Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Metallisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Metallisk — Midaftensmad 507
9KctoHiff,malm-håldig I malm-lik (-lignende),
malm-. H. P. S. : malmlig el. malmig.
Malmen brukes ænnu bare om Mlllm
= a’l, adel, m., som i malm-fure.
33fctaHogroft, malm-skildring, malm-»be
skrivelse«. Metal- el. malm-skrivelse,
-skriv(n)ing? Jfr. Bestrivelse.
2RctttKo!jeitti, malm-skillekunst (skillek. ,
tillempet på malmer). Meyer.
WlttaUutQ, «Utgift, berg-man, berg-kyndig;
malmskiller. H. P
. S. Dærtil malm
skil(n)ing og malmskillig for Metallurgi
og surgifl.
Metallurgi, berg-kyndighet, berg(værks)
vitenskap.
MetllMlltematik, over- el. grun’-st#rrelse
lære? Jfr. SUiatematil.
Metamorsisl (Skifer), om-dannet. L. K.
D., Th. Kjerulf!
Metamorfose, omdannelse, omskapelse,
form-skifte. Jfr. Forvandling.
Metapolitik (Politikkens Filosofi), over
rikslære el. -riks-stel? Jfr. 3Ketaf^[i!,
=©rammatil, -Matematik.
SJletoftofc, omflytting, overfl.; ændring,
skifte (jfr. Forandring) ; omvæltning, *om
st^jt, m., omstojting, f.
Metatesis (-these), om-stilling, omflyt(n)ing ;
bokstav-flytting.
aKctctnpf^løfc (<Sicete,,oanbring"), sjæle
færd (gennem ulike legemer, et for et),
s.-rækster(e), m.?, -vide-vank, n. ?
Meteor, luft-syn, -tegn (-forekomst). Jfr.
gænomen.
Meteorik, vejr-kyndighet, ve’r-kunskap?,
ve’r-kunne, f.? (jfr. mål-, jord-kunne),
vejrlags- el. vejr-lære.
Meteorisk, luft-, himmel-, vejr- (l. e. iagt
tagelser).
SWetCørøgnøfi, vejr-tyding, -kyndighet.
Meteorograf, vejrlag-skriver (-»beskr.«).
Jfr. akffrtøelfe.
Meteorolit(h), se Meteorsten.
Meteorolog, vejr-tyder, -gransker, -kyndig
(Molb., H. D.), -kænner? (I ©^g),
vejr-spåman.
Meteorologi, vejr-sk»n?, -kyndighet, -ty
ding, vejr-lære (Molb., G. A. K., H. D.),
vejrlags-1. ? vejr-gransk(n)ing, -vetenskap
(Lm.), luftsyn-lære. Jfr. 3Jteteørif.
Metevrologist, vejrlags-, vejrkyndighets- ;
om, over vejrlaget, k. e. granskninger,
iagttagelser. M. InstitUt. vejr-stiftelse,
-kure (H. D.), -skole, -varde (G. A. K.),
vejdags-værk ; i spek kalt vejrfabrikken,
o: vejrværket. Lederen av det blev da
«vejrlageren* el. *ve’rmakaren. Meteor.
Veiroversigt, vej-kort. H. D.
Meteorostop (et SRebflab), vejr-viser, -iagt
tager, ve’r-synar? (*synar, o: Foreviser).
SWeteør[tett (-Jern, =<Btaal), luftfallen, him
melfallen sten, himmelsten, luftsten. H. D.
Metier (af Ministerium), håndværk, næ
ring(s-vej), leve-v., syssel, kal’, yrke.
Jfr. Fag, Syssel.
Metode (^th-), -dus, fræmgangs-måte, ar
bejds-, bruks-, lære-måte; måte, m., vi’s,
skik, bruk, lag, n., grep. Jfr. Maner,
Regel.
Metodelcere, Metodik (som paa Semi
nårier), lærar-kunst (Lm.), lære-k., måte
lære?
Metodiker, måte-lærer? lære-kyndig?
Metodisk, skole-ret, kunst-ret, følge-stræng,
lov-bunden, »regel«-bunden. Jfr. Slegel.
Metodologi, se Metodik.
Metonymi, eg. navn-skifte; uegentligt
uttryk.
Metrik, vers-lære, verse-kunst; versbyg
nings-lære el. versbygning. H. P
. S.
SKctrtff, av-målt, *av-måta(d), bunden;
vers-lagt el. -bunden?
Metropolis, mo(de)r-stad ; hoved-s.
Metropolit, stor- el. over-biskop.
Metropolitan, elke-disliopeliF ; 3tift3-.
Metropolitan-Kirke, erkebispe-, moder- el.
hoved-k.
WitiXOpoliiatt–<Stoti, hovedstads-skole (la
tinsk), el. stads-skolen. H. P
. S. (I
Kjabenhavn: vor frue skole)
Metrum, mål, stavelse-m., vers(e)-m.; fot
mål. H. P
. S.
Metflter (i Athen), fræmmede (uten borger
ret).
Meublement. Meubler, meublere, se mø—.
SPlessatttttC^tagc), mellem-højde, m.-»stok
værk«; halv-vindue (el. stor glugge over
et større vindue).
Mezza tinta. mellem-farge, halv-f.; lys
avskyg(n)ing.
Wliaåmt, smitte, luft-smitte, sykdoms-gift,
s.-æmne? Jfr. Malaria, 2Kefiti§; Kon
tagium, Smitte (at).
9Jiia§mattff, smitsom.
Mid (Acarus), mi’t, m.; (M^l el. Midder),
måt’(o), m., mål’(o), m., mare, m. Isl.
mor, n., o: StM og Midder. Gl. n.
motti. Sv. mott. Dv. *måre-mjøl,
*måtte-m., o: Mel af ø^gnabne Ting;
mål-eten, o: M))lcedt, gnavet af Midder;
måtte-hal(o), o : Hul efter M. Mk. *oste
mak, krypel, m., o: lidet Slvtyh, %Rjsl,
mib".
Wlib-, mid(i)-: mid-nat, f., -nætte, n.,
*mid-bergs, -fjords, -vatnes.
Midaften (omtrent Kl. 5), »kt, l. (oft, l.),
no’n, n. (B. B.), undo(r)n(o’), m. Jfr.
2ReHemtnab§tib, 3JJibbag§maaltib.
Midaftensmad, jfr. Mellemmad. M. spise,
none (nøne), ar, *halde non, ete til nons,
ete økte-bete(i), m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
