Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Ligeoverfor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligeoverfor — Ligne.
460
n. vidrlikr. «Han er ikkje mejr æn
mang make», Ligemcend i Stgrrelfe el.
Storfe, *jam-kultar (jam-kuvlingar).
£igeot>crfor (efter t. gegenuber?), *bejnt
imot, *midt imot (sy. midt emot), *midt
føre(y), midtfor, for»an«, (bedre) forved
( ftao foran, forved en ny Forekomst"),
tvsert imot; ågjængs ( maaske for
aaøjegnt")*, vedkommende, hvad vedkom
mer(ham, dig). Jfr. sv. gent emot. «Huset
stænd midt imot kyrkja». »Det lig’ m.
imot glaset*. Jfr. Overfor.
Ligesaa, like ejns, lik-så(o).
Ligefindet, *sam-lynd. Gl. n. samlyndr.
Ligesom, *lik-som (ikke likesom), *som.
Ligevlrgt, jam-vægt, f. (jamn-vigt, 1.M.):
sv. jemnvigt. Holde med 9JiøtC L. (som
i Drukkensk,), væge, e(— vog). Jfr.
Nalancere. Komme ud af i!., skrekast(i).
©om har tabt L. (er oprMt), van
skipad(i’).
£igfart>e, lik-le’t(i’), m. Som har £
*nå-dæmd.
£igfætt>, lik-færd, grav-»l, n., ærvefe), n.,
æ.-»l, «e’6^llk)e, f., lik-doll6)(u), m.,
lik-vej(t)sle, f., Bjaun6, f., jord-færd, f.,
N2u6-^n, f., 32e1a-b2(6), n. Gl. n. så
labad.
fitgfulge, se Stgfætb.
Ligge, liggje (— låg, leget, e’). L. «g
sicrnge, *1. og ræke, e(— ra’k). L.
heit (om Berg, £), i Æaage), hildre, ar.
L. i Graven, jfr. *I>^e under Iak(o).
L. Icrttge, jfr. læggje seg med hønom
og stande op med svinom. Vedblive at
1., l*ggje seg fsre(v). Som ligger
{«enge, læge-trøjten(e’). Som gjerne
vil 1., læge-kjær(e’j. Der ligger noget
under, (noget) *dui- in-un6el. Liggende
Stilling, lægd, f.: kornet lig’ i lægd.
£igget : som har l. nogen Tid, lse^en(e).
Mk. *al-!«^en, malke-1., 8)»-!.; *forlægen,
o: som har l. for Icengc.
Liggedag, linjal m.
Ligge», ligging, f., læge(e’), f. (legu, lugu);
(langvarig), lang-læge, f. Jfr. Sygelig.
fitggcnbef», midler, midel(i’), m., loter(u’),
e)^2’l., e^na-mon. (Lj^na, 3: YVVer
lig, eg* ejelolm av e^gn, Eiendom).
Liggende-Fce, modsat Kv<rg, eg. Kvceg-
Fce, 3 : levende Fcr, jfr. *kvikt og ukvikt
(i lang).
Ligger (i MMe), under-stejn, m. Jfr.
Lf!ber.
Liggerum, læge-rom(e), n.
Liggefted, læg(e)-slad(e’), m., liggje-stad,
læger, n. (gl. n. legr, By. låger); (for
Kreatur, iscer Svin), lætre(e), n. (sv. *
later, latter). Jfr. -lægje, n.: kværne-,
skips-, vetter-lægje ; (Fosterleie), lægje:
kalvs-, fols-1. Gl. n. laegi, sv. lage
Kroesen med Hens. til L., lege-vand.
Liggetid, liggje-tid, f.
Lighed, liklejk, m., likning, f., liknelse
n. ; (borgerlig), jamn -ret’, m. (I.M.’
(loevnhed), jamne, m,, jamnad, m., jans
skap, m. L. i Udseende, sve’p(i’), m
3 : en let bemcrrtelig 8.", av *Bvepe(i’’
ar, o: ligne, minde om. »Ho 3vepL
på mor si«. »Han hæv svepen av mo’
folket*. L. fjoern, te’m(i’), m. Mk
svep(i), svem(i’), m. «Han hæv ejn tel
atpå go’-fa’ren«, o: ligner Vedftefa^
L., sthgtig, bæv, m., av *bæve (-de), I’
bære noget lig; de’m(i’), m. Mk. *svep
*te’m. Som har fCljfittg L., sve’p-lik
Meget skuffende L., *nau6.lik.
Ligtifte, lik-kiste, f.
Ligkloeder, lik-klæde, n. pl.
Ligtondult(!). *jordefærd, *likfærd,
(Overhofmarskallen om Fr. Vll’s N«
gravelse).
Liglagen, lyse-blæje, f. (-bloje), *lik-b
-lakan, n., svejpe-lakan.
Liglugt, lik-luft, f., na-!., nå-tæv(e), m.
-ange, m., -gjem (gi-), m.
Ligne (voere lig), *likjast (ikke *likne’
skjotast på ; *værelik, svepe på (i, — lu°)
*brå på (sv. * brå, bras), *dl«^6e på,
(ar, — de ; gl. n. breg<sa) ; *bæve (atpå!
»D’er altid så, at ungen brår på ætt
Jfr. Slcrgte. (Sammenligne), likne(ar
•1. i hop. Mk. likne at’-åt, o : ligne t>ei
(Udligne), likne(ar). (Passe nogenlebel
nærme sig til), stævje, ar (stevje). S?gz
at 1., *hærme etter. «Hærme etter dI
folket», «etter dej like».
£tgnelfe, en, liknad, m. ; (Exempel), lil
ning, f., liknelse, n.
Lignende, *lik, *dilik. «Slikt og 6ilikt
Gl. n. f>vflfkr. Sv. dylik. L. uogel
svep(i’)-lik (svejp-1.). En l. $Utg (Este,
lign., Billede), likning, f.
Lignin, tle-Zemne (-»8tos«), ve6(i), m. »L^
tre, som er hardt i veden».
Ligning (Sammenl.), likning, f., liknelse
m.; (Übligning), likning, f.
Ligningsmand, *liknings-man.
LigNsss, *tl«eet, tlsenet, *tleen (o: wtt«
agtig"), trena(d).
Ligprceken, «tale, lik-tale, m., grav-t,
*grav-fæsting (som og tyder: lordvao
stelse). L. holde. *grav-fæste.
Ligfalme, grav-salm, m., -sång(o), m.
Ligseng, Hk-strå, n. «Han lig’ på 1.»
fitgfme, lik-ståve(o), f.
Ligtorn (n. t. Litdorn), lik-ta, f. (liktkln^
kvære, m.
Ligne, samlag, -dun6? »fol«dun6 (kon^z
drot- ?) ; sambundne, sambunds-mæn. Il
Nlliance.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
