Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mesalliere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 Mesalliere — Metallisere.
Mesallieresig, ini3-Zilte 813?. 3. Bi3un6er
Bin Btan<l.
Mefanmast (mods. Stor- og Fokke- el.
Formast), bak-mast? Holl. også Besan-,
MeskiN (-quin), gnier»agtig«, *tiglesam,
*små-hændt, *mat-sår, *kneken, *knap’,
*spa’r; (i de fljønne Kunster), fattig,
mager, ter; jfr. smålig, *klen, *låk,
smakløs ; dårlig, ussel, lurvet, *lurvot,
o: fillet, »pjaltet».
Mesmerisme, Mesmers lækemåte (ved dy
risk «magnetisme), lne3n>er3lcl,^> ?
Message, budskap, *ordsending, f., bod
sending(o’), f., bud; ærend, n.
Messllger, bud, sendeb., bod-bærar(o’), m.
Jfr. Message.
Mesfe (efter katolfi Sprogbrug), mæsse(e),
f. (-mæs’, -m»sse, -møs’), gudstjeneste
(med altergang, højmæsse); (Prcestens
Sang og Lcesning forved Alteret), alter
tjeneste; gudeligt tonestykke (som op
fHre3 under mæssen). Mk. M2e33in^(e),
f., o: Messesang, rQN3Se-623, m., -fal’,
n., -hakel, m., -mund, n. 2. (tyst), stort
marked, *marknad,*kaup-stæmne. 3. (eng.
ML33, efter fr. niet3?, Meyer), dor6-la^,
*mat-lag, sams bord (som offiserer lialcler
for sammenskutte penger), fZelleg-liuKl el.
3amdor6 (H. P. S.).
Mesfe (at), mæsse(e), ar (møsse).
Messing (t. Messing, f», messing), massing,
m. (masing, mæssing). M. i Plal>er,
blad-massing, m. Mk. massing-stræng,
ni., o: M.-Traad; må, f., o: Messing
nagler, fmaa, til Prydelse f. Ex. Paa et
Laag. Hærtil må-bælte, n., 8., besat
med må.
Mestendels (holl. meestendeels), *mest,
*mesto. Jfr. Fordetmeste.
Mester, nie^ter; (flink Karl), jfr. *leMar.
«klippar, ba’s, IN.; (som ingen kan kappes
med), fri-kar, IN., jfr. *fri-tråvar (om hest),
frifant (Dølen), 3l<u6-lri (o: over al Kritik);
(Formand), område, m.; *smedi(i’), jfr.
Kunstner, dygtig Karl. M. ien Kunst
(En, som gjpr fint og kunstigt Arbeide),
iclZerli, m. (eg. en lærd). Mk. inunlce
værk, -arbejd. Se Mesterstykle : Over
legen.
SRcftcrlclttC, øverste klasse.
Mesterlig, me^3terie^.
Mesterstab (i en Kunst), mejsterskap, m.,
-døme, n., sve’p(i’)-hægd, f. (e). M.
Kunstfcerdighed.
Mesterstykke (Storvcerk), ine^ter-vZerK, n.,
ine^ster-Btvlcl<e, n., ov-vserlc, n., 3tor-v>,
ov-^rep(i), n., ov-^’Zer6, f. Jfr. ov
gjægn, f., o : noget udmcerlet el. usced
vanligt". Jfr. Bedrift.
Mestertag, ov-ta’k, n.
Meftervoerk, jfr. Mesterstykke og Mester.
Meftits, r^6-dlanHin^ (av eurapZeixk far og
øst- el. vestindisk mor). Jfr. Mulllt.
Mestre (kommandere), *am3tre, -!-lno3tre,
*©nse : (efterse med smaalig Npiagtighed),
mønstre(y), mostre. Jfr. Kriticere.
9JlefurC, mål, 2ftefltre§, tilstelning(er), til
laging, grejer. jfr. Forholdsregler, For
anstaltninger.
Metll, (pig’-)stolpe, (pig’-)stabbe (pa et køre
sk(j)ej; grænse, *rå, f. ; ende ; mål, sigte ;
øjemed.
Metabasis, -fe, over-gang (Degression), ut
vikelse, ulskejelse, avsteg(i), n. Jfr. Epi
sode. Digress.
MetacentrUM, tyngde-punkt(iskip), svæve
punkt. Meyer.
Metafor, ue^entl. uttryk (grunnet på lik
het), billed, lignelse, overførelse. Meta
forisk, uegentlig, billedlig; ligningsvis,
overført.
9KetofrofC,ordretoversættelse ; omskrivning.
Metafysit (den mere oversandselige Del
af Filosofien), grun-lære (Lii3<:liovv, Meyer),
grun-vitenskap, oversanselighets-lære (lære
om det oversanselige, 1. om de siste grun
ner til vor forstand paa tingenes natur),
grun-naturlære, over-naturlære (naturlærens
«filosofi»); grundyps-lære (H. P
. S.) el.
-gransking. Dærtil grun-dyb, -dyplig el.
grun-skuelig for metafijfifl Jfr. Meta
grammatik, Metamatematik.
Metafysiker, grunlære-kænner, dyrker av
overnaturlæren, oversanselighets-lærer ?
Metafysisk, oversanselig ; i (over, om) grun
læren, f. e. undersøkelser.
Metagrammatik (Gramm.s Filosofi), grun
mållære? over-mållære? Jfr. Metama
temattf, Metafysik.
Metakritil (@fterfrittl), efter-dom, senere
dom; dom over dom, over6om, 3lisn
over skøn, overskøn ; n^’e3telet3-6oin
(ue^entl.).
Metal, *malm, m. (Molb. og *); (Msslm
blanding iscer med Kobber), *metal.
Også H. P
. S. taler for malm. Stenen,
som innehåller metallet, kunde da enten
også hete malm (to lN33ilcel3er av samme
ord, som så ofte), el. og malm-sten, om
tvetydighet ellers vilde opstå. Klippen,
som iltbcljolbcr M., *malm-berg.
M.-Guld, UXZte g., blad-gul. M.-Sylv,
uægte s., blad-s. Stemmens M., rø
stens malmklang; malmful røst. Jfr.
Malm.
Metalaarer: fege efter M., Bl<^rpe. J. L.
Metalliques, riks-gældsbrev (fransk) : lyder
på mynt el. sølv og (for-)rentes med
3arame.
Metallisation, olN3llapel3e til nialin.
Metallisere, til malm om^sre, omskape,
tilvirke kun3tiZ m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
