Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Overmaal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Overmaal — Overskjælde.
*stuv- (s.-rødje, y, -hågge, o, s.-trå, o :
trcebe ibelig) ; *dy- (*d.-våt, o : gjennem
vaad); *il’- (*ii-lrisic, o: overm. frist el.
fyrig; il-skarp, ufæbbanl. ftørto); jfr.
*kav- (k. rå, k.-riste, k. råten, o); går(o):
går-råten(o). Jfr. og norsk-norsk, svensk
svensk, o: overm. norsk . . . Le Dderst,
llbmcerfet, Ufcebbanlig, Rigelig, Uhyre,
Overordentlig. O. stor Flom, ov-aaum,
ov-fløde, n., ov-vatn, n. O. god Stand,
ov-stand, n., over-lag, n., ov-lag. O.
stort Troe, ov-tre, n. Således *ov-år, o :
Kronaar, ov-fagning, f., ov-frost, n., ov
gard, ov-gjærd, f., ov-haus, m. (stort
Geni), ov-KeMel, ov’liuA, m., 3: Liden
\tdb, ov-kar, ov-kjæmpe, f. m. fl. Mk.
og *drivende, som i *dr. kvi’t ; også *driv
kvit. Jfr. Overordentl.
Overmaal (Overmcettelse), u-måte, m.
»*Til um.«
Overmod, *stor-mod, stor-læte, n., kryhet,
esee, u., Btc»r>vorenliet ? 3torfZeltnet ? (Efter
storvoren, o: storagtig", storfæl’t(e),
o: stormodig").
Overmodig, *stor-modig, *kaut, *kry,
*storfælt, børg(y), *stor på seg, *stor
låten, *stor-vor’en, *stor-vørdig.
£>tjermobigl)eb, se Overmod.
Overmorgen, *øver-morgon, oftere" over-m.
Overmcrgtig, ov-ina^to^? (*nia^tQF, o:
ftcrrk, kraftfuld"), *ov-stærk.
Overmoettelfe, ov-mætte, m.? Jfr. »fåmål
og inZette«, e, og *ov-, o: altfor. Til
0., *til umåte. Stiv, Tung as 0.,
*ma’t-diger, -ful’ (om dyr).
Overmcet(tet), *ulv3t (ulysta’), ov-mæt?;
(kjed as), *for-n©gd. Jfr. Blllseret.
Overnatte (t. übernachten), *natte, få hus?
(»kan jeg få h. her i nat« bli (dær)
om natten, kome til lægstad, e (dær el.
dær).
Overnattelse, *nat-sto(d), f.
Overspsigt, over-tilsyn (bedre æn 0.-opsyn)
(dette »op«- ær tysk).
Overordentlig (Adj., t. auherordentlich),
jfr. *usægjeleg, e, uendeleg, *makelaus,
overmåteleg, overhændig (storm), *fæl
(»til å ståke, skrike, ljuge, springe,
hoppec), *ofsa, ofseleg, *grov, usædvan
lig, uhørt, oversleg, *ov- (som i *ov
eting, ov-fagning, ov-gjærd, ov-grep osv.),
.øgjeleg, styggjeleg; grueleg, urimeleg,
usturteleg, utrolig, ualmindelig, ovdadle^, o,
(jfr. Overdreven), ovleg, ovguleg ( udg
aaet fra ogorleg, frygtelig?"), ov-unders
(jfr. Forbausende), stor-slåt (H. D., jfr.
Grandios, Storartet), ejnkeleg, grsen3eiH3,
uhorveleg; også *stor- (»8.-nZeme«, o:
overord. Nemme, s.-syn, f., Vidunder).
O. Arbeide, ov-værk, n. O. Medlem
(Professor, Storting), over-talligt m. osv.,
utenoms m., st? Jfr. @r.tra. O. Pers.,
Ting, makeiejse, f. Noget Overord.,
ovdad(o’), n., eg. et uscrdvanl. Tilbud".
Mk. og ov-gjægn, f., overlag, n., o :
noget udmcrrket el. uscedvanl. Over
ordentlig (Adv.), *urimelege, *fælt, *svært,
over3lege, fæle!ege, *ov-ævla, u-v»rdes(v),
u-v»rd3iege(jfr. Uhyre), ov-, naud- (n.-god,
-mjuk, -svålten, o), udømelege (gl. n.
liåæmi, magelps Ting), il- (il-hard,
-snøg’, -skarp, il-skrike, -svide; sy. ill-).
Mk. og hoved-, grun’-, sten- (hoved-rik,
Bten>rilc>, grun-rilc), BprZeng- (som i s.
kulde, in.), går(o) : går-lat, -lej’, -råten(o).
Overordne, sætte (en) over (en annen).
Overordnet, f. Ex. i en Hoer, 3tvreB
-man. Lm.
Overpudre, drøsje(y) øver, *sælde «ver.
Overraste (t. überraschen), falle (uvæntet)
over, komme på el. over, ta’ pa (uvæn
tet), lure sig pl, stæle, liste sig på, *ta’
(»han tok de) på sængU), slå («det slog
mig, at —«) ; *fjetre, *klomse(u), *kvæk
kje, *kippe, *forste-kkje (-te) ; (en Fiende),
knipe — linejp). I^,m.
Overrastelse(t. Überraschung), forstøknad, m.
Overraskende (t. überraschend), slående (op
lysn.), håndgripelig, iøjne-fallende ; også
utrolig, uvæntet, *utruleg(e). Jfr. Plud
selig; Overordentlig.
Overrasket, fjetra’, klomsa(u’), forfjetra’,
forfjamsa’, forstøkt. Jfr. Forbauset. O. :
blive übehagelig o.f bli så el. så ved?
»Eg vart så ille ved«. Jfr. og Forlegen.
Overregne, *rekne ut (over, etter), slå
over.
Override, ride ned, r. i kol’. Jfr. Omkuld.
Overrisle (t. rieseln), *sikle, *sille, *sildre
m «ver (om de kan brukes «invirkende,
transit.«). Risle i * mærker drysfe,
strMme ned".
Overrisling, *øver-sikling, -siling, -sildring?
Jfr. Overrisle.
Overrum, ever-rom, n.
Overrumple (t. ii&emimpetn), se Over
raste.
Overrumpling, krok-tak, n., overlistelse,
luring, f. Jfr. Overraskelse.
Overreetke, rette, ee (-e). Se Rcekke og
Levere.
Overfave, *sage av.
Oversette, 3ejle på; (indhente, seile forbi),
sejle op. Molb.
Oversende (t. übersenden), sende til.
Oversidde (jfr. t. übersitzen), o : sidde over
hprig, *tråsse, overse ? (d : late som en
ikke vet om), ikke bry sig om.
Oversigt, *greje(»ha’g. på«), grejn, f., over
skue (N. M. Pet.), «ver-syn, f. Jfr.
Vefled.
Overfkjtelde, *skæiie ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
