Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Munterhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 Munterhed — Musselin.
Fyrig, FornFiet, Livsglad, Glad. M .
af Natur, *let-liva’, -*17n6. M. af
Udfeende, let-drynet (U. v.). 61. n.
lettdrunn. M>, NVget, *ssla6voren. M.
Sind, ssla6’lvn6e, n. M. blive (urolig,
vilter), kipnazt. /fr. *Ilipen, urolig,
springst. M. vcere, Bess, *!late sess.
Munterhed, glæde(e), f., gladskap, m.,
glædskap(e), m. M., overgiven, *gal
skap, galenskap, IN., *galningskap, leven,
n., kjæte, l. (^k.-spranss). Gl. d. kæde.
Sv. kattja ær == Geilhed. M. med
ttroltgljeb (Lyst til raste Bevceg.), kipne f.
Muntrationsraad, morskaps-råd. H. D.
Muntre, live op, kvikke, more, *moroe,
M. fig (blive kvittere), fl-øjte seg, *kåtne.
Mur, mur, m.; (Vei-, Have-, Hus-), borg,
f. Liden M. el. Vceg. lad, n. : *omn-,
pejs-, horn-, grun-lad. M. fætte (*borg,
hus-borg) under Hus, borge, ar. M.,
opfat til Besiyttelse, var-mur. Jfr. For
bygning.
Murarbeide, muring, f.
Mure, *mure; *borge. Jfr. Mur.
Murer, *murar.
Murre, *murre, *murle, *musse, *mukke.
Jfr. Mumle, Brumme.
Murren, murring, f., mukking, f.
Murstensand at Polere med, stripsl, n.
Jfr. Tripp else.
Mus, mus, f. (fl. INVS, også myser, -ar,
-e). Mk. mus-bo’l, n., -bøle, n., 1.
Muserede, 2. et Kuld Museunger; *mus
eten, o: muscedt; mus-fælle, f. (musa
fål, o, mus-fål’, o), mus-lin, n., se Spcr
gel; mus-rove, f. = m.-rumpe, o: 1.
Musehale, 2. Alopecurus geniculatus
(Plante); mus-skjær(e), n., ?:Spidsmus,
sorex (musskjærel, også *vandskjær);
inu33^ur(u’), IN., d: Skal og Levninger
af Korn, som er øbelagt af M." M.
fange, *myse (-te), muse.
Mus, se Mos (Vcelling).
Musaget, muse-fører (Apollo).
Muse (en Digters), (hans) 82NL’fuLi (Carl
Andersen) ; sång-fylgje. Lm.
9Kttfelmattb, se Moslemin.
SKuferet, pryd’ med mosaik. Se dette.
M. Slitt, snit med levværk. Jfr. Snit.
Museum, eg. musernes hus ; samling (dyr-,
vækst-, sten-, oldsak-, kunst-), kunstkam
mer, kunst-hal el. -stue (H. P
. S.) ; bok
sal, boksaml. ; læser-lag (-»selskab«);
gjøjmsle-hus (Lin.). M< med Billeder",
billed-gård. «Hans lig hviler midt i den
b., der rummer alle hans kunstskatten
Om Thorvaldsen.
Musgraa, *musot, *mus-blak’, *m.-grå.
M. Heft, muse, m. Jfr. nauten med
blak(k)en, rav’en, svart’en.
Musicere, spille (på fele, harpe, piano,
flejte); synge.
Musik, spe’l, h., ljoding, f., (tone-)spil
tonekunst, -lære; -stykke. Vvklll-M.
sang, s.-spil? 3nftrumettt=2tf., gågn(o>
spel?
Musikalier, tonestykker, toneværker.
Musikalst, tone-kyndig; vel-lydende, -klin
gende ; tone-. M. Akademi, tone-
Kun3tner.laL? M. Instrumenter, tone
redskaper, tone-gågn, n. (-gagn, n.).
tone-rejde, m. ? tone-ty? -grejer? spe’l, ni
Jfr. vZevlej6e(e), o: V«Verstol med til
horende Nedstaber". Jfr. Redstab og
Instrument.
Musikant (Musiker), spelar, spe’l-man,
tonekunstner, lejkar, m.
Musiknummer, -stykke, tone-stykke, slåt’,,
m., spel-ta’k, n., *fele-tak, spe’l, n.,,
*s.-slåt’, låt’, n. ; jfr. lejk, m., gangar,
m. M., lidet, tul’, m. Se og Melodi.
Musivarbeide, inlagt arbejd. Jfr. Mosllik.
Niusioguld, =f)3flti, maler-gul’, -sølv(uægte).
Muskel, våvde(o), m. (i former: vovde,
vove, va6’ o. fl.), sæge(e), m., sen, i’
(*sen og sæge«), f., trævle-knippe ;
(Mindre), tlNFe(e), m. Gl. n. voévi.
Dærefter har I. A. laget vodve, som
ingensteds fins. G. h. t. og t. Vade
(Sægmujlel). Jfr. Xva&te, Sene. Lceae
middel, et Slags, for Smerter t M..
se’n-olje, m.
Muflelkraft, hær’, m. jfr. Elasticitet.
Mustelstrceng, se’n(i), f., sene.
Musteltrcrtninger paa enkelt Sted, le(d>
mus(i), f., liv-mus, f. Sv. * lemus.
Mustet, dsr3e, f. (y1).
9)ltlf!eter (Soldat), børse -skytter; eg.
børse-man.
Mllstito (Mo-), stik-myg el. -flue. H. P
. S.
Muskularsystem (Muskulatur), trævle-byg
ning el. vovde-bygnad (-ning)?
Mustulps, Benefa3t, -3tZerk, QanH-^t;
vovde-stærk ? ; »inu3liel«-3tNrli, -fast (H.
P. S.), -før. klolb., Meyer.
Musling (Concha), *skjæl(e) (skjøl), skolm,
f.: («den almindeligste Art", Mytilus
edulis), kråke-skjæl, blå-s. ( Et Slags
enfiallet", Patella vulgaris), ålbåg(oo)
-5liMl. 181. olbossa3lcel. (Et Slags lange,
smale), *lang-skjæl, *knivskjæl; (stort,
tykt, rundagt. Slags, c^T-ina el. Venus
islandica), ku-skjæl, kuv-s.; (et Slags
store, astange), seModiolus. Mk. skjælje
botn, IN., -rive, f., o: Bundflrabe, -sand,
m., 31cj331-Ban6, m., o: knuste Musling
staller; skjæl-vaksen, o: bevoxet med M.
Musselin (Mouss.), nettel-duk (efter t.
Nesseltuch; ordet skulde altså hos os
heller hete næsle- el. nætle-duk og på
dansk nældeduk. Navnet skriver sig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
