Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lustral ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lustral — Lyd. 471
fittftral, renselse vedkommende. Luftral-
Band, vie-va(t)n.
Luftration, eftersyn, mønstring"; højtidel.
renselse, rense(lses)-offer.
Lustre, glans, lys-g. ; ære ; herlighet ; lyse
krone.
Lustrere, mønstre, efterse; oplyse; herlig
gøre.
LustruM, lem ar.
Lut, Luth (Citar), jfr. stræng-lejk, m.,
spe’l, n. Jfr. Langeleg.
Lutter (t. lauter), bare, *bær’(e), *rejn,
*klår, *skir (skjær), *skinande, *stin’.
»D’er dZerre stinne gul’« (søl’, stål).
»Bærre stinne legni*. »Bærre skire gul«.
«Bærre skinande vatn». Jfr. *ejn ski
nande fant*. Jfr. og Gedigen, Idel.
£ttt(t)re, ren-gøre, rense, re(j)nske(ar),
skire (-de).
£ut(t)rittø, ren-gørelse, renselse, *re(j)nsking.
Jfr. Rektifikation.
Lutulent, gjørmot (gy-), *lortot, skiten,
*gruggen, gruggot, *gurmen, gurmot.
Jfr. Grumset.
Luv (hpiere Kurs), luv, m., høgd, f.
Luvart, Luv (Vindsiden i Fartpi, holl. loek),
høgd, f., vind-bord, n., mots. *le, o :
Lcesiden. »Læg det i høgd* (ikke:
høgdi), »sæt deg i høgd*, o: til Luvart.
Luve (luffe Op mod Vinden), luve(ar), *lufse
(ar), prise høgdi, bejte (-te), take høgd.
Mk. *halde høgdi, o : holde fig paa fin
Linie, faa man ikke driver af. Også
*take ej høg stæmne, *styre høgt, *stæmne
op mot vinden. Jfr. Krydse, Kurs, Ret
ning.
Luvsiden, se Luvart.
Lnz, ræv, listig person, luring, m., fuling,
Mas, m., fu’l-igel, m. Jfr. Listig Pers.,
Lurendreier, Rcenkesmed.
Luxation, forvridning, forstrækkelse, kjejk,
m., viki, n., reling, f., brigde, n.,
(v)rængsle, f., (v)rængjing, f.; (at noget
gaar af Led), skred. H. D. H. D.
har: aksel-, hofte-, knæ-, led-skred.
Skred(i’), n. i * ær Gliden, Synkning,
Nedstyrtning". Skride i *ærog =
glide, falbe ub af fit Leie". Dertil
-skreden. Hofte-, aksel-, knæ-, led-skreden.
H. D.
Luxere (forvride), rængje (-de), rele(ar)
vikle(ar), brigde (-e), kjejke, ar.
Sustttierc, leve højt, ødselt (jfr. Fraadse):
*prunke, *lave. »Det laver av henne*.
»Det lyser og laver av henne*. »Ho var
så stasa’, at det lavde utav henne*. Jfr.
laveleg, o : stadfelig, rigt udstafferet".
(DmSBceEter),*fraudigvære. Luxurierende
lom VExt), *fraudig, *frøj (mk. *ov
vaksen, *for-v.). Dærtil frau(d), f.,
lrsMe, f., o: Frovighed, Saftrigdom.
Jfr. frau(d)-eng, f., -bjørk, f., -gran, f.
Mk. *luven, luvele^, Mudden, o: frodig,
fyldig, trivelig.
2ujttriø§, ødsel, sta(d)selig, *flu’s, *grum,
*gild, *ov-gild, *grisk, *gran’, *pøk,
*drusteleg, ov-, *lavaleg(lavel.). Mk.*tarv
-lau3 overflødig), u-tarveleg? *prun-
Kan6e, 3tormansle^, o: herlig, prcegtig.
2lt£U§, »for«finet levemåte, blød»agtig« 1.,
forkjælet liv, vellevnet, vellyst, nyte(lses)
syke; („Stads, Yppighed, Overdaad"),
IllUBin^, f., n»^-fNl<!, OV’NUN2<I, m., ov
vi’s, f., ov-levnad(i’), m. (Lm.) ; tarv
løjse? (av *tarvlaus), utarvelighet ? stor
mans- el. storkars-stel ? Om 2. siges:
»det er bærre til ejn ordsauke*, o : til
at gjøre Vind med. «Rejnlejk er ingi
høgfærd*. Mk. og ov-læte, n., Overd
rivelfe, Umaadelighed". Jfr. Pragt,
Prunk. Uden L. (el. Pragt), sømeleg,
tarveleg.
Luzala campestris, *små-frysle (-ti-), f.;
smaXima), frysle, f. (-tie); (pilosa), spire
gras (Dr. Sch.), dar-frvtie. Lsrenz.
Ly (Skjul, Vestyttelse), livd, f., live, n.,
skjo’l, n., le, n., o: Sæfiben. I Ly,
*in-under (stå, sitte). L. give, live (-de),
*ta’ av (for uver).
Lyceum, lærd skole, likere s.
LychniS FIOS Cuculi, hane-kamb (»?«),
hana-blom, silkje-visp. L. sylvestris,
fløjels-blom, -pung, raud-soleje, raudåt
gras. L. Tiscaria, tjøre-gras, -blom,
-3ole^e. L. dioica, *raudsot-gras, *hana
blom.
Lycopodium complanatum ( en Farve
plante"), jamne, m. Isl. jafni. Sy.
jemna. L. annotinum, gåse-fe’t(i’), n.;
Lprilc-vippe. L. clavatum, kråke-fot,
-fet(i), n. Dansk: ulvefod.
Lycopsis arvensis, krumhals. Sørens.
Lyd (Tone), ljod, m. og n. (gl. n. KIM,
sy. ljud), læte, f., læte, n. (sy. late),
lå!t, n. (låt, 1., låte, f.), mål, n. (»han
lek m. i fela*), låting, f.; ( iscer stcert"),
*ljod, ljo^, m. (gl. n. hljémr). L. of
noget, som falder, dump, m., dunk, m.,
duns, m. (sv. duns). @tt L. som Varsel
for Krig (L. ved Jordskjelv?), lyd
tromme, u (trumbe), duste- el. dyste-tr.
L., ftt)Q, il’-ljod, n. L., ftærf, ifær
dump el. rungende, i nogen Frastand,
ljo’m, m. (ljom, ljum, jo’m); (svag, saa
saasom af Bulder i lang Afstand), o’m,
m. Jfr. gl. n. omun, !ftj3ft, *ørne (-de),
o: mumle, ømje (v, -de), brumme; umle
(gl. n. umla), hviste. 2., uhyggelig,
3t7^e>lZete. f.; (Vedvarende), ljoming, f.
2., frembringe, ljode(ar). L. (Tone)
give frtt fig, låte (læ’t — le’t, ee —
låte’), o: l. pibe, kvidre, fagte, strige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
