Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Overlade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overlade — Overmaade. 581
Overlade (afstaa), late (-lot), *late op
(føre ejn), *av-late, yte (-te). O. fig
(hengive sig), give seg, f. e. *i ukjura,
o : til uordentl. Levnet. O. ved Skjede
el. skriftlig Afstaaelse, *breve bort.
Overladt (afftaaet), "opiaten (-leten);
tillaten. O. til sig selv (vanrpgtet),
*styr-laus.
Dtietlabelfef *avlåt: «ha nåkot til avlåts».
Overlag, øver-lag, n. Jfr. Dcekke (Dcrkken) ;
Pres.
Overland (t. Oberland ?), højland, *opland.
Overlast (t. llberlast: Einem tl. machen"),
vald, n., (oftest i en nyere Form) våld(o),
f. («v. vald), valds-værk, n., ofteft"
vålds-værk(o), *låk, hard, medferd. »Ta
med vakle*. Se Molest; Overgreb.
Overlegen (t. iibetlegen), *hæv, *gjæv,
*gauv, *gild, *ov-g., *fram-ifrå, *ov-,
*overs. Jfr. Flink, Udmcerket, Fortrin
lig, Ypperlig. O. v«re (som Ingen kan
kappes med), *^an^e fri. «Fri* som i
frikar, m. ; -tråvar; jfr. Mester, *være
meste-mannen. O. MllNd, *ov-man,
*øver-stærk. £). t Rigdom, *ov-rik.
O. i Størrelse, *ov-stor. O. i Styrke,
*ov-stærk, ever-stærk (y - e). Mk. Overl.,
eg. overliggende? (o: 0.-liggen? som
-given for givende: agtpågiven, anger
given). Legen (-legen) finnes dog i *
= som har ligget : *år-, marke- , sje
legen. Av overliggende blev overliggen
het som av beliggende beliggenhet, ni.
med utelat »d«, som i veltalen(d)het, av
veltalende.
Overlegenhed (t. tlberlegenheit, eg. over
liggenhet, jfr. Beliggenhed), ©ver-ta’k,
n., -magt, 1., øver-hand, f. (over-h.),
øver-mon(u’), m., øver-gang, m., skå’k,
n.; (Fortrtn; Leilighed til at vinde"),
vinning, f. »Eg fek skåk (gl. n. skåk,
skåktafl, o: Skakspil) med dejm«, 0:
satte dem i Knibe. »Ejnøvergangs-kar«,
o: udmcerket Karl. O. i Antal, øver-
tal, n. Jfr. Fortrin.
Overleve (En), *leve av.
Overlevere, se Levere.
Overlevering (Tradition), frasagn (H. D.),
jfr. fla-82e8n, f., o: Beretning, Melding;
Historie, Sagn". T. iiberlieferung.
Overligger, *øver-stejn (som på en kvæm,
en forn-grav).
Overliste (t. überlisten), lure (-de), narre(ar) ;
*Illok’talle (jfr. liioktalc, n., o: snedigt
Angreb), vele(ar), *fange, *binde, o : sætte
i knipe, i Forlegenhed". Jfr. Overraske.
Overlistet, *lul6, klQk’tLelien(e).
Overliftelfe, luring, f., jfr. lure-færd, o :
listig gremfærb. Mk. luring, m., d:
listig Perf.
Overlydt (ganfle hpit), *Ix6t, *K«st, *lyd-
bært, lydelig; *høgmælt, o: hpirD<ftet,
raabende". Jfr. *stor-, som i *stor-gaule,
-gråte, -læ, -rope, -skrike.
C&erlijbt, for alle og enhvær; for alles
øjne, i alles påhør, påsyn. Eg. *øver-
Ijost, *ål-ljost.
Overloeder i Sko og Støvler, øver-leder
(e’), n., øver-føtte, n., øver-lag, n.
Overloegge (belcegge), *læggje (med stejn,
bord) ; tænke på, t. efter, grunne på ;
*område seg, rådslå, rådføre seg. *Sam
råde (seg) ær = avtale (med). Sy. sam
rådas.
Overloegning, -gelse, råd-lag, n., rådlæg
ning, f., oftere" rådlæggjing, f. Jfr.
Forhandling, Raadslagning.
DtJerlæéfe, m»(d)e(-de) (o: udmatte, an
strcrnge meget"), for-læsse? Efter *for
læst (kort æ), o: overlcesset. O. sig,
forsætje seg, forkave seg. Overllt^sel
lmed Arbeide), for-tæken(e), forkava’,
*mød’, forbala’. Boere ganste 0., «sitje
i det op under øjro*. O. : noefteit V.
voere med Stads, jfr. *lave. »Ho var
så stasa’, at det lavde utav henne*. «Der
var slik bunad (Pragt, Luxus) i huset,
at det både lyste og lavde».
Overlcesselse, påvælting, f. (Lm.), ikke i
*; (i Stolen), på-læsning. Lm. Jfr.
Overanstrcrngelse.
Dt»erlub, -løbe, se Overhcrng, -hcenge.
Overmagt, øver-vælde(y), n., -hand, f.,
-tak, n., -magt (mots. undermagt, Lm.),
magt, f. «Elden lek for møki magt*.
»Ingen trolskap hadde m. med hånom*.
Jfr. Di>er&,aanb. O. (Fordelen have,
ha’ øvermagti, øverhandi, -taket ; na’ bug
ten og lisene enderne, ha’ føre-draget.
Jfr. Fortrin, Forspring.
Overmand, øver-man, m.
Overmande, «ver-manne? (elter *øverman),
ov-rikje (-te), *du33e-^an^e. Jfr. Over
vcelde, Vetvinge.
Overmaade, øver måten, øver laget (»på
ejt overlag, ovla^», Asbj.), ov-Zevla’(e),
inderlege, ovt>a<ile^e(o), °^Btorom, storlege,
stor- (*B.-I^le^, -skratte), gjøn- (g.-god,
-fager, -vel, jfr. gl. n. gin-: g.-heilagr
o. f.), også *^»nen<le, vterle^e, ejnke
lege, *rvBet (jfr. rvBen, o: forfcerdel.),
nunciele^e (»n. kaldt»), "°nun6- (»h.
gamal, -klok, -kjænd, -rik, -stærk), *overs,
overslege, *uhorvelege, utrulege, ovlege,
»vervsette3 (gl. n. yfirvættis), overmåte
lege, *ovende, *svært, *fælt, urimelege,
ova(n)-øver, *ofsa, ofsalege, umogele’(o’),
*åbælla(e); *ov-, •ni1-, naud-, naudende
(lik), *mejn-, *skam (5.-lejt, o: overm.
fed, Fr. Bg.); ejn- (jfr. Overdrive); »r
-(ur-, år- : *ørgamal, -liten, -ung), *ørende
(uren6e, aren6e); *6a- (6.-lZen^6, -god);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
