Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Leversyge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Leversyge — Licence. 457
’everfyge blandt .Faarene, mingle, igle
sot, f.
levetid, leve-tid, f., liv, n.; liv-dagar;
æve, f. »Det vejt ingen si æve, f»r’(y)
ho er ål’«(o).
!evir, *vær-bro(de)r. Jfr. Svoger.
svirat, værbro(de)r-gifte?, «svoger«-gifte
(at en enke giftes med sin avgangne
mans bror).
ievloi (eg. Hvidfiol, Xeuxov lov), »lak»j«
(blom). Da imidlertid levkojerne «snarere
have alle farver end den hvide«, var det
bedre at kalle dem h«j-fioler. H. P. 8.
levne, *lejve (-de ; I»^ve), la være igen el.
til overs, lægge efter (sig); spare. Le>
uede Midler (Efteiladenfiab), lejvn, f.
Lejve — men ej levne — svarer til *live,
0: leve, som bejte til bite, lejte t. lite;
jfr. sHte t. flyte, r^lce t. ryke. Leve,
live, ær altså eg. være til overs, v. i
Behold.
levnelse (Efterladelse), laving, f.
levnet, liv, n., levna6(i’), mest almind."
limna (sv. lefnad, gl. n. lifnaor), leverne
(i’), n., leving(i’), f., levan, n. »Ejt
lystigt liv« ; »træle-, hunde-liv«. Nyt
Levnet begynde, «take seg ejt nyt tyte
far«. Jfr. Kjcertel, Kvoern.
levnetsbefirivelse, levnet, levnets-lep, livs
f&relse, livs-saga.
levnetsmidler, L^s-lan, f., v«lfZer6, f.,
mat-vare, f., levemåte. Jfr. LeVemaaade.
ievning, lejve, f. ( mest i Flt." som etter
lejvor, *av-l.), lejving, f., lejvning, m.,
skjærv, m., av-låting, m., år-måle(o).
Mest i Fl., år-målar«. »Vel egentl.
ørmol, gl. n. ormul, Ruiner". Også
leiv, f. (buste-1.). Gl. n. leif. (Affald),
snusk. Jfr. snuBlle(u’), o: snage ester
Maden. L. dele (tåge hver sin Del as
Resten), *skjærve. Levninger, *etter
turftingar. L., bvrtlaftede, rask, n.,
rusk, n. L. af en nedreven Bygning,
rov(o), n. »Tækkje med rov«, o : t. med
gammel Ncever.
levres (om Vlod), levrast(i’), starllne(o), ar.
•ege (se Lektie), lsekse, f., iXle-ktvlllle ;
skånt, m.
’Cjifalter, ordbok vedkommende, ord
forråd.
lezilslst, Oidboks-, ordboklig. Dærtil ord
bokskriver (H. D.) og -skrivning for
Lexikograf og -grafi.
lezikograsisi, or6dollli3> H. D.
’ezilon, ordbok. L.»F«rmat, ordboks
st»rrelse, stort otteblad ? (»oktav«). Jfr.
Folio.
’exilogns, ordsamling.
li«ifo«, forståelse, samlag, n., sambånd,
sammenhasng ; elskog, *elskhug, m. Jfr.
Forhold.
LibatisN, drik-offer.
Stbel, eg. liden bok ; bøn-skrfit, klage
skrift; skamskrift, nidskrift.
Libellift, Libelstriver, nidskriver (for nid
skrift-skriver. Jfr. lystspiller for lystspil
spiller, æmbedspreve for æmbedsmands
prøve, stortings-val[g] f. stortingsmans-v.).
Libellula (Guldsmed), styng, m., *bu-s. r
*auge-s., øjre- el. øjrna-s., *orme-s. >,
stinkar, m.
itlbtt (Bakkus), sorg-frieren ? bergeren !^
(som berger, frelser, «redder* fra sorger).
Frelser har alt en annen mærkelse. Æn
leseren ?
Liberal, frisinnet, frisindi^ (H. P. S.), fri
lynd (Lm.), mots. servil, træl-lynd (Lm.);
ædeltænkende, højsinnet; tålsom, over
bærende ; gavmild, *givmild, *gjæv,
*flu’s, *raust, *romhændt (rundhåndet,
rund); rimelig. Jfr. Skaansom. L. DaN
nelse, jfr. højere dannelse. De Liberale,
de frisinnede, frihets-mænnerne, frihets
vænnerne, mots. de Servile, de træle
sinnede.
Liberalisme, frihets-stræv (især for frit el.
frisinnet riksstel, politi!) ; fri riks-skepnad,
(fri) grunlov ; tvi-styre ; jfr. Konstitutionel.
Liberalift, ov-frihetsman (væn av altfor stor
fr., ov-frihet)?
Liberalitet, gav-mildhet, *mildskap, fri
lynde. Lm. I likhet med *god-lynde,
*lauslynde. Jfr. Liberal.
Liberi, tjener-klædsel, -»dragtc (særmærkt);
liv-tH (o: tjener-buna’, som bl. a. viser
herskapets livfarge). H. P
. S.
Libertinage, tøjlesløshet, letfærdigt levnet,,
fri-liv? lri-levnet? d. e. frigjort el. løs
sluppen, «emanciperet», i liv og levnet,,
likesom fritænkeren i tanken ; *ukjure,
f. (»uhyrda«, »ahyrja«), ulevnad(i), m.,
übluhet, sedløjse, l. (Lm.), skamløjse,
k., æreløjse, f., æreløst el. skamløst liv;,
jfr. rassing, f., o: Vild Lystighed ; rallinga
1., uordentlig Levemaade; rangl, n.
Libertin(er), eg. frigiven, løssluppen; jfr
ugudelig el. usædelig krop, üblu, skam
l«s, løssluppen, *ukjuren person, stygge
ting, n. ; sllamls^se, f. (om person næm-
lig), av-gud, m., ukjure, f., trol’, n.,
fæl fant; lritZenller. Mk. og buk’, gete
buk. Jfr. Liderlig, Ryggeslps. Jfr. og
Person.
gtbtbtntft, rase-basse, m. Jfr. Liderlig(hed)
Libidinys, lysten, *galen. Jfr. Vellystig.
LibitUM (ad libitum), efter tykke; som en
vil. Jfr. Behag.
Librette, eg. liten bok ; (Dpetatejt), ordene
el. ordlyden til et synge-stykke.
SicettCe lov, n., tillatelse, *fri-brev, frihet,,
tvang-f., tøjlesløshet, übundethet, selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
