Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Led ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Led Lefle 451
(gl. n. lidr); (paa Sagt, f. E. 3fl^r),
led(i), m., kne, n., knut, m. Dy. lede(i)
f. e. finger, o: røre. Tyk i Led(d)«t«,
*led-tjuk. Stiv i L., led-størd(y). En
telt Ring el. 23ugt i en Kjaede, læk\
m. «Nar ejn læk er bråten, er IZekkja
bråti«(o). L, i eti Sltegt, led, man’. «Til
niande led», i. »Det var ste mannen
frå nanom«, o. «Man etter mant. Jfr.
Generation.
S. Led i et Gjoerde, le6(i). n. fei. n.
hlid), grind, f. Led «r i * også bare
åpningen i gaerdet. Mk. grind-led, n.,
9: led, som utgør et helt, mots. skutel
led, n.,,*0: 1. med løse Bt«enger (skutel,
m.), som skytes llZem og tilbake; led
brå’t (i-o), n., Nroel i et Led. Gjoerde
stslpe paa Siden af et L., mor, f.
3. Seb (@ibe, Kant), kd(i’), f. Gl. n.
nlis.
4. Led (Nei, Gang). lejd, f. Dette Seb"
ser av Molb. uri^ti^ fort in under 2ed
— Side, Kant. så Seilled, Dagsled ut
ledes av lide, o : gaa. Mk. lej’-ljos, o :
saa lys, at man lan fe det rette Far
vand.
Led (Adj.) ser eg. den dansk-norske form
for lej(d), men har en stærkere tydning :
*fæl, *styg, mot-bydelig; låk, vond,
*trollot. *Kjejd og *le}’ svarer. »Være
lej’ og hej’«. Jfr. Kjed, Fortrcrdelig.
L. gjøre, lej(d)e, ar. »Han tok til leje
seg«, 3: vise Uvillie. S., nsget. *BtvL’.
leg, *stVBvoren. L. (kjed), yderft, Bhet>
lej’ (ski-).
Leddeharv (med Led mell. Trcestokkene),
lækkje-hårv(o), f.
Led(d)el?s. led(i’)-laus, ulænkelig? Jfr.
ulsenke, f., 3: »lang og stunten Figur".
Led(d)el?shed (stor Smidighed), jfr. bejn
i^ze, f., 3: VenlMhed". «Ellers om
et smidigt Legeme".
Leddet, *ledot..
Lede, stærk ulyst, lej(d)ende, n. Jfr. Mod
bydelighed. L. fatte til, ledesl (ved),
lej(d)ast (-dest).
Lede (d: lade libe, lade gaa), leMe (-de),
føre (ved hånden). L. hinauden (gaa
§aatlb i H.), ledast (-destj, *gå i lej’
stand. Bant til at lade fig 1., leisle
tamd. L. til Me til), horve (-de):
»det er vant å vite, kvart det horver*.
Lede (spge), lejte(ar), forfare (— for), ran
sake, ar. Gl. n. ransaka. Ikke: *seke.
•Lejte etter», »I. op«. 8. efter, noske
(u), nosle(u, nutle, nultle). Iscrr om
Dyr: spge Foder". Sted at l. (ftge)
paa, lejtarstad, m.
Ledelse» lejding, f., leisle, f.; l«re(v)-^2n^,
m., 3: Anfprsel.
Sebemob, led(i’)-mot, n.
Seben (©øgen), lejting, f. Lang »g møi=
fommelig L., lejtar-gildre, f.
Leden (om Tid), le6en(i’). Mest sammen
sat: *av-leden, *for-l.; *år-leden, *dag
leden.
Lede» (Veileder), lejdar, m., f»regangs(y)
man, førar, m. (mest i sammens, som :
post-førar); lSs<ger), lejtar, m.
Sebefuenb, lej{d)e-svejn, m., fylgjes-man.
Jfr. Nrudesvend.
Ledig (übunden), *laus, *av-1., ledog(i),
laus og le6og; (übefat, ikke optagen),
kdog; (ttlfalg), *fa’l; («fe leiet), u-bygd
(jfr. Fcrftet); (f. Ex. Slcede), »tom, e^n
tom (»k^»)le e^ntome sleden»), *let’(ee).
Jfr. laus-rejpes, tom-r. L. gaa, slarke(ar),
drive — drejv), *6. dank, *rangle,
slætte, e — slat’), sluntre, ar (slunte),
ræke, e (— rak), skåfte(o), ar, slænge
(— slang, o). Dv. slængje-dag.
Lediggang, slæng, m,, slængjing, f., rang
ling, f., driving, f., slætting, f. L. er
en Rsd osv., «yrkjeløjsa er mo’r til
mangt ilt«, «er opuav til alt ilt«. Til
L. tilbyielig. *slyngjen.
Lediggjlenger, dag-diiver, slark, m. (jfr.
slarkot, 3: ustlttig), slåt’(o), m., slængjar,
m., slængje, f., slyngjar, m., slå’p, m. ,
slætte, f.; slång(o), f. Eg. om Kvin
der". Av "°si2en^e(e), o: drive. Jfr.
Dagdriver.
Ledike, se Lcedike.
Leding (Krigstog), lejding, m. Se Krig.
LediNgspeNge, lejding, m., lejdning, m.
Ledmyg, led(i)-mjuk, ledog(i), *kring (gl. n.
kring). Jfr. Smidig, Bpielig.
Ledrag. jfr. Lefiaft; ( den Strcrkning, som
en Karl kan naa med Leen"), ljå-drag,
n., ljå-rom, n.
Ledsage, fylgje (-de), gå med, være med,
følge med.
Ledsagelse (MedMgen), le^6inF. f., fylgje, n.
Ledsager, svikar, m., fylgje, f., svl^e»
man, fylgje-svejn.
Sebfagerittbe, følgeslagerske. Lm.
Ledsyge (et Slags Gigt), les-sot’. f.
Ledtog (stal egentl. vcere Veifcellesstab),
jfr. lag, n., samlag. Jfr. samråd. Se og
Overenskomst, Konference.
Ledvand (Sygdom, V«rk i Kncret), led
vatn, n. (vatn i kneet?).
Seett, se Latter.
Leevange (vaa FartFi), jfr. Isvang, m.,
»: lernbpile paa Nagdcekket, brugt til at
fcefte %o\xa_ i.
Lesle (maafle af t. liebeln, 3: timdelnd
lieben), gole(ar), gj»le (-te), fjålle(o), ar,
daske(ar), liggje i dask (med), førkje(y),
flangse(ar), flågse(o"), ar. Sv. * daska.
Jfr. Kokettere. Lefiende Kvindfolk, jfr.
glane, Kokette, Bolerste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
