Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Omtumling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omtumling — Ondskabsfuld. 559
(*rigge, *sikke), slænge, kaste omkring,
hit og dit. T. Umtummeln.
Dmtumling, -len, jfr. *skumping (o:
idelig Staden el. Puffen"), ska’k, n.,
«Ilallin^, *risting, vælte, f.; *ræksting(e),
ræ’k, n., ræking (o : omdriving, på havet,
på livets hav); tulling, f., ænjing(e), f.,
kant, m., vimring, f., vingl, n., vam, n.
«Kome på kant«, o : begynde at vcelte.
»Være på ejn k.«, o: v. noget drukken.
DnttOtfte, stride om, trætte om, være uenig
om. O—t, *om-strid’. uavgjort, tvilsom.
Dmttjgge, *tyggje om.
I>Mtytt (Vel, ilbe), *likt (vel, ille). Om
tykt i * ær = yndet, anseet". Sv.
omtyekt.
Dmtoerste Korn efter at Halmen er fra
skilt, tine (-te). Dv. tining, f.
Dmtoanbre, -vandring, se Vandre, =bring.
2mvllnke, ræke, e(— rak), *drive, *rangle,
*ralle, *ratle om, slænge (-slang, o). Jfr.
Flakke, Vanke.
Omvei, om-væ’g(e), m.; (Krogvei), Wk,
m., *av-k. (krokar, Lm., o : Omveie).
O. af ett Mil, ej mil te’ kroks. Som
ikke bruger Omveie, *bejn-faren.
Omvende, *vende om, *snu om; (for=
vandle), *vende, *skape, om. O—dt,
*om-vend, *om-snud’; *(v)rang, *vrang
snud, ænde-vend (Lm.), ende-snud.
Omvendelse, *vending, *om-v., *-vendelse,
n.; (Sindsforandring), *hug- vending,
-vendelse, n. Hedningers O«, h.s skirsl,
f., då’p, m., overgang (til kristendom,
*kristning ?).
Omvende», om-vending, f.
Omverden (t. Umwelt), sam-verden? Jfr.
Samtid.
Cnttieste (t. utntøecfcfeln), *skifte (om),
*bvtte, ombytte, dr^te (-te); emse, y
(ar) (im3e, emsne, y), emsast, v. Sv.
omsa. Omvexlende, ymsleg, *skiftande,
skifteleg.
Ottttiegling, *skifte, *om-s., *byte, *om-b.,
ombrajte, n. Jfr. Omslag, Omskiftelse,
Forandring.
Omvifte, se Vifte.
•Dtttbifle, *r©jre, *r©jrge, *fate, *vave,
*vavle, *rigge. Jfr. Vikle, Forbinde.
O—t, ikring-vunden. Lm.
Onttiitltng, rdjrge, f., rejring, f., vav, n.,
vævling, f., *svejp, n. (o: ©t)^b). Jfr.
Vikling.
Omvoelte, vælte (— valt og -e), *kumle.
Jfr. Voelte, Forvirre, Forstyrre. O—t
(oprodet), *baukot. O—t, ganfle, *ål
*vælt. D—t Stilling, ål-vælte, f.
«Liggje i alv.«, o: ligge plla Ryggen,
om Dyr.
OmDOElttting, rulling, f., om-roting, f., om
stejt, m., -støjting, f., kvælving. f., kum-
ling, f., om-k., om-kast, n., snuna’, m.,
om-BnuinF, f., rot-vZeltin^, f., vælte, f.
(«liggje å vælte»), Zruli’-vXltinA (o : fra
©runben af), gnuring, f., gnu’r, m.,
bauking, f., om-skjepna(d) (ski-), svev(i’),
n., sving, m., lejpe, f. (o : Nedstyrtning) ;
vår(o), m.; riksstorm. »Dej hadde gjort
gilde vårar», o : havde rodet og rusket
noget forfcrrdeligt. Jfr. Dmfaftning, Om
flytning, Omregulering, Forstyrrelse, Re
volution.
OmvoerNMg, værning, f., (oftere) varning, f.
Jfr. Fredning, Forsvar.
Dmorlte, *kna(d)e om (kne, kna).
Onani, selv-svækkelse.
£)nb, *vond (værre, værst); (Vanstelig),
*vond, *vand (»v. at finne »at gøre
tillags» osv.); (smertelig, übehaael., mod
bydelig), *vond, *lå’k, *il\ sår (*dette
herrens vonde vejr«, H. Ibs.); (ffabelig),
*vond; (ondstabsfuld), *vond, *lå’k, *il’,
*trollot; (vred, hidsig, arrig), *vond,
*ful, *il, *vil, *sint, vondsleg, ilsk (dv.
ilske); *u- : u-vane, m., u-ben, f., o:
ondt Ønffe. Jfr. Forhadt, Slet, Übekvem.
Den Onde, den vonde, d. *låke. Jfr.
Djoevelen, Fanden. Til det Onde, *te
vondes. £>. Beskaffenhed, *vondskap.
O. Gjerning, u-gjærd, f., ugjærning, f.,
u-værk, n., fante-stykke, n. Jfr. 33røbe,
Misgjerning, Kjceltring-. _ O. Ting (et
Onde), vonde, m. O. Neir, *stygge-ver,
ruske-v., u-ver(ee), n. Faa Ondt, *få
vondt (bli syk), Have O. (tocere syg),
*ha’ vondt. Have Ondt af, *synes synd
i (J. Lie), Lide Ondt, *1. ilt, våtre(ar),
slåtre(ar). Jfr. Strabadsere. £ittf!c£)ttbt>
*be vondt. Mk. «han er ilt ræd, som
ilt gjærer», d: ben venter Ondt, som
gjør O. »D’er vondt, som vondt skal
drive».
Ondartet, *vond, *lak, *av det vonde
slaget. O. Byld, ejter-kvejse, f., -båld
(o), m., -kaun, m.
Onde (noget O.), vonde, m., skade, m.,
lyte, n., vank, n., u-hæppe, f., tilfelle,
n. (f. e. i ryggen, siden); u-sed, m., u
skik, m., u-semd, f. O. stort, u-lukke, f.
Det er et Onde, at, *d’er vondt, at ...
On dit, de siger.
Ondfkllb, vondskap, m., vondske, f., ilske,
f. Fri for 0., *mejn-laus.
Ondskabsfuld, *vond, *il’ske-ful’, *il’-tænkt
*å-bryen, *å-buen, *å-gjøjen, *trollotT
*lå k, il’-gjærdsam (il-gjærsk), il-bygjen,
hjærteles, *hatal, hatsam. 0., Meget,
jfr. »han er ikkje anna’ æn ilt*. D- ®l)r
el. Menneste, U’-b«ste(y), n., fu’l-gro, f.;
(Person alene), fu’l-mænning, m., uting,
n., il’-mænne, n., u.-grø’t, n. O. F«ll,
*skarns-folk. O. PlllN, svik-råd, f. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
