Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Licentiat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Licentiat — Lidt.
rådighet, ustyilighet, styrlejse, vilskap,
m. Licentia poetica, skaide-lrinet.
fiieetttiot, fri-lærer? fri-man? Jfr. frihager,
trimester, fribytter, fri-læke(r).
Lichen island., se Isl. Mos.
Skitent, lav byder osv. Jfr. Licitere.
Liti^ltiO», (dorttin^in^ ved) lavbud, under
bud? nedbud? Jfr. AultwN, oprop, n.,
overbud? b«jbud (»«olb., H. P. S.).
SiCttete, lavbyde (Molb., Hammer : ..jydfl"),
under-byde? ned-byde? Mots. hejbyde
om «uttion (»lolb.. H. P. S.). L. bort,
tinge bort? tinge i kost, lavbyde bort?
sætte bort. Morgenbl. Liciteret bort,
bortsat. Dagbl. (n.).
fiib el. fiibe ær efter Molb. 1. Side, Kant,
Berdensegn Oster-, Vesterlide), 2. Nakke,
©fraaning, Bjergside, 3. Eng, Slette.
Om 1. se Side, Kant, Verdenshjørne.
Sib (Lide) 2., Njergside, neter i * li(d),
f. Gl. n. hhd. Dette *li’ skal være
skyldt til *lejde, a: halde svagt (ikr.
*lejne) og *lejden, 0: svagt bælbenbe.
Se og ijjælbe, Hoeldende. Hvorledes Molb.
blander Led, 0: ©ibe, Kant, og Led, o:
lej(d), f., Vei, se under Led (o: Vei,
Gang).
Lid, li’t. n., (og f.), til-lit, 1.. å-lit, n.
fiibe, *lide (— lej6). *t2le, utstå, halde
ut. L. for Noget, svi(d)e føre, n. (-svej).
Ha» lider intet Ondt, jfr. «han er
korkje våt elder valen», Han l. meget
i denne Tid, *Qan lid vondt i d. t.
Lide «udt (fryse, krympe sig for Frost,
Uveir; om Dyr), starve, ar. 2. (fordrage,
sinde sig i), *li6e. «Han er så sær, at
han lid ikkje seg sjøl. 3. (bet kan, maa
|eg lide), *like, synes om, hilde av,
«lide. 4. Lide vel. ilde (befinde sig),
stå vel, ille til (med).
Lide (siride), lide (— leM). «Det lid til
kvælden». vy. *leden, *avleden, *for
leden; lej(d)e, o: eg. lade gaa, f)?re ved
Haanden.
Lide p«a, lite på (— lejt og litte ; også
»ar«), Ltoie(ar), stole seg, «Zetje lit til,
tru (-dde): »dej er ikkje til a tru«. «Lite
ejn el. 1. ejn at». Sv. lita. N«rd at l.
el. Ogte paa, litande, sætande. «Dej er
ikkje I. el. sæt.»
Lidelig (taalelig), *lidelig.
Lidelse, liding, f., pine, f., pinsle, f.,
værk, m., svi(d)e(i’), m. Jfr. Smerte.
Lidelse i * ær — liding, f. = Tidens
Hpb". «Vejt du noke’ om lidelse» ?o :
vet du hvad tiden lider? Sindslidelse,
hug-værk, *hug-sot, *ank. Se Bekym
ring, Kummer.
fiibeil, lidet, *liten, *lite(t). Den litle(i’).
Mk. *han liten, ho liti (om barn). For
liten siges små- i rl. og sammensætn.,
både av danske og norske: *små-læ;
små-gut, -stejn. Dog litle(i’)-fingren,
-reven, i (i VceVstol), -sigla, f. (i
Storbaad), -tåi. De danske bruker dette
ord noget annerledes sen vi. Efter en,
et og som omsassnzord (Prcrd.ord) siger
de danske lille: en 1. dreng, et 1. hus.
»ver var en Tid, da jeg var ganske lille»
(Bagges.). Omvendt har de iblant liden,
lidet lor lille: «den liden og v2evre?lue«
(P. M. Møller). »vet leidet, han kunde».
Også lidt bruker de annerledes «n vi.
Hos os ær Lidet – ilke Meget, lidt —
itle Intet (i * altid litet, ikke lit.). I
dansk ssettes Lidt både for Lidet 03
Lidt (lidt). «Lidt er bedre end Intet».
«Han er ikke lidt stolt al —». Ikke
Hben, *god : »ej god stunde, «god l«gn».
Jfr. »ing, Übetydelig. Lidet, f. Ex. be
vandret, betjendt, duelig, *få-: få-faren,
få-gjeten, få-før, fl-d«gleg; (lidet, i
mindre Grad), "smalne; (for lidet),
*van-. Jfr. *van-kokt, -kvilt, -kundig,
-lærd, -salta’, -stelt.
Lidenhed, smålejk, m., litenskap, m.
Lidenflab (t. Leidenfchaft). (stoerl Nevcegelse
el. Lyst), i’r, m., gi’r, m.; ov-hug, m.,
o: meget stcrrk Lyft, ustyrlig Drift,
Lidenfiab" ; (Hidsighed), Bkjejm, m., skjeme
(ski-), m., ofse, m., ese, k. (jfr. Ovbrus
ning), L2lz(o), f.; fysne, f. (^lr. Negjcrr
lighed; Henryllelse) ; tlzse(o). f. (jfr. Op
brusning, o: pludselig paakommende
Lyst); («en vis Svaghed, Lidenflab el.
Uro i Sindet"), sykje, f.; vilket, vil
skap, sins-lidelse. Jfr. Heftighed; Op
brusning; Boldsomhed. «Det sætte gir
i dejmc «Dej lek ejn gir i seg». Jfr.
gire (-te), o: lyste, hige efter. Gl. SV.
gire, Negjirrlighed. Sin L. doempe,
*styre seg. Komme i L«, «last (-test),
«sast (-test), L. skal l«?5t efter 1770
ha kommet i bruk, nZemli3 for Passion,
o : varig L., og Affekt, o : forßigaoenbe L.
Lidenstabelig (t. leidenschaftlich). *hug-ram,
nu3’M«ken(v): a’l-liU3a(d), 3: forhivvtt;
brå-»inna(d). Lm. Jfr. Heftig, Hidsig ;
Voldsom. L. blive, «sast (-test).
Liderlig (t. liederlich), *ukjuren, *üblju3,
usømmelig, *skam-laus. L. tale, naute,
ar. L. Menneste, 3t73Le lx, n. Jfr.
Libertiner; Pak, Slarns Foll. L. Snak,
stygge-snak, m., naute-s.
Liderlighed, ulevnad(i’), m. (1.M.), *laus-l.
(Lm.), ukjure, f. (Lm.), übluhet, skam
løjse, f., styggefærd, f.
Lidkjjlb, kaup^kzi. f. Gl. n. lid, n.. j2l.
Lidse (t. Litze, lat. Kcium), snor, f., band,
n.; lissing, l.
Lidt (en Smule), *lite’-vætta, *litet, nåkot(o).
»*Lite’ længer». »*Kvile seg lite’».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
