Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Ormagtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 Ormagtig — Ost.
alle andre Dyr«. Af O. lide. ha mak’,
*vZere (så) ille av mak. Onne, som
stride frem i Rcrlke, makke-skrej, f.,
bu-drag, bu-rejp, n. O. (Skjpdesynd),
lyte, n;, skavank, m.
Ormagtig, makke-, makke-fængen? Jfr.
«agtig.
Ormdrlveude Middel, råd for mak’.
Ormefsde makke-ma’t, m.
Ormegnav, makke-småg(o), m.
Ormetrud, rejn-fan’, m. (-fara, -fa’n, -fa’r).
Ormerede el. -hob, malike-b»le, n., åme-
b»le, n
Ormefloegt, makke-slag, n., åme-slag.
Ormefpind, åme-spone^u’), IN. (?).
Orntefqge (©tygb. af Snyltedyr i Ind
voldene), makke-bele, n. (bol).
Ormstnkken (Trer, Potey, *mak-eten, makke
smågen(o).
Ornament, prydnad, m., pryde-værk, n.,
pryde, f., pynt, n.
Ornamentift, pryd-maler? ; (med Ringeagt),
vægge-smerer.
Ornat, eg. prydelse : hejtids-klæder, -klæd
sel, skrud, n. (sv.) ; («proestelig Embeds
dragt"), præste-kjole, -skrud (H. D.).
Gl. n. skrua, festlig Dragt. Kirte-
Ornat, kirke-pryd : alters, prækestols,
dap(en)s pryd(elser). Jfr. Uniform.
Orne (Hansvin), wne, m. (råne), galt, m.
(galte), Aasse(o), m. Gl. n. goltr, galti.
Sv. * råne, rånne.
Ornitolog, fugle-kænner, -gransker; -samler.
Ornitologi, fugle-lære, -kænskap, fuglenes
naturhistorie.
Ornitolog Kabinet, fugle-samling?
Omitotrofi, fugle-avl ; fugle-klækking (kun
stig). Jfr. blaffe.
Orøgnoft, berg»kyndighete, -lære? berg
kunne? Jfr. jord- el. land-kunne (Lm.)
om Geografi; målkunne(Lm.) om Filologi.
Orognoft, berg»kyndig« (-kunnig, Lm.),
berg-gransker el. -icZenner.
Orognoftifi, berg-, i, (over, om) berglære
el. bergkunne (f. e. Underspgelse).
Orograf, berg-skildrer.
Orograsi, berg-skildring, fjæl-sk., -tegning?
fremstilling av (et lands) fjæl-bygning.
H. D.
Orografift, berg-skildrende. O. Ksrt,
berg-k., k. over berg(ene). Jfr. landkort,
va(t)nlcort (2: geogr., B^rogr. K.).
Orohydrograsi, berg- og va(t)n-skildring.
Ort (24 h), ort, f., mark, f.
Ortobiotit (— Dicrtetik og Makrobiotik),
helse-lære.
Ortodoz, ret-lærende ; ret-troende, kirke-tro.
Ortoboji, ret-lære? (mots. vranglære);
kirketro (rikskirke-tro), rettroenhet, ren
lære el. -lærdom? Mk. sy. renlårig,
-larighet.
Ortoepi, «ehik, ret-tale, ret «1. landsgyldig
uttale. M. retskrivning.
Ortofon (om Skriften), lyd-ret. Lycf
stavende kan best siges om personen.
Ortofont, =tttft, =ntff, lyd-staving? -staver,,
-stavende, mots. lærd-staving, -staver,,
-stavende. Se Etymologifl.
Ortografi, retskriv(n)ing. retstaving, bok
staving (ikke -vering) ; jfr. Ortofon og
Etymol. Jfr. og Bogstllvering.
Ortograflfk, i retskrivn., retskrivnings- el.
Btavin^B- (t. d. lærebok; regler).
Ortopoedi, skævhets-lære; rygretning (H.
P. S.). VZertil da r^gletter for Ortoftcrd
og r^gretten6e for ortoftcrdist. Ortoplk
difl Inftitnt (Ortopcedeum), eg. Bl<Zeving.
skole, 0 : for skævinger, BllZeve pers.,
retting-skole ? 3ll^ejving, f. ær stjcrv
©ang, Slingring". Men skjejving, m.
kunde likevel mZerke zlc^Nv person.
Oryttokemi, sten-skillekunst (2 : skillekunst,
tillæmpet på sten-æmner).
Orhktologt, »forstenings«-lære.
OrUftOgttOfi, sten-»kyndighet», -lære, stejn
kunne, stenslags-lære. H. P
. S. : sten
»arts«-lære. Om -kunne, f. (Lm.) jfr.
Orognoft.
Os (Damp), *ejm; (Lugt), o’s, m.
Ofcillation, vagging, f. (d : vugging), *rug
ling, *rugging, dirring (i * dirre, darre),
dingling, bævring, e (musklernes, v»v
dernes f. e. ; i * bevr, i, m.), rejl, m.,
husking; stiging og fal, op- og -ned,
slingring ; meningsskifte, ustehet, ldshet ;
vippelse(r). Fru C. Collett. Jfr. Vibra-
Hon.
Oscillere, rugge (L. K. D.), slingre, svinge,
huske, dirre, bævre, bevre(i’), *reje(ar),
rejWar). Jfr. Gynge, Svaie, Slingre.
Ofcitan(t)s, utidighet, gjejsp, m., *gjejsping ;
skryt.
Ofe (dampe, lugte), ose, ar. Sy. osa.
Oftulation, kyssing, f.
Osnmnda crispa ( et Slags liden Bregne"’),
tår(o)-bola, f., luse-gras, n., *heste-spræng,
harka-gras (Dr. Sch.), trol’-g. (Dr. Sch.).
Wille : olavs-skjæg. 0. 8^ie»!l8, b)«rn-
Icaind.
OSftfifation, »forbening« (av bl©te legems
deler), ben-avling, ben-vækst, ben-sætning
(alle 3: Meyer).
Oft (forn i Syd-, Nord-Ost, Ostindien),
*aust, m. Efter t. Oft. Mk. Var Ost
i sin orden i de nevnte ord, måtte vi
vel og sige Oftafrita, Ostamerila, Ost
asia, Osteuropa, Folkevandring fro Osten
osv. Men det ær altsammeu tysk, in
kommet vel i det sjøfarende Norge ved
tyske kompas(s)er og sjekort.
Oft, ferfl (bare siilt fra Vallen), (oste-),
kjuke, f., kost, m., ostel(y), ni. ; (finiornet),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
