Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Liken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liken — Lindukke. 461
ke« (-ch-), avt n. (pa træer) ; måse, m. (o1),
lav. L. islandicus, islandsk mose. Jfr.
Cetraria isl.
Sifcnograft, lav(slag)-lære ( Nestrivelse af
SaȌtterne").
Sihltb, eg. flytende, tyn’ ; klar, ren; (om
©jcelbéirat)), rigtig, godtgjort, u-omtvi
stet; forfallen (til betaling); avgjort (sal
deret), på »det rene«.
Itftitba, flytende (medlyd).
’tftnbant, den opgerende.
UfttibattOtt, opgør, avgerelse, avregning,
kostnings-opgj«r, opskrift over krav ;
*skarving, f.; utjævning, *kvitting (av
gensidige krav), utkvitting. Lm.
tikvidationstermi», IcravB.ti6? f,,inden hvil
ken Kreditorerne i et Konkursbo have at
indgive sine Fordringer"); opg»rs-dag
( da Opgjsr efter en Differencehandel
sial ftnbe ©teb"). Efter J. L.
likvidere, jævne ut (ved tillæg, fradrag),
gøre op, la gå op (mot hinannen) ;
«kuliar), 3lcarve(ar), o: Mo»giore Mellem
regning, iscer efter Skjpn eller meb vel
villig Eftergivenhed". Jfr. sv. skarfva,
o : fcrlde sammen. »Eg vilde skarve med
deg«. Mk. og kvitte(ar), o: Vpgjpre et
Regnst.
iifbtbum, uomtvistet gælds-krav.
JifUor, væske, dråpe-flytende legem (ting);
kraft-va(t)n ; vin-ånd.
iik?r, kryder-brænnevin. H. P. S.: brænt
va(t)n, kryder-v.; (»6e3tilleret over forskl.
slags frugtkjærner el. desl.«), kærne-vatn.
iilofarttet, blek-fiolet (b.-blå? blå-svart?).
JiHe, lilje, f.
JiUefOtttlttl, skjerpe (sky-), gjejt-s., gjejte
rams, m., *konval, lilje-k.
tiliput (Lill.—), tommeliten-land.
liliputianer, tomme liten.
Jtttt, li’m, n. Lim ær i * også = kalk,
likesom i Jylland. Dv. (jydsk) Lim
brænder, I^imovn, I>imBten. I * lini-n^sl,
lim-stejn.
Simbttg, limp, m., fla’k, m., snip’. Jfr.
©nty, Kant, Hjerne; Flig, Lap.
Mmt, at, *lime.
Hime (Kvist, Feiekost), lime, m., sope-1.,
sopling, m., sopel, m.
Strøtt, Sslimit (Pers., hjemmehørende i
©j^biftrift), sjo-værneskyldig ? strandbue,
m., strand-byg, m., strænding, m. med
tillæg av manskap? sje-værner?
HimitativN, av-græns(n)ing, omgræns.; in
græns(n)ing? Jfr. 3n^ffræn^nin8-
Himite, -tnm, -to, eg. av- el. om-græns
ning; nejeste (laveste el. hejeste) pris.
Efter J. L.
Limitere (begranbfe), av-, om-græuse, in
grænse?; opgive den yderste pris, kurs
osv. Jfr. gnbflrcenfe.
Limonade, sitron-va(t)n.
Limftangen : fø&e meb L. ( gj#re forgjcetoeå
Arbeide, gaa forgjoetoeå og beSI."), jfr
*imå-få, *på må-få (*gange, renne o. fl.).
Mk. måfå-færd, f., måfå-rejs, f., -stræv,
n., o: fotgjcebeS ftæxb ofb.
Lin, li’n, n.; (utilberedet), hår’(o), m. Gl.
n. norr. Mk. *linsyster, o:
sativa (»?*)• L. el. Lint?i tilvirke,
tone, ar. vv. tonad, m. (sv. * tonad).
Jfr. ©arn. Bundt L., font indeholder
12 Smaakniftper (*brugder), tolv-bryg
ding, m. Bnndt L. af 24 Dukker
("-bluxHer). lime, in. Redskllb at til
berede L. ttteb, skåke(o), f. (skoku, 00,
skuku), av *skåke. Sted, hvor L. røb=
nes. li’n-få, f., -rejte, f.
Linatia vulgaris, *ku-blom, kjærring-tån’
(o), reskje(y), maure (Dr. Sch.), lin-urt
(Stram), torske-mun(d) (Sexens.), fluge
blomster. Wille. Til*maure jfr. Enge-
rpbe.
Lind, *lin’ (mots. *stin’), le’n(i). Le’n ær
egentl. ssmme ord som lin’, men mindre
i bruk. (Mild), *Iv, *læ. Dv. *læke,
*læne, o: bli lindere, mildere; (mild,
blFd), *tx6. »Det var ikkje tyde spur
ningar», bet var meget vanskel. Spprgs
maal. »Han er ikkje tyd til å lejke
med», o: gir ikke let tllbt. (OmSuft og
Vind), lom’(u). Sv. ljum. Dv. lumme,
m., varm Luftstrøm, og lemme(y), o:
Varme, som f. ©r. Ovn gjj^r.
Lind (TUia), lind, f.
Linde, lene(i’), ar, lindre(ar); (fort^nbe),
linke(ar); (bl^bgjjøre), linne(ar); (flttbbe),
reme (-de). »R»me på bandet».
Smbcfrat, linde-rape, m.
fiittb^eb, lin’lejk, m.
fitttblogt, lin’-koka(d). Jfr. lin’- salta’,
-3tejlct, -turka’.
Lindorm, lind-orm, m.
Lindre, lindre(ar), lene(i’), ar, dejve (-de),
lette(ar), *hugge, trøste(ar) (trejste),
linke(ar); (Smerte), løvje, v. Gl. n. lytja,
lcege. Jfr. Dulme, Formilde. Lindres
lindrast, linke^ar), lenast, blyrast; (af=
tage), svane(ar), dvine. Gl. n. dvina,
ftanbfe. fiinbrcnbe, dejven. L. Drit,
døjve-dryk’, m.
Lindring (llf Smerte), lindring, f., blyr,
m., lette(e), m., lise, f. (sv. lisa), hug
gelse, f., hugging, f., dvining, f., løv(y),
n. (gl. n. lyf), dejve, n., dejving, f. L.
føJc, huggast.
Lindringsmiddel, døjve-rad, f., lev(y), n.,
*lækje-blad (lækjings-b.).
Lindukke, faa tyl, at man just kan gribe
om ben med Fingrene, brugde, f. Flere
*brugder farørøett: brygding, m. At
binde brugder: *brygde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
