Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Ostebærme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ostebærme — Over. 577
mjølke-bri’m, n.; (liden rund el. fugle:
formig); kjøsel, m.; (tilberedet), ost, m.
Mjølk-, brim-, ram-ost. O. tillave,
oste, y- (-e), kjæse (-te), blængje (-de).
Mk. *blængje-dag, -*gryte. 0., som
Icttigt er kogt, krådde(o), f.
-Ofteboerme (bunbfalben Ost), jfr. Valle.
Hfteform, ost-ask, m.
-Ostekjedel, øste(y)-kjetel, m., *buhags-kj.
D tefogtmtg, brim-sådning(o), f.
SD tClttttttmg, østing(y), f.
-Oftelebe, KjNBe, m.
zOftemid, oste-mak’, m.
i€> tensibel, foreviselig (som lar sig forevise),
påviselig ; værd at forevise, *synande
el. fram-synande ? ; kore^iven, 3kr^mtet,
påtalen; i^ne-fallende. H. P. S.
-Oftensiv, «jen-synlig, hånd-gripelig ; også
= Pralende, Prunkende.
Ostentativ», skryt, fåfængelighet, stor
talenhet, ords-auke, m., vind, skræp’, n.
(Prunk? prunke og t. d. prunkestove, o:
stasstue, brukes i * uten nedsettende
baktanke). Jfr. Bram, Pral, Opsigt.
Osteogangrcena, ben-ædder, ben-kræft.
Vstevgeni, ben-2,vlin^ (Meyer), ben-dannelse
(Meyer).
Ofteolog, ben-kænner, -gransker, ben»kyn
dig«, de^n-Icunni^? (kunnig i * ær =
tyskdansk kyndig).
SDfteøløgt, ben-, denbvZninA3-IZere (3v. ben
låra), deM-kuniie? (jfr. jordkunne, o:
Geografi; jfr. Orognosi); benlivs-lære
(H. 8.). o: Benets Fysiologie.
Dfteøløgiff, ben-, benbygnings-, i, om,
over benlære(n).
D)ttOpatoloqi, læren om ben-sykdomme,
bensyke-lære ?
Dftert(a), gæst-giversted, *gastgivargar(d) ;
værts-hus.
2stes (om Melk), bræste, e (-brast), skjære
seg, skilje seg (?). Sy. skara sig. Faa
til at 0., este(y) (-e), løjpe (-te), bræste
(-e), blængje (-de). Jfr. Ost tillave.
Dftet Melk, dravle, m. (o: lindkogt Ost).
Jfr. na^lZette, f., o: R^dost, indkogt Ost
af føb3Ml, ogsåjkalt *raud-dravle ; s^Bt,
m. (o: SFdost), gumme, m., melse(y),
m»lske(y).
Dstevalle, møse(y), f.
Dftratisme, medborger-landlysing? tiårs
landl. (femårs i Syrakus), el. bare land
lysing (uten lovmål og dom). (Om
Atenerne skrev sine r»stel på skålsbråt,
på tlZeblilckei el. på 31c2el [muslingskaller],
må vel regnes for et spørsmål av liten
vægt).
Dtium, kvile, ro, rolighet, fritid, -timer,
-stunder, æmbeds-frihet (Meyer). 0. CUM
dignitate, hæderlig æmbedsfrihet, hæd.
æmbedsledighet. Jfr. Orlov, Permission.
: I Otiys, jfr. unedig, overflødig, ørkesløs (t.
d. spørsmål), utidig.
Otteaaret Baad, *åt-æring, m. Båt med
indtil 8 man heter dærimot *åtring. Ved
tallet (6, 8) i båternes navn tænkes snart
på arerne, snart på folketal.
Otten(de)del, åttung(o), m.
Otterstange (tzugorm, Colvber berus), orm,
m. Jfr. Slange.
Otting (z TMde), skjæppe(e), f.
Ottoman, »løj-bænk« (uten føter).
Cutrage, grov fornærmelse, mishandling.
Jfr. Forncrrmelse, Fortrcrd.
Outrere, gå for langt (f. »vidtc). /fr.
Overdrive, -dreven. Outtttet, over
dreven, -spænt.
Ouvert, åpen, apen-n^Nltet ; frimodig;
åpenbar, hånd-gripelig; (i Vostonsftil),
oplaZt. H. P
. S.
Ouverture, inlednings-stykke, ingang,forspil.
1. Oval, æg’rund (Molb.), langrund(Molb.).
2. Oval (NllVneord), ægrundhet, ægrunding,
Ze^run6t le^em (ting), lan^-rundinF. Jfr.
Oval 1.
Ovarium, ægge-stok; frukt-knute (den ne
derste del av støv-vejen i vækster).
OtJttttøtt, hyldest el. livl6inF (H. D.). I
* finnes hyllest, f., o: Gunst, Velvillie,
og hylling, f., o: venlig Modtagelse.
Også sejers-in»tog«, -*infærd, f. (av ringere
slag, ikke som triumf, hos Romerne);
liten el. mindre sejers-fæst. Jfr. Indtog,
Triumf.
Oven, *ova(n), o: ovenfra. Oven brukes
for ovenpaa, oppe (««egentlig og ved et
Slags Germanisme", Molb.). .Him
melen oven og Jorden neden». (Man)
•glemme ej, hvad der oven bor«. (Dort
oben?). «Pengene laa oven i BZekken«.
Oven- (som i ovenanfprt, -meldt, -ncevnt),
før, nys. *ova’- brukes ikke således om
tiden. Oven over, op-øver(y).
Ovenfllldshjul, overva(t)ns-hj.? (mk. *ova
fal’, o : «Nedftyrtning, lordstred og Sten
fald i bratte Fjeldegne").
Ovenfor, *ova’, ova’-i, ova-f»re(v). »Ova
skogene. O. Stoven, Mayen, *ova
skogs, -*livs.
Ovenfra, *ovan, ova’-. ova(n)-at, -til, -etter.
Ova-komen, o: k. ovenfra. »Ova fjællåc.
Ovenikjpbet, *at’-på, *omfram, at’-å’t (B.
B.), *langs med. Gl. n. um fram. «Han
tek nåkot mejr omframc. /fr. Desuden.
Ovenvaa, *ova-på, *op-å, *op-på, ovan
dejldes, ova-til, ova’-av. »Take ova-avc;
? : t. af bet øverste Lag. O. (strax efter),
*atpå. »A. måtene
Oventil, *ava(n), «ver(7)>. *<3ver-Kl3r
(luft, når dens nederste lag er tåket).
Over (isoer naar Talen er om Mcrngde,
Vcrrd, Magt), *over (ellers: «ver, y);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
