Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Overskjænde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overskjænde — Overtrædelse. 583
skænne på (ut?), *skælleut,
*rej’eav; (spottende), *hej’re (eg. hcedre).
IDtierffribe, gå ut over, stige over.
ID&erffribelfe af det rette 2Raot, ofse, m.
iDfcerjftift, øver-skrift, l.
sD&erffttb, (noget, som bliver tilober§), øver
laup(y), n. (sv. øfverlopp), *over-målj
.øver-skåt(o), n. ; *avgang. »D’er skam
i skorten og ære i avgangen* (om at
lage for litet el. rundeligt).
£)t»erf!«elfef øver-skåding(o), f., øversyn, f.
Overskuet, «ver-laren(v).
©Oerjlljbe, bli(ve) tilovers, b. igen; skyte
over målet.
©tJerftyHe, flø’e ut-øver (landet), strøjme
(ut-øver) (-de). £)— ( iscer af S»Ken i
Flodtiden"), øver-flød’(y). Se OversVMme.
Otoerffyttett, 4ittg, fløe, n, flo(d), f.,
flaum, m.
Overstag, (33eregning), over-slag (som for
utsætter slå over, o: tænke efter, rekne
efter), skøn (jfr. Taxere).
Oversmøre, *3insrje over.
£)toerftttørett, smørje, f.
Overfnit, tvær-skur’, m., o: at fEjære tvert-
over.
Dtierfof(fer), låd(dar), m., lab(bar), m.,
lug(gar), m., lejst(ar), m., rag(gar), m.,
lådda(r), 0., m.
Overfpringe, springe, hoppe, over.
£)t>erfprptte, *sprøjte over, skvætte over.
Overstadig fulb, drukken, øver-stegen(y-i),
*ov-ful’, *smik-’f., *smikkende f., *ka
vende f. ; va?l sæt’, e (eg. som har en god
ladning). Jfr.- Overordentlig og Over
maabe (som Overstadig eg mærker).
erftaa, stå over, stå ut, hålde ut, gå
igennem. £>&erftaaet, *av-trøjt, *ut
strid1, *øver-staden.
Oferftewitte (t. tißerfiinttnen), over-skrike,
-røste? (o: overdMe ved sin Rpst i Tale
el. Sang"); ( overvinde ved Stemme
f[er^eb"), over-røste? Sv. ofverrosta; rø
ste i* ær stemme op, nynne". O. i
Sang, over-synge. Molb. O. en Streng,
over-spænne ?
Overstige (t. ii&erfteigen), stige over; vinne
over, gå over, overgå.
Overstiger (ved ©rube; jfr. t. ber ©teiger),
over-tilsynsman ? gruve-mester ?
Dtterftrege (flåa ©treg over), *strjuke ut.
Overstride, stride tilende, s. ut, stå over,
gå igennem. Overftridt, *øver-staden.
Dferftr^ge, stryke (som med stryke-jærn),
jævne, *glætte, slette(ee) ; stryke på,
smøre på, rjode s-raud, råde’, o) ; stryke ut.
Overftrygning, Overftr,»g, rjoding. Jfr
Dfcerftrijge.
£)t)ttfttø, *strå øver, *sprængje øver,
*sprætte (ut)øver, *drøsje, sælde øver
Mk. saltsprængje.
Ct>erftrsmtme, fløe øver, f. utøver, *flaume,
strøjme (utøver).
Overstrflmmelfe af Vand, se Vand.
D&erftrømpe, se §aar(fof).
Overstyr : gaa 0., mislykkes, gå til grunne
(o: tir Bunden i Våndet"), gå *ned i
kave(t), gå pokker (fanden) i våld (*vald,
våld, o). Slette 0., *forsætje, *øjde
(gl. n. evsa), *o. op, gjære ende på, *øjde
læggje.
Onerft^rte, overstcenke, se Styrte og Stcenke.
£>i»erftøt>ef (t. iiberftauben), *døfte øver(y)
(*dufte). Jfr. St^V.
Oversvømme, *flaume (fløjme) (øver, ut
øver, y), over-flomme (J. Lie), *flø(d)e
øver. Dv. øver-flød’, o: overstyllet.
O—t helt, *skir-fløjt (ski-f.), *si-fløjt.
Oversvømmelse, flaum, m., flom (Fr. H.,
Welh., H. D.), flo(d), f., fle(d)e, n.,
*va(t)s-f. ; ov-vatn, -flaum, -flø’e. O»,
overmaade stor, ofse, m. O. i Elvene,
elv-våkster(o), m. (-våkst, -våks, o), flo(d),
f. Banke i Elv, fremkomme» ved 0.,
flo’-skåt(o), n.? Jfr. Banke. For O.
sikker, *vas’-fri, mots. vas-skå, übfttt for O.
Oversyn (omfluenbe Blik), øversyn, f., om
skåding(o), f., omsyn, f. Jfr. Oferfigt.
Overscetning (over Vand), øver-sætning ;
(i Logikken), over-sætning.
Overscrtte, om-sætje (Lm.j, sætje øver?
(som ligger til grun for *øversætning,
(y-e).
Oversoettelse (Fortolkning), *øver-sætning
(y - e) («Nyere Brug"), omskrift, n. (Lm).
Jfr. Duetføretfe.
Overfoetter, ut-tolkar, m.
Overtag (i Brydning), »*yver-tak«, o: over
tak ; (jztøerfte Lag i Saget paa et Hus),
var-tak, n., kvav, n., *kvav-tak. Jfr.
Dter^aanb.
Overtage (efter t. übernehmen), (faa Raa
dighed over), take (-tok) -. »t. saki på
seg«, »t. arven sin«, »t. gar(d)en«j »t.
ved (riket, riksstyret); (bestride), takast
øver(y).
Overtale, få til, snakke for (en, så at han—),
*tælje føre, *t. til, øver. O. til at tro,
*in-tælje.
Overtalelse, til-tæljing, k., frå-tælj., føre
tæljing, føre-tåle(o), f. (fortålor, o), tå
lor (o, fl.)-
Overtro, ov-tru (Lm.), *påtru, n., *tru.
»De’ æ’ e^ gamal tru at —c, «ful1 av
påtruc. Efter t. Abergtaube ?
Overtrcrde, *brjote, bryte (logi, bud), gøre
imot? mislig-hålde («kontrakt»), krænke,
*forsjå seg mot, kordr^ote s. mot, "’mis
mæte, være ulydig, synde, imot. T. über
treteit.
DUertræbelfe, brud, forseelse, krænkelse,
mis-gjærd, k., misgjærning, f., mot-gjærd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
