Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Pointe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pointe ?olitik. 613
kun den danste Form af auga». P
. d’hon-
Uvnr, 2eres»iVieise<?, 3ere3-kNNSIe ?
Pointe, bråd’, od’ ; forbjærg, næ’s ; (tanke-)
bråd, bitende vittighet.
Pointere, stikke, prikke ; rette (f. e. grov
skyt, »kanon«) ; *mede. Jfr. ©igte.
Pokal, bæger, *bekar; glas, stort støp,
staup, n. ; 3tor-gla3 (O. V.), stor-bæger.
O. V.
Pokker(s) ( Fanden"), *hund (om noget
usædvanl. drøjt, grovt), trol’. »Det var
hund til kulde*. »D’er h. til sæk så
tung*. Også svensk. Jfr. hund-gamal,
’K^Nnd (o : nøje kænt), -klok, -rik, -stærk.
Dette hund- hænger dog maske sammen
med *hundrad (100). «Det var trol til
hest*. Det var P
. (som P
.), »det var
trol. det*, Pokkers Karl, hælja(r)-kar,
-båbbe(o), -gubbe, -Knag3e.
Pokulere, klinke, drikke, *svire.
PoknlNM,^dZeger ; drik. Jfr. Pokal.
Pol, eg. vending; jfr. sving, m., o : DlHb
reinirtg", *snuing, *snunad, kværv, m. ?
(kværven el. kværvelen på himmelen og
på jorden, i likhet med hår-kv. på dyr
og m.sker, o: «Punkt, hvorfra Råaret
udbreder sig el. lcegger sig til Siderne",
el. som hårene «drejer* sig omkring) ;
punkt, prik, jord-aksens endepunkt ; leding
(P. Claussøn. «Ledingens" Højhed«, o :
polhøjden). Nordpole», spolen, in.,
nordledingen. A. Arrebo. Magnetens
Poler, dens hovedpunkter, dens ender,
25-tapper, aB-ender? Dette leding hører
-til led, d : kant, verdenskant. Molb.
nævner og NFr-, Dster-, Vester-, Spnder
leding.
Polak ( en Polak lides ikke", Rahbek),
*skvæt’, in. (levnet i et kar), dåg’(o),
dæpel(e), m., såpe(o), m. Jfr. Slurk.
Polar-, pol-. Så i pol-højde, ikke polar
højde. Men så burde vi og sige pol
landene, polhavet, -isen. Polar- ær
nemlig en mere unordi3k form æn pol.
Polarvjyrn, is-bjørn, m.
Polarcirkel, Nord-, Syd-P., nord-krins?
syd-k.? Jfr. Cirlel.
Polarstjerne», polen, m.
Polemarl, hær-ferer, hær-kongsråd ( Krig’s«
minister").
Polemik, strids-kunst, *kamp-« (bedre :
strids)-lære ; forsvarsl.; strid (penne-st.),
ord-, meningsstrid. P
. MOV, utfal’ mot.
Jfr. Feide.
Polemiker, strids-man (åndelig, lærd);
BtridB-Iserel.
Polemisere, 3tride(3), ga pa, Bkrive imot.
Jfr. Angribe; Trcette.
Polemisk, stridende, 3tridBlv3ten, trsctte-KZer ;
Biag-iZerdig? og stridande, *strid
lvnd, *3trids»r, *3tridsam. P
. Artikkel,
inlZeg i en 3trid. P
. Skrift, 3trid3
3krilt.
Polemoniam cæruleum, fjæl’-flok’, Gunn.,
Sørensen.
Polere (jfr. Pudse), glatte, blænkje (-te);
skure op (ar), *skave ; file ; *fine (o : for
fine); fin-høvle; slikje (-te); danne, gøre
omgængelig. Mk. slikje-bejn, -stejn, o :
Nen, Sten til at glatte el. stiyge med.
P—t, glat, »slepen«, *slikjande ; dannet,
høflig, *fin, pyntelig; listig, *sløg.
Polering, *blænkjing, *slikjing? (til *slikje
= polere), skaving, f. Jfr. Polere.
Police, brev, trygde- (*tryggje)-brev el.
-seddel? (-sætel, e), (o: som trygger
ihænde-haveren visse pengesummer, »for
sikrings«-sedd. el. -»bevis«), love-brev.
H. P. S.
Poliklmik (Polis, o : By), omgående syke
røkt? (mots. r. på sykehus), bysyke-»be
nan6lin^« (H. P
. S.) el. dy.B7ker«lct ;
-ved-gjær(d), -gjæring, -gjærsle (o : at
gjøre ved = behandle", som ær tysk).
Jfr. Slinil. Bysyke, o: tilfeldige syke
hist og hær omkring i byen, mots. faste
syke på sykehus, «Hospital". Jfr. Be
handling.
Poliorketes, kring-sætter ; BtM-vinnei ? Jfr.
Erobring (landvinning, stad-vinning, -vin
ner). Jfr. Beleirer.
Polisk, listig, *fu’l, snedig (også i *),
*sløg, Jfr. Listig. P
. Pers., sluging,
m., fuling, m. (fulas).
Politesfe, finhet, dannet adferd (»væsen«);
verdens-klokskap. Jfr. Hpflighed,Artighed.
Politi, orden, by-orden, stads-o.; ordens
stel (o: Foranstaltn. til Fremme af
Drben og Sikkerhed i Byen"); ordens
vakt? »or)«3^n. Bv. upp3^ninl, o: »all
manna ordningens vidinaktnallande» . H.
P
. S.: dv3llill, o: zkili og orden i byen.
Jfr. bordskik, som ær bord«politi», skik
og orden ved bordet. Så blev da Politi
mester til byskik(s)mester.
Politibetjent, dy-zven (H. D.). Ordet var
efter H. D. »almindeligt i det mindste
til Chr. IV.’s tid«. Han nævner adskil-
lige nyere bokskrivere, som bruker det ;
deriblant Karl Bernhard og Pal. Miiller.
Politiembeds- el. Bestillingsman», fred
man. H. P
. 3. Fred-våkter («-vaktar)?
(for torg-, gate-, hus-fred m. m.). Mk.
og Fredsdommer (England).
Politik, regering3-kun3t (O. V.), statsmand
skab (Fædrel., d.), stats- (bedre riks-)
kunst el. Btat3!N2NB-kunBt (H. P
. S.), stats
klokskap (H. P
. S.), -kløkt (H. P
. 3.).
riks-stel, n. (Lm.), samfunds-stel (B. B.),
stats-førelse, -styrelse, -skik (H. P
. S.),
stats-færd (Chr. Winther, C. Ros., H. D.),
riks-ledelse ; -styr, n. (s. og stel, Lm.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
