Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Landvæsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Landvæsen — Langsynet
(Molb.);*land-vseges(e). »Mots.: sjeleds
sj»vejs«, *sj«-lejdes.
LandVlesen, land-bruk, *jord-bruk, *gard
bruk.
L«Ng, *lang (længre, mest altttinb." læn
ger; længst). Om «længst, forlængstc
i-stedet for loenge ftben", seSænge. L
«g smal, jfr. Langvoxen-, (f. E. on» Dyr),
lang-sleken. L. af Ansigt, *lang-lej
(-leiten). L. Fortcelling, lange-rægle(e)
f. L. Reise, lang-færd, f. (også H. DJ
L, ©trceftttttg, længse, f. (lænse). L
Tid, lang-æve, f., længse, f., længje, f.
længd, f. 2. Ting, Isende, f.; jfr. op-
Ilende, f. Uscedvanl. l. Ting, tvi-længje
f. Paa l. Afftand, *på lang lej’. Mk
lang-ælde, f., o: Langft, lange Belger
i rum SF"; 1.-armad, o: 1.-armei; -ås,
n»., o : Bjelke, som ligger paalangs i
en Bygning"; -bejte, f., o: Kjpernes
Groesning fra Middag til Aften (mods.
morgon-bejte), = "°i2ng-«jllt ; -dsenk,
o: N. ved Langvceggen; .*boi6, o:
Stuebord af tykke Planker; -brok, f.,
i>: fodside Sujer; -*bugad, 2: som dan
ner en lang Bue; -drag, n., o: Lang
drag; -6ise^en(e) –- 1.-t«jgd, 2: lang
trukken; -*6rNpe, o: drabe langsomt;
- dreg (’6l»^6, -llls^en), 2: som ud
holder lcenge at drage; -*dans, o: Lang
dans(Ringdans); *lange-fasta, 2 : (Lange)-
Fasten; -fredag; l2n^.ZekBt, o: langaxet;
lange-lejk, m., 2-. l. et Slags langvarig
Dans, 2. –- *l2NL.Bpe’l, 2: Sangeleg;
-lur, o: Lur (lang); -etång(o), f. = lang
finger = *langeman = lange-stång(o), f.;
lang-farande, 2: langveis reisende; -*faren,
2: langt kommen paa en Reise; .f^en(e)
(-lejen), o: glad for lang Tid; -*f2el6,
o: lang Reise; -s»i62 (som adj.), frem
med ; -f2er6in^, m., en, som kommer lang
veis fra; -flå, 2: svagt hcrldende Mark;
-framand, o: kommen langveis fra; -t»t’
= heg-føt, 2: langbenet; -føtte, f.,
Edderkop meb meget lange Fadder;
-gårot, 2: stribet paa langs; -godfar =
lang-bestefar, o: Oldefar; -godmor =
lan^-^ainine, også gamle-godmor, o:
Dlbemor; -*grun(t) — utgrun(t) (sy.
långgrand), 2: grunbt langt übotoer fr»
Land; -hamn, f. = 1.-hej – -ås (jfr.
»i2NT-8t»1), o: Fjeldmarler, Grcrsgange,
fom er lcengst borte fra ben ®aarb, de
tilhøre.
Langllgtig, *langvoren, langleg.
Lnngbenet (fom lan ta’ store Skridt),
*skræv-stor.
2o»flbo», lang-bal> Spille L., slå bal’
(lang-?).
LllNgboenk, i2NL-dsen!c, m., pal’, m. Gl. u.
pall.
Songe (Fisk, Molta «u^aT-l», Ikn^eso). f
Jfr. *byrke-långe, o: Molva abyssorum
*blanke-1., o: alminbel. £.; va’l-L, cii
Itbcn L. Gl. n. langa. Sy. langa.
Lange (at), nå (-dde), rækkje (— rak
rokke’, o’): (rcrkke En noget), landar)
rette (-e) (ee). L. mod, til (efter?).
o: ftge at naa, gripe, ta’ imot, til, etter c
Langeleg (Haktebrcrt, Molb.), lange-lejk, m.,
lang-spe’l(e’), n. Hos E. Storm : Langspil.
Langfingret, lang-fingrad; (lidt tyvagtig).
lang-fingrad, Høsseu(y), av *nøsse, 0 :
1. plukke, 2. snappe, rapse.
Langhalm, *avbærje, n., o: bet, som er
*avbart, av-træsket. Toerste L. (p : gjøre
unyttigt Arbeide), træske avbærje?
Langhaandet, *lang-hændt.
Songjjooret, *tufsen; ,*lang-hærd, *lufsen,
*sid-hærd.
Langhilde, lang-hælde(e), f., lang-håft(o), f.
Langhfl (lcengste og bedste Grcrs), lang
høj, n.
Langh,vl, lang, m., låkar(o), m., skåt
hevel (o - y).
Langjern i Plov, ristel, m., skjære, m.
GL n. liztili.
Langmodig i,,som ilke let bliver ojjtbret"),
*12N^-MO6OA *t»j^, l2Ng-W)36 (2: lang
å t^Zje), *t2u^-Ivn6, tzio^(a), tzi82ln(«);
nådig. Bv. tålig, tålsam. Jfr. Sagt-
Mvdig.
Langnoeset, lang-nasa’.
Langs, *langs. Mk. *langs etter, *1. med.
Paa L», *etter langen (længsen), e. lang
sida, e. lang-veden(i’); *på langs, *på
længs. *Langs mæ’ sjøen, 1. op ruse’
ga’ren.
Langside i Troe, lang-sida, f., lang, m.,
lang-ved(i’), m.
Langsigtig, IZen^e-I»pen6e (med Isenere
løpetid ; om veksel). J. L. Jfr. Sigt.
Langflaftet, *lang-skjæft.
langstibs, *I2NB-3lcipB.
Langsom, langsam, tzLlll(o). *t2«3 (og
*tai); (senfcrrdig), *sejn-før, taug-før. Dy.
*taug-dans, et Slags langsom D." Jfr.
t. zahe. Cllt. 223. Eng. tough. HolL
taai. Jfr. Sen, Senfcrrdig. L. i fin
Üboifling, sejnkomen. L. (f. E. til at
betale, til at gjøre sin Pligt), *sejnvoren,
*sejn, *sejg. 2. fote, g«a el. komme
afsted, *sigge (sagge, sugge), sege(n;
»fare osv. i mak(e)«, »f. maklege«. L.
nærme fig, *sige in, f. e. om sildeberg
mot land. 2. talende, *taug-mælt,
sejn-m., sejn-talande. Jfr. sejn-tænkt,
sejn-røjven, sejn-vaksen. L., N»get, taug
leg, taugvoren.
tangfomhed, langsæmd, f., pinsle, f.
iaugstralt, *l2n^ 1236, *1.-tøjgd.
Langsynet, *lang-synt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
