Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lydagtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 Lydagtig — Lykopodium complanatum.
iude (om dyr og fugle) ; 2. hvine, knirke,
flrabe (om livløse ting); 3. lyde, klinge
(om spil og inBtrum.). Gl. n. I^ta, sy.
lata, gl. d. lade. Asbj.: «det laat i Hal
sen paa ham». L. give (lade sig hMe),
røste seg. L., langtrukken, tnbenbe
(som Vind, Sfl, Fos), give, tjote (— taut).
Jfr. tjoting, f., tå’t(o), n. L., svag, give
(som naar en meget Hces vil tale), kvære
(-te). Jfr. kvæse (-te), o: hvcrse, puste;
hvisle. «Dæ1 IcvZere i hals’a«. Gl. n.
kvara (kvara »?«). Art of L., ljod-lag,
n. For 2. tilgjengelig (om Hus, Vcr
relse), *lyd(t), lyd-bær’(t). «Her er så
lydt*.
Lydagtig (lydig), *Iydog (-dig, -den). Gl.
n. nly^inn.
Lyde (tone), hode(ar); (som Fiolin), late(H.
Id3.)> home (H.1d5.). ,Btryg. (pa leia),
,52a det homer udover Nngene». (Have en
Vis Ordlyd), lyde (-de). «Kor lydde 3varet ?«
2. Lyde (vcere at lMe, lade til, synes),
lue(ar). «Det lua’ 3a pa 3vara lia(n)3.
Lydende: llart l. (f. E. Klokke), *lyd.
Lyde (adlyde), lyde (-de) ; (føte sig), lystre,
ar. Man flal lyde Gud mere osv.,
«d’ær høgt herrebod(o’), men negre guds
bod«.
Lyde (jfr. Feil, Art), lyte, n. (av *ljot, o :
styg; gl. n. lyti, BY. lyte), tyne, n.,
tjon, n., u-hon, u-tat’, m., u-^en (gi-),
f., me, m., mejn, n., vank, n. (m. ?),
ska-vank, m., vanske, m., vejle, f.,
skjæmsle, f., ut-skjæmme, f. L. paa en
Mand, man’-tyne, n.; (noget, som gjør
Manden mindre agtet), manne-mink, m.
L., stor, *mejn-lyte;(ftjnttgVsjås-lyte, n.,
-me^n, n. Jfr. s^as-de’n(ee), n., -iiNlc, m.,
o: Såar el. Plet paa et npgent Sted
(ifcer anftgtet). (For visse Lyder be
fiylde), lyte, ar. (Være til L.), lyte, ar.
(Som er til L., som lyder), utjonsleg. Jfr.
Skammelig, Styg. (Alder, som er til
3.), lyte-alder, m. (f. e. om hæst).
Lydefri, –lø, *lyte-fri, -laus, teres-laus,
sned(i’)-laus (»eg. übeskaaren"); hejl-ska
pad. Jfr. Pletfri, Ulastelig.
Lydelig (Hort, tydel.), lydt.
Lydelse, lyding, f., ordlyd.
2t)belø§, se Lydefri.
Lydforbindelse (f. E. hv, rl, nb), lydeining.
I. A.
Lydforhold (i et Ord), ord-lag, n.
Lydkut (Paa Instrum.), ljod-hå’l(o), n.
Lydig, se Lydagtig.
Lydighed, lyding, f.
Lydlfls, *ljod-laus; (stille), «melig; lyd(t),
«Der er så lydt, at eM Ildrer kvar ejn
ande». Med l. Trin gaa, stille seg.
Jfr. Liste fig.
fitjbfftfte, ljod-skifte, n. (1. .dli36, f.,
-brigde, n.). Jfr. Forandring.
Stjgte, lykt, f. L. af gjennemsigtigt Skind
( skjå), skjå-lykt.
Lygtemand, blå-lyse, n., var-ljos, n., vætte-1.
(sy. vatteljus), draug-1., vas’-varg, m.,
skit-fot(i’, m. «Blaalysblink paa Vild
sporsvei«. H. Ibs.
Lykke, lukke, f. l,,SMdenfMds": lykke),
(ha’m, n., brukt i uham, n., uhæmje, f.),
med-gang, m., vælfær(d), f., vælsigning,
f. (-3l^nelsS, .813N26, m,); (Fremgang),
triv(i’), n. (»dej stræve møket, men d’ær
ikkje nåkot t. med det«); (Held), hæppe,
f., (iscrr med Kreatur), hæming(e), m.,
au(d)n, f., trivnad, m., trivskap; ( Her:
lighed,Fornpielse"), bri’kne, f.; (Forny
else), sæle, f. (»d’er ingi s. med svndi») ;
(Velbefindende), sælke, f. L. daarlig,
van-hæppe, f. L., stor, sæle, f. (»some
sove seg til s.«); (uventet), guds lukke.
L. i ljøtere Forst., jfr. S^Jfalig^eb. L.
til at vinde Andeft, seger(i), m. »D’er
s. med hånom«(o), o : der er noget Ind
tagende ved ham. Lykken forspilde (selv),
kaste seg bort (vXk). Lykken friste,
*make fromme (frume). L. give, jfr.
Velsigne. L. (fin) gjøre, sæle seg(ar),
sælke seg. Han er stolt af sin L., »han
tvilest have vel veMt». Av *vejde, også
— have L. til Fangst. Lykken var bedre
end Forst., «lukka var dZe’re Zen atlZerdi».
Begunstigelse af Lykken, nZeppenzKap, m.
Dftdsfald, der betragtes som en L.,
sælebots-daude. En, fOltt har L. med
fig, lukke-fugl, m. Med 2. *hæppelege.
Lykke, jfr. og LMe; Indelukke.
Lytkejceger, jfr. Lykkeridder. (loeger ær
tysk).
Lykkelig, lukkeleg, *KZeppen, dleppele^,
*sæ’l, sælsleg. L. Stand, lukke-stand,
m. L. gjøre, sæle(ar), sælke(a). L. Prise,
*sælke, sæle. Eg. kalle sæl.
Lykkeligvis, *til lukke.
2t)fferibber (ester t. Gliicksritter), lykke
frister (Molb.). Jfr. SBoDe^alg; Dum
dristig.
Lykkes, gange godt (1.m.), vihagt («de’
viizt lsr^v’) deM«): (f. Ex. Fiskeri),
*slå til ; (gaa an), lyde (-de); ellers luk
kast («lian hæld fram, alt medan lyde
vil»). Som fan I. (som gaar an), lyde
sam. «Det vart’ inkje I.*, o: Folk vilde
ikke taale bet.
Lykkespil, kast, n., påkast. Jfr. Lotteri.
Lykkessger, jfr. Lykkeridder.
Lykketrlrf, høve, n., hæpne, f., hæp’, m.,
hit’, m. (høt’), rå’m, n., bjerne-vejdn, f.,
eg. BjFrnefangst.
I^MttpuHiuN complanatum ( en Farve
plante"), se Lycopodium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
