Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Negligé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Negligé Neologisere. 537
n.-frost, -sprætte, f., 0: Smerte i Negle
robberne.
’cgliflé, nat- el. morgen-klæder. I dybeste
N., jfr. halv-påklæd el. i skjortærmer
og tøfler, el. i slåbrok og t.
!egligence (Forftmmelighed), efterlatenhet,
skøtesløshet, skjøjtelejse, 1,, uagtsomhet,
uefterrettelighet. Jfr. disse ord annensteds
i boken.
legligere, van-vwe, y (-de), ringe-agte,
ikke bry sig om, ikke ænse el. skatte (om).
legotiabel (-ci-), avsZetteli3, «Jel^eliF, *sNi>
jande, oinsZetteli^.
!egottaut (sci=), k«pn\an, *kaupman, han
<leis»in2n, h.-herre (J. L.), stor-handler.
Jfr. Grosserer.
’egotiation (s«s)/ forhandling, underhand
ling (jfr. disse to ord), (dag)tinging ;
penge-» forretning» .
’egottatøf (seilt), dagtinger (i riks-gere
mål), mellem-man. Jfr. Nnderhandler.
egotie (:80ce), handel, handels-grejer,
kapmanskap, forretning».
tgotiere (=ciO, handle, drive handel ; sælje,
omsætte («iscrr Vexler"), mægle, under
handle (se disse to ord), få istand (lån);
avtale, *tinge, *fale. N. ilaatt, rejse
lån, r. penge, tinge 1. ?
egrofllg, neger-æter (-et.), -sluker, -fiende,
-hater.
Negrosil, neger-ven.
Negte (afflaa), nejtte, ar (nejgte, negte,
ne^kke, nZekke). yl. Noget Ved Guds
Navn, *ne)tte gud. Negtes: som kan
n., *nejttande. Mk. *u- : u-dliH, u-^amn.
Negtelse, nejtting, f.
Nei, *nej. Mk. *svare nej, *få nej, *få
ejt kort n. ; *»d’er ikkje n. i dejm«,
*»det sægjer nej sjøl«, o: det forbyder
sig selv. Sige ofte el. idelig nei,
neje, ar.
Neie, ni(gj)e, ar. Gl. n. hneigja oghnfga.
Dy. *nigjing.
Nekrofag, lik-æter (-et.).
Nekrofobi, rXHSeI for de døde el. lor døden,
dødning-rædsel.
Nekroforer, lik-bærere.
Nekrolog, 3aFa-inan, levuet’3kliver, død
manshistoriker; levnetsløp (av en nylig
død, se Nekrologi), 6^63-rune (H. D.,
sy. dodsruna), minne-rune (H. D., sy.
ininneB-rnna, lninne3-teokmng). Mk. og
efter-mæle, ære-minne, minne-skrift.
Nekrologi, levnets-løp (av en nylig død),
dødmans-saga, livs-førelse, liv, levnet,
saga (sammenhænget kan vise, det ær
nekro-, ær om en, som nylig er død).
Nekromant, maner, ånde-m., trol-man, sorte-
kunztner.
lekromanti, maning, ande-in., trol6oni,
6en garte Knn3t. Befvcrrgelse.
Nekropolis, dødning-stad, kirke-gård.
Nekrofe, ben-brand (Meyer), tør brand.
Nekrostopi, lik-skue, lik-syn. Jfr. Be
ftgtelfe.
Nekrotomi, lik-lpning, lik-sku’r.
Nektar, gude-drik, gude-vin; kostelig drik.
SJleftariff, guddommelig, gude- (»søt som
gudedrikff); kvikkende, kostelig.
9leftari»m, honning-kar (på blommer).
sjielbe, se Ncelde.
Nem, *lærsam, *lær-kunnig, 3n)Zel’, e (snæl, e),
s.-vetog(i’), *tøk, *snar-t., fem(i’), *næ
men, *næm, byggjen, *snarp, skjo’t;
*taken (jfr. Opvatt); (rast, behoendig),
*næpen ; (let, rast), *kvæm. Ov. kvæm
lejk, o: S3efi>emseb, Setfieb. N. til at
lære en Kunst, *hag-synt. N. til at
lcere Melodier, *note-næm. N. til at
mcerke noget, *s’ii. Meget n,, *brå
næm, flåg(o)-n. Dy. flåg(o)-næme. Jfr.
f.-minne, n., o: stcerk Hukommelse.
Nemesis, gengældelsen(s gudinne), (den
revsende, gengældende) retfærdighet ; like
vægtens oprethålder ; altså vel gengælds
el. hævn- el. motvægts-gudinne.
Nemheb, næmlejk, m., næme, n.
Nemlig (t. nahmlich, af Nahme), det vil
sige. (Ellers springes «nemlig» over i *).
Nemme, at, lære (-de).
Nemme, $et, næme, n. (jfr. Fatteevne);
(^perligt N.), snille (jfr. Geni), «Godt,
klent, tungt næme», Mk. tår-næm(o),
d: med tungt N. Mangel paa N.,
*næmeløjse. For N. blottet, nZeine-lauF.
9Jente, se Størne.
Neofobi, nyhets-sky(het), ny-stygge, m. el.
-styg’, m. 3tv3’, m., o: Affly, Mod-
B^betig^eb. Nyhets-s. ? Jfr. nyfikne, f.,
o: det modfatte.
Neofobifk, nvnet3-Bkv, nv-^3tv^’? nvnetB-3. ?
Jfr. Sky.
Neofyt, ny-omvendt*(Molb.), nys-o. (H. D.)
ny-troende (Meyer) ; nv-inviet (Meyer), ny
optagen (i et samfund, i kirken, i myste
rier). Jfr. 33egtynber.
9ieo(o(J, nyhets-kræmmer, -lærer (Meyer),
3 : som farer med ny lære, om ny skik,
nye ord, ny staving av ord osv.; ny
danner el. -baker?, nv-strNver? Mk. nv
fiken, nv-KZer (H. D., Dansk Mag.);
nvnet3-3vk. Til »nv-kNI« jfr. gammel
kær, o : konservativ.
9?eøløgt (Lyst til det nye), ny-lære? (især
i troen og i bokmålet), nyfikenhet (H. D.),
nvnet3-svke (H. D.), -lære (Meyer), mål
stræv; ny-dannelse, nye påfund. Jfr.
Sfteologiåme.
Sleøløøifere, inføre nyheter (nye ord, ny
arHkNiiinz, o: –> lining», ny ord-meningf
-mærkelse)^ målstræve?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
