Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lattermild ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lattermild — Lazzaron. 449
både ilt og legje’. L. ©ebterber, legne
færd, f. L. Xalt, legne-snak’, m. L.
Ting, åt-legje, n.
SattermUb, anMegjen, legje-ful’, låt-mild.
Jfr. Le.
Sattermuttb (som ibelig ler), fli’r, m. (? altså
om person); læjar.
Satboerge (af electuarium), saft-omslag, tyk
saftmoos av allehånde urter. Meyer.
Laudabilis, rosværdig ; meget godt(fom Kar
akter"). I præ cæteris, utmærket godt.
Laudllbilift, (en) meg. godt.
Laudanum, valmue-saft (Opium), sove-drik.
LandatO IOCO, på nysnævnte sted.
Sftubtttor, lovtaler. L. temporis acti (se
puero), lovpriser av de gode gamle dager.
Saug, lag, samlag (skomaker-, skrædder
m. m.); gilde (dansk?); gilde, n. ær
Selflab, Sammenkomst til Fornpielse".
Jfr. Lag.
Saugmanb, lag-man.
Saugret (Tingvidner), lag-ret’, m. Gl. n.
logretta, f.
Saugttng, lag-ting, n.
Saugbcuge, lag-værje, f.
Laure, laurbær-træ; laurbær-krans.
Laureatus poeta, kronet skald.
Lav, jfr. Lag.
Lav (paa Troeer), lav, n.; *gran-lav (grå
lav), kråke-stry, n., kråke-li’n, n. L.,
hvid, kalkagtig, paa Klipperne, (kvite?),
dle’k(i’), n. Av *lave, o: bcmge beb,
dingle, sicenge. Jfr. *lav-dog’, o: hcen
gende Dugperler; *lav-regn, med Draa
berne b, ængenbe paa Troeerne (dærtil *lav
cegne); *lav-skog, o : snedoekt Skov ; *lav
sn», ©ne, som hcrnger paa Veden ; *lav
«jrd, o -. „jluf^ret", med nedhoengende j2rer,
= *la’p-®jrd.
Lav (modsat hi?i : Stilling, Stemme, Stand,
Pris), låg (lægre, lægst; lågare, -gaste).
Gl. n. låg. Bv. låg. L. (sumpig, om
Jord), *hængje-lændt. S., noget, *låg
varen, la^less. Med l. Gavl, *låg-rau
3ta6; med l. Vandftand, låg-sjea". L.
af Støgt, låg (mots. høg), *låg-vaksen.
Lav Flade ved Enden af en Bjergryg
el. mell. t« Bjerge, tvær-lægd, f. Lavt,
lagt. Mk. *snakke lågt. L. stillet, låg.
Lavere Domstol, under-ret, m.; (I. Tal),
nnder-mængd, f., under-ta l, n. Jfr.
Mcengde. Lavere blive, lægjast, lågne
(lsezne): Bakke(ar), jfr. Synke. L. fljøre,
lægje (-de), duve, ar. L. flette (?: ned
trylke, -bpie), lægje (-de), duve, ar.
Lava. Det nor<liske orcl far tinden, raun
(131. Qraun), dur«le vel beiler t^eneste
Zen 6et unar6i3ke Lava. N. v. mccl il.
bilder på ren, ren-strækning.
Lavart, lav-slag, n. Se: Usnea barbata,
Evernia jubata, Cetraria Islandica^
Peltidea, Sticta, Parmelia sazatilts og
parietina og §tZ^ia, Lecanora (Stenlav),
Lecidea og Umbilicaria.
Lavbenet, *låg-føt’.
Satlborbet, låg-borda’ (-berd, y’, -barda’).
L. i 3’Orrummet, låg-slaga’ (båt).
Lave: i, af L., *i lag, *av lage, i ulag.
Af L. bringe, skreke(i), skiple(i> B. B.
Lave, at, *lage, 1. til, stelle til, *sætje
(blæk, dejg), make(ar): m. råd, o : op-
Icegge Raad; m. frome, m. (u), o: gj^re
Forftg, friste Lykken; (ordne, gj^re fcrr
big), snugge(ar), jfr. Ordne. L. sig (ud
vikle ftg), *skape seg. L. fig til, snugge
seg, stelle seg. Jfr. Berede.
Satjeraent (eg. SSaflning, brugt om Klyster),
skylning. H. P
. S. Jfr. Klyster.
Sat>ettbel=Dlie, spiker-olje, m. Jfr. sv.
Bpikolja, holl. spijkolie. Af Plante
navnet Lavanduta spica".
Lavere, at, *krysse, *krosse, g»re slag,
*bejte, *slage, *baute. Jfr. Sr^bfe.
Lavering, *bejting, *slaging, *bauting.
Satiét (af taffut, af fustis, en Stol),
kanon-vogn, k.-blok; blok-vogn. H. P
. S.
Såkalt, *steg(i)-halt, *stut’-h., *Hg-h.
(Fr. Bg.).
Lavhed. *izs^ik. *IZe36. f. (lagd), o : lav
Stilling.
Lavine, sn»-skred(i), s.-fån’, s.-rap, n. Se
©neftreb.
Lavland, under-lænde, n., *låg-lænde, låg
land. 2. Sablanb(jlab), ut-bygd, f. (mots.
fjæl’-bygd), ut-land, n. Jfr. Kyst. Be
boer af Lavlandet, ut-bygding, m., ut
man, m. Jfr. Kystboer.
Sabtttælt, *låg-mælt.
Lavning i Jordsmonnet, lægd, f. Jfr.
fjforbtybntng, Lavtligg. Sted.
Satlffttlbret, hængje-hærda(d) (-hela).
Sabftamntet, *låg-lægga’.
Lavtliggende (Landftrcrkning), låg-lændt.
L. Sted, lægd, 1., lægje, n.
Lavvande, l>re, f. (sommesteds: fjære),
*låg-sjø. Dv. låg-sje-a(d).
SiatJttcerge, se 2augt>cerge.
Laz, laks, m.; (smaa, Laxeunger), læksing,
m., pjak’, m., tart, m., svelung(i’), m.
(silung, svele).
Laz (lat. laxus), vid, rummelig, *sla’k,
*laus, übunden. Jfr. Slåp.
Sagatib, lese- el. avførings-rid (-»middel«).
H. P. S. Jfr. Purglltiv.
Laxefangst: Sted el. Indrewing til L.,
vZerpe, n. Mk. mare, f., gilje, f., 0:
stillas for den vakthavende fisker.
Laxere, avs»re, I«e el. lesne (H. P. S.);
ha lest liv.
Laznrften, dlafarve («ultramarin»).
Lazzaron, buz-vil’; 3)2uer (brv^e-3. ?), tllle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
