Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nedslaaende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 Nedslaaende — Negl.
Nedstaaende, *tung, tungsam, *sår, stusleg
(for stursleg »?«).
Nedstamme fra, *være ætta’ frå, være ens
ætman (Molb.), ættast ifrå (Lm.), ha av
byrd fra; (om Drb), komme av. 91—t,
*ætta(d) (ægta). Jfr. Slcrgt, Stamme.
Mk. være runnen (fra) el. v. r. av rot.
«Hun var runden af ædlere rod«. «Run-
Hen av dor^eri. dlo6, al ne6nin?e-ro<1«.
H. I).
Nedftammelfe, avbyrd (H. D.), æt-føring.
H. D., Dr. Wiborg. Jfr. DescendenM.
Nedftemme, BlZekkje (-te), r»ine (-de), o:
gjpre rummelig; fire, ar. Også slakke
siges for slækkje, bægge av *slak’ el.
*sia’lc, ’d: slåp. Mk. og mykje (-te),
møjkje (-te), lette(ar), stille (-te), lene(i),
ar, linke(ar), stagge(ar), dejve (-de). Jfr.
Dcrmfte.
Nedstige under Vandstaden, Kave(ar). Jfr.
Dukke. Dærtil *kav, n., kaving, f.
Nedstigning, ned-steg(i’), n., nedgang, m.,
ned-gånge(o), f.
Nedstoppe, stappe ned (ar).
Nedstrflmmet, ned-rund, f. e. korn, av
*rynje.
Nedstyrte, rynje (— runde), *drysje — druste),
*ry. Jfr. Styrte. Nedftyrtende Masse,
skrej(d), f., skre(d)e(i), f., ra’p. n., fån’
(o), k. Nedstyrtet, ne6-raten, 0 (av °>°r)ote,
styrte ned), *ne<l-iun6, *run6. vv. runde
korn.
Nedstyrtning (at styrte ned), Is^pe, 1., løj
ping, f., dump, m., ned-rå’s(o), f., ned
vælte, 1., rjoting, f.; rune, m. (o : ned
drysjing); ramling (1.M.), av ramle (sy.
ramla), o: styrte med Brag og Bulder;
(Jord-, Stenfired), ova-fal’,n., rå’t(o), n.,
rå’s(o), f., råte(o), f., av rjote (— raut).
«Det raut i rå’t«, o: det faldt sammen.
Nedftsde, støjte ned (-te), kvæte (-te). Jfr.
Nedramme.
Nedsunken, »ne6-solclcen.
Nedscenke, søkkje (sækkje, -te) ned. N—t,
ne^-zslit.
Nedscrtte (rive ned paa), la3te(ar), av-nalle
(ar), tyngje pa; (Skat, Pris), 312 av pa,
*BXtje ne6; (en Kommission), op-, ut
n?evne? /fr. Kommission, Kommitte. N.
fig, jlr. du-sZetje 3e^> 3la Bi^ ne6. Ned
fat (nedfiyttet), neH-3Zet(e): (om Pris),
*ne6-3Xt, ne6.3lNZen(e). Det, forn fsrft
er Neds., un6er-sNte(e), f.
Nedscrttelse, l^^e, n. (av la^, 3: lav);
(i Pris), ne6-slaA, n., av-3ia^, ne6-82et
ninss, l.; (UdnEvnelse, f. E. af en Kom
mission), nZem(n)3ie, f. (?): (Voscettelse),
du-sZetninF, l.
Nedtagelse, *ne6-ta’lc.
Nedtagen, *ne6-navH.
Nedtrykte, kue, ar (liuve ; jfr. 3V. llulva) ; !
tbFie ned), *kyve, *lægje. >Kyve seg i
hop», o: bpie Hovedet mod Brystet. K.
(lvme. slvme) «jlo, o: slåa Drene ned;
om Dyr. Nedtrykt, *ned-tyngd; (be
svceret), åfaren.
Nedtrykning, *kyving, lægje, n.
Nedtrcede, træ (— tro — tråe), «oftere.
*tra (-66e), tr» (-66e); trakke ned (ar).
Jfr. Trampe. Nedtraadt, ned-trakka’.
Nedvwrdige,ne6sXtte (Fortjenester), *shZem.
me, *van-ære, *van-vør’e(y), svivøre (-rc!-).
N- fig, *skjæmme seg Ut.
Nedverdigelse, ne63Nttel3e, vandre, f.,
van-vør’sle, 1., svivøre, f., skam, f.,
skjæmd, f., nid, n.
Nedvcrvet (fuldvcevet), *ned-voven.
Nefas, se gag.
Nefrit, nyre-sten («en løg-grøn sten»),
Nefritis, nyre(»be«)tænnelse? nyre-sting,
ondt i nyreme, nyre-sten (sykdommen ni.).
Nefritist, nyre- ; nyresyk.
9?eg, reist paa Ågeren til Torring, knak’,
m., sætte, f., nat’, NI., rauk (ru’k, røjk,
rauke, raukan), m. (6 Neg), skruv, n.
(2 rukar, o: 12 Neg), krøjs, m., kå’s(o),
f. (ka’s, o: 4 Neg), træve(e), m. (24 el.
26 Neg). Også *band, n. (*kornband),
dun6an, n., bundel, m. og (sydligst i
Smaalen.) ne’k, n. Mk. og kjærve, n.
(korn-kj.)? Jfr. Trave. Det overste Par
af N. paa en Kornstor, bråt(o)-snar, n.
NegatioN, nægtelse; nægte-ord.
Negationsveien, nej-vejen, nej-måten (til
Tu<iskunslcap, ni. ved at tænke alt uful’
komment bort).
Negativ, nægtende, undlatende. Også nej
og ja- kan vel brukes for negat. og
Positiv. Ja-varme og nej-v. (— kulde).
N. Eiendom — gæld, skuld, f. N.
Elektricitet, nej-elektr. (mots. ja-elektr.
el. bare elektr.). Jfr. Positiv, Jfr. Elek
trisitet. N. Gode, Storrelse, nej-gode?
(frihet for det motsatte onde), nej
størrelse, mots. ja-gode, ja-størr. N.
(Person, Stroeben), ne6riven6e, *kald
flirende, gækkende, undergravende ; «6e
lN33en6e. ’ln. X^.
Negdynge, rauk (raulcan, rauke, ru’k, røjk),
in. (og n.), krøjs, m., sætte(e), f., hat’,
m., røjkling. Gl. n. hraukr. Sy. rok.
Negenoie(n), *ni-auge, f., lin-ål, m. Sy.
nejonoga ; linål (»?«).
Neger, (en) sort, *mor, morian (Lm.) ; før :
blåman.
Negere, nægte, under-kænne. Jfr. Forkaste.
Negl, nagl, m. Mk. an’-nagl (brukt i
n. annsezler, 3: Revner i Huden ved
Neglerpdderne), an-spøne, f., opreven
Hudstift ved Negleroden. Isl. andnogl,
3 : Neglerpdder. Eng. a^nail. Mk. nagle
ro’t, f., *kart-nagl; nagle-be’t(i), n. =
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
