Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Laad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Laad — Led
fant, fant (H. D.). H. P
. S. har pjalt
dragere (som er minst halvtysk), gate
-Bjauere og strand-sesler.
Laad, Lsd (Skav, Fnas, Uldflokler), 10. f.,
toft(oo), n. L. el. Su paa Kloeder,
ylling, f. Jfr. $lo«. 2. paa Faar (kort
og lød Uld), ru, f. (ruv, ruv-ul’), ru-dot’,
n. Dy. ru-floke, m., -garn, n., -tråd, m.
Jfr. 2ø«ulb. L. plulle «f Faarene,
rue, ar.
Laadde», *lå(d)ea, o (løen). Mots. *snau,
8n3«len(o). Gl. n. losinn. (Nufiet, strid
haaret), *roven, rovleg. L. t»«rtover
Brystet, kroslåden(o). 2. Hud, fæld,
m., tuke, f. (tuku) : »Bj«n-, ulve-, purke
tuku.. L., ftridhaaret Tingest (om Dyr),
ruvel, m. L. blive, lådne, lådnast, yllast
(-test); (faafom af Skimmel), hye seg,
hyast. 2. gidre, hye, ar.
Laaddenhed, lådne(o), f., låde(o), m., 10, f.
Gl. n. losi. 2. Pels Mk. lådne-fætar
(e1), pl., 3: w©«o af laaddent Slind".
lådne-hjupe, f., 3: rosa villosa. Om
far(d)c m., mygle, f. jfr. Stimmel, l!.,
t^nb, «f Håar, ©fjceg, hy, n. L.,
njcevn (stridt, urebet Håar og desl),
flure (flur), f. Dærtil flure-byg’, n., 3:
N. med übtøilebeSlr., fejrabet».; -gra’n,
f., 2: lav G. med trogede Kviste; -gras,
n., 2: G. (Urter) med udspilede og krumme
Blade; flnrot (fluren), 2: udspcrrret,
uredet, strid. Laadhaget (dunhaget), lo
hakot? (jfr. Laad — *10, f.). Mk. og
hy-vaksen, eg. laabben af Skimmel.
£aag (35oeffel, ©Ijcerm, f. E. over Storstens
pibe), hat’, m., hætte, f.; låk(o), n. L.,
s,« fiydes fra «g til, skå’t-iåk (o - o),
skuve-1., n. £. slette paa. låke(o), ar.
2ooge (Slåa for en 2>ør), låke(o), f. L.
at styde ind, skåt-låke(o), f. Jfr. Slåa.
2oatt lån, n., borg, n. L. paa lang Tid,
*lange-lån. Mk. »Lån ær ingi gåve«.
«Længje lånt er inkje givet«. »Ejn
låner sin ve’n og kræv sin uven«. »Lån
og lejge er ingi ejget. L. optage, sætje
seg i* skuld, låne (-te).
Laane, låne (-te), få til låns, borge(ar),
ta(ke) ut (på borg); (udlaane), *låne,
*borge, lene (-te). Gl. n. låna = lene
(-te), ljå, laone. L. Bre til, jfr. *lyde
etter, *lyde på. Laant Gods, låne
gods, n.
Laanen, *låning.
Laauer (Laantager), *iånar.
Laar, lår (lær), n., skånk(o), f. (skank, m.,
skønk). Fl. skjænker. Sy. skank, m.
Uaorcne übfpærre (gaa med lange Skridt),
låre på (ar). Jfr. klåve(o, -ar), skræve
på (ar).
Laarben, lår-læg’, m.
Laartrig (paa M.ster), r«jr, f., rejs, f.;
(paa Dyr), svange, m., nare, m., iSr
krike, m. ? Gl. n. nåri. Jfr. Lyste.
Laas, lås, n. (og m.)- Gl. n. lass, m.r
lås. n. ; sv. lås, 11. *Lås ær og = «Fuge",
som i *Bplerre-, styre-, punssel3B. jfr.
b«rse-lås. Laas, beftaaende af en Skrue
mor, som er ftiUet saaledes, at den til
svarende Skrue kan bruges som N^gel",
pr«sel(y), m. L. og Lutte stængel, m.,
stængsle, f. Feil el. Srcff i en L.,
mejn-læse, n. Hager iL. (og N^gler^.
mejn. n. Jfr. Menlvlke. Lutkelse ved
L.. læsing, f. ©hit paa en L. (©pt
fiilt), *låse-skjold (H. D.). I* ær lås
skjold, m. — n3løqelplabe, liken Plade
omkring N^gelhullet ien Laas". Kar
(Skrin. Kiste) meb L.. lås-kjærald, n.
Gjemt under L., ned-læst. Sccttc L.
paa, låse(arr).
fiaaøfaunb (ben sterre Plade udenpaa en
2aa*)f lås-skrå, f.
Laase, læse (-te), B. B.; sætte lås for;
lukke i lås. Gl. n. læsa. Sy. låsa. L«a-
fet, *læst.
Laasesmed, 138 makar, m.
Laave, låve, m. (lave).
Le, ljå (I)«: gl. n. ljår, ljå, Is). Bue,
f«« Lee» danner paa Engen, naar
«a» flåar Hy. ljå-drag, n , skår, m.
«yg paa Le. ljå-bakke, m. Le til Skaf
tet iinbe, »rve(y), -de. Ncerd at fare
«ver «cd Le (voerd at flåa), ljå-farande.
Le, at, læ(gje). Le of (bele), læ(je) åt, ut.
Le hsit, skratte, ar (Fr. Bg.), *stor-s.,
*Btor-I«, 8kr«lle. e (-te). Dy. skrælle
låt’, m. Sy. skratta. Le «f fuld Hals,
jfr. Skoggerle, Mk. »det log kvar tanni. o
(2 : Tand) i hånom«(o). 2e idelig, knikre,
KnNssssje. ar. 2e saa fmaat (sagte), små
l«(je), smile (-te), «m3lle, o (ar), Bm3lke, o
(smugle), myle (-te), flire (-te). Jfr.
Smile, Fnise. Faa til at le, l«gje
(-l«gde), *an-løgje. Gl. n. hlægja. Dy.
l»gje, n., 3: Lpier. »Du legjer meg«.
«Han legde os alle ihop«. Når løgje,
n., blir «udtalt l*je«, blir vel og (at)
legje uttalt l«je? Oplllgt til at le, an
løgd, låt’-ful’, latter-mild. Mk. *låt’
ful’, d: fuld af Latter", og *!3t’-mil<!.
Til at le ad, *læ(j)ande ; også — leende.
En, som ler meget, *læ(j)ar. Som treen
ger ril at le, læ(je)-trængd, an-l»gd.
Jfr. Lattermild.
Lebaand. ljå-tåg, f.
Lecanora, jfr. Stenlav.
iicccage, se Lcekkac<e, Loekkads.
Leeidea geograpliica, *stejn-skrift, *gu’l
ble’ki).
2e§ott, lære-time ; undervisning, læring, f.
2ectnre« »tenr, se Lek-.
1. 2eb (i et Legeme), led(i), m. (fl. leder, i)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
