Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mundan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mundan — Munter. 523
etterlæte, g^ielig^eb. M. for fnld tåge,
mumpe, ar (?). M. tåge meget fuld
(cede graabig),mauske(ar); (om S)^t),*biske.
M. stod aldrig stille, jfr. »kjæften gjek
som ejn hampe-klåve«(o), mots.: »han
hæve fænget klomse(u)-bete», o : man har
stoppet M. paa ham. M. vrceuge,
gjejpe(ar), glejpe(ar), skjæpe; *gjære
lyre, o: vride Munden til Siderne".
vv. sjeipin^, f., glejping, f. Sv.*gepe.
Jfr. Grine; Grimacer. Såar i M.,
*gom-sår. I M. rast, stcerl (utrcrttelig
i at snakke), *kjæft-ram; (jfr. kæbe-stærk.
H. D.). Se og Fritalende. Mk. *^Zekt
hard, o : haard iM. (dygtig til at troette
og sijcrlde). Hudlflshed i M., gom
r^te, f.
Zttuban, jordisk; verdslig.
wndart (t. Mundart), *målf©re, «mal,
bygde-m., landskaps-m., mål-brigde, n.,
*-grejn. Jfr. Dialekt,
ltnndation, rejnsking, f.; ren-skriv(n)ing.
«tUNdbid, me’l(ee), n., mele(i’), f. Gl. n.
mel. M. paa Bidsel, be’t(i), n. M.
til Kid, kjævle, n., kjepling (ki-), m.,
kavle, m. Sv. * kippel. M. Ilegge
paa, k^eple, ar (ki-), kjævle, ar.
iJunbere, *rejnske ; —montere. Se dette.
llundering (se Montering og Mondur),
hær-klæde(r). I.m. Jfr. Rustning,
llundet, *-mynt: stor-, brej-, fram-mynt.
llNNdfuld, mun-fylle, f., bisk, m., tugge,
f., bi’t, m., bete(i’), m., glejp, m. (av
*glejpe, o: gllbe, fluge), glup, m., slurk,
m., svælg, m., sup, m.
«nndgodt, krås, f. (jfr. Lcekkerhed). Mun
gåt, n., i * ær Vordpl, Mlldpl. I ældre
d. — stcerkt DI.
llundharpe, -harpe (^-narpe, o), f.
(jttnb^elb (Talemaade, jcevnlig brugt af
samme Pers.), mun-ta’m, n., *ord-t.;
stæv(e), n., *ord-s. (or’stov, -stø), an
stæv, n., *ved-s.; ved-kvæde, n., ve3’, m.
Av Held — Yndest,
littllbsttggeß, kjæftes, kap-kjæftast.
ltnnding (Aabning), o’s, m. (gl. n. 633),
mynne, n.; (i Stedsnavn), mun’, m.
»*Dalsmun«. »Årdals-, Lustra-mynne«,
n. Munding, f. i* ær Venten". Mk.
og gime, f. og kjæft, m. »Påse(o)-, nite
kjæft». M. af Flod, o’s, m., ese, n.
Mk. *infals-os og *utfals-os. M. paa
et Ror, f. E. Gevcer-, mule, m.,
råt’(o), m.
Mundkaad ( letsindig i sin Tale, som har
en frcrk Mund"), jfr- *munsk, *mun-kåt,
-kipen (som siges at være — mundklllld
–snakkesalig); *mun-stærk; (grov, altfor
fri i Munden), lau3-iuunn2, -K^Zefta, flå
kjæfta, -mælt, åpen-skår. Jfr. Kaad-
mundet, Aabenm. M. Pers., *flejp, m.,
flå-kjæft, m. Dert. *flejpe.
Mundkurv, grime, f., mule-d2n6, n.; jfr.
nase-grime (nåså-g., på hest næmlig).
J. Moe. Jfr. Kapsun. (Uegentl.), Klonise.
bete, m., kl.-korn, n. (for at få vedkom
mende til at tie). Med M. Paa, mun
fatla1 ; jfr. klomsa’(u).
9WUttblom,*kloma(d), *klomsa(d). Mund
lamhed, klome(u), m., klomsing, f.
Mundlce(d)er (af at lære? Molb.), mun-ty,
n., snad’, m., snakke-tej. Som har
BObt Wt., jfr. *kring-mælt, -kjæfta’,
-målog, -svallande, mun(d)-kræng (H. D.),
ord-kræng (H. D.). Mots. *mun’-valen,
-lam; *mål-halt, *-stålen(o), *-bunden.
Jfr. Fritalende; Taus, Stammende.
Sftuttbffjæg paa Dyr, mule-skjæg, n. Se
Knebelsbart.
Mundsveir (Ord, Tale, iscer lø%, letsindig
henkastet), snak’, n., lost s., skravl, n.
Jfr. Vaas, Ordgyderi.
Mundsvie (en Barnesygdom), mun’-skåld,
m. Jfr. Tormentille.
Mundtaal (rolig Stund, faafom i en haard
Sygdom), mun’-tål(o), n., mun-ro, f.
»Han hadde inkje m.«, o: han klynkede
og jamrede sig uafbrudt.
Mundtlig, munleg.
Mundum, ren-skrift. Pro mundo, for av
skriften, i skriverpenger.
MttNdvig, mun’-vik, f.
Municipal, stads-, by-. M.-Afgifter, stad-,
by-avgifter. M.-Forfatning, by-styrelse,
hæreds-ordning, h.-styrelse. Nl.-Rtl,
stads-, by-ret. M.-Raad, by-råd.
Municipalifere, gi kepstads-ret (f. e. til
et ladested).
Sftunictpalitet, stads-styrelse (-«øvrighet»),
hæreds-s.; rådhus, rådstue.
2Ktttttftcett(t)3, gavmildhet, *gjævlejk, m.
Muniment, forsvars-middel, værje, f.
Munition (se aittltttunit.), forsyning, væp
ning; forsvars-stel ; hær-forråd, QNr-^re^er,
-saker; sk7te-forra6. M—s°DePot, (hær)
oplag, oplags-sted, forråds-hus, forråd.
Jfr. Magasin. M—s-VogN, forråds
vogn; (når talen ær om en hær, om hær
grejer), hær-vogn.
Mnnitionckr, oplags-skriver, forråds-s. ?
Munkeorden, munke-lag. Fr. H., H. D.
Gaa ind i en M., jfr. klostergive sig.
Fr. H., H. D.
SJKuttfter, se Mynster.
Munter, (t. munter), Kvi’K(i’), *let (»1. om
hjartet»), kå’t (J. Moe; gl. n. kåtr),
kå’tleg, *glad, glædsam(e), *gladhjarta’,
*gladvær, -*rog (gl. n. gladværr; jfr.
sy. gladlynt), *blidvær, *letsinna’, *liv
møken(y), *trejsam, *morosam, *skripen,
-pot, *kj23; *kipen (J.Moe). Jfr. Livlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
