Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Omstreifen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Omstreifen — Omtumle.
Pers., *rangle-fant, *renne-fille. Tfr.
Dmftaffer, Flakke.
Omftreifen, -ning, renning, f., også *sv
ving, svejv, n., rank, n., ransing, f. Jf
Omftcermen, Omstakken.
Omstreifer, *ut-laupar, landstryker, jfr
Vagabond; slye, f. ( isoer om Hunde").
Omstyrte, vælte (Lm.). Se Styrte.
Omftyrtning, -telfe, om-3t»jt, m., omzt»
ting, f., om-snuing, f., omvælt(n)ing.
Otttftønbeltg, nøje, utførlig.
Omftcenbigljeb(er), tilstand(er), forekomst(er)
tilhøve, n. (Lm.), høve, n., tilbord(uv
m., omstand, n.. omstøde, f. (Lm.)
kår (gode, trange k.; ikke efter *) ; (For
holdene: det at O. fprer noget med ftg)
til-stæmne, n., tingenes gang (jfr. Ten
dents); ( 2eiligb.eb med Hens. til For
raad el. Formue"), tid, f. »Der va
god tid pa NBk«. «Han hadde god tie
på pengar«r. O. beklagelig. sutmål, n
Forvillede 0., floke, m. 0., fcerdeles
gNNftige, *vilje-ver, n. («kan lek v. sit«)
Lei, stem 0., lej-sæmd, f., lejelse, n.
leje, f. (»ej stor I.«); ba’l, n., ampe
m., lejt tilhøve? ®tt meget (ZVQtttiQ 0.,
nid, n. (»ejt stort nid«). £)., som har
megen Indflyd. paa et M.stes Liv,
lagnad: »ejn god l.«, »ejn tung l.c.
En vis Retning el. Vending i Om
stcrndighederne, til-bejning, f. Et under
ligt Snmmentrcef af 0., *ejt undariegt
høve. O. ftiede sig faa, *det høvde
så til. Der er en O. ved dette, d. er
en særegenhet el. noget sNlmZerkt v. d.;
(inbtruffen), tildragelse, hændelse. Der
indtraf en stem 0., *det kom bjørn i
barnelejk«. GjglreO., gjære krus føre(y),
kruse(ar), *hegtide føre ejn; 2. (gjøre
Vanfieligheder), søke utflugter, gøre in
kast, mot-læg’, påfund, g. omveje.
Æiæmfce med 0., *bale. gnlb af 0.,
*langdragen, lang-drøg. Ude» 0., uten
videre, uten (å gøre) krus (o : Kompli
menter).
CntftfJ&e, *omstøjte, *kol-s., snu op ned
(ikke: op og ned).
Omftydelfe, om-støjt, m., omstøjting, f.
Omfving, sving, m., *svinging. Jfr. Om
dreining.
Omfvinge, *svinge,*svejve, *snu,*vende (-e).
Omfvcerme, *rasse om(kring), *ralle, *snære,
*svive, *skjægte i kring, flyge om (i lej
ren, hæren). Jfr. Streife, Flakke, Vimse.
Omfvcrrmen, ral1, n., ralling, f., rassing,
f., renning, f., sviving, f., slæng, m.,
slængjing, f., lakking, f., rangl, n.,
fl|g{o), n. «Kome på rangle, »på ral,
på flag», f. e. om fylle-fanter.
Omfvcermer, *12n6.5t17ke1, «12n612up21, j i
fr. I *fant, fark, lykke-ridder : ræke(e)-kjæp
j lenne-nUe. Jfr. Omflatker, Omstreifer.
’ Omfvcrve, *svive om, *kvingle, kveme(i"
fr. *kvimse. Omsvoevende, kvemen(i), kvim
sen, kvimsot.
r. Omfvoeven, om-svev(i), n., Bveim, m., *kvim
sung, kvingl, n.
Omfvpb (forn svpbes om. Indhylling), svejp
i. n-,o *omsvejp, omvej(e); utflugt, *inkast
*pafund, avstikker, utvikelse («digression»)
N. M. Pet. 0., unodige (el. Regler)
vis-bænde, n. Jfr. gl. n. visbending.
1’ Vmk, Tegn. Jfr. Seremonier. Jfr. ,N!»U
h fek det deM op i øjrat*. Ude» O.
;• *ret Hg) slet. Sum er nbett 0., *bejn
’’ faren, Fuld af 0., *vid-ræsen.
/, Omflløße, svejpe om, ha omslag, *svejp, om.,
v
’ Omsy krinx.B7?; sy om (igen).
’ Omfoetning (af Varer. jfr. t. Umsetzen),
T k«p og sal(g), handel, bytte-h., rusing,
a f., vare-bytte, udbyt(n)ing (Morgenbl.),.
’’ rørelse, handels-r., omsætning? I * finnes
e omsætning = Omplantning" (I. A.),
’• som det tyskdanske ord også egentl. tyder.
> Omfoette (Varer, t. umfetzen). bytte.
’ Omtale, en, omtale, m., omta’l, n., om
, røding, f., -rødnad, m. (-rudna), om
sval, n. næmning, f. øver-læte(y), f
, (god, slet), ord (godt, låkt o.). 0., hsi^
• ryftet, rop, n. (st. rop): »kome i rop*
" Omtale, at (berøre i Talen), *næmne:
»aei have ikkje nZemnt e^t ord om de’c.
[ Hort omtale. hørt gjæte (B. B.). O—it
’ vel, ilde, vel, ille låten. O. paany,
r opattel’N2v6. Meget 0., ord-gjeten. Mk.
; yid-, vel-, il-gjeten. Passende at om
; tale, *omtalande.
1 Omtanke, *omtanke. Sv. omtanke.
Omtaage, om-tåke, om-tåme, om-skodde?
Jfr. Taage. Uklarhed (i Luften).
Omtrent, 4ig (|3aa det ncermeste), omkring,
*P2 lag (B. B.), *80M (»det kan være s.
ej tunne.) ; *til kalle («kan er skuldfri,
te kalle», d: noesten gjceldfri); "eller så
(«ejn^time e. så«), *på (å) gjære (»det
var så møkje’ som ejt hundra, på gjære») ;
*L2 møkje som (»så m. som ejn dalar»,
— »ejn fest er så m. 8. ej høgtid»);
*om ejn trint (t. ? jfr. d. * på eM trant);
*mest ; *fjærre ved (,«s| fjærre*. o : faa
omtr., jfr. gl. n. eigi fjarri, o : ikke langt
fra); også en, *ej (»ej 50 år», »ej nie
tie.); »giB3e. (g.-mål, n., -mil, f., -tome,
m.). S,g omtrentlig, hvormeget, *skjot
pa, kor møkje(y).
Omtrykle, trykkje om, *t. op (-åtte),.
*prænte om.
Omtrylle, trolle om (o: forvandle).
Omtroet, om-sZer^, °<°vi6e’V2nk ; *rangling,,
om-*rassing. jfr. Omstreifen, Omflakken.
Omtnmle, skumpe, skumple, *skake
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
