Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Politik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Politik — Polypodium
styre (dvgge-3., o: Bygmngs-P.), -stræv
(handels-, landvinnings-, folkelighets
stræv, d: Handels-, Erobrings-, Natio
nalitets-P.); også framgangs-måte (Lm.)i
(som Kundstab), riks-lære (1.M.), «stats
lære, -vitenskap, -kunskap (H. P
. S.),
52inlun<i5lXre (»V.s Gang«); (Statsan
liggender), riks-saker, riks-gøremål. P
.,
Bygde-, bygde-ånd, småstads-ånd ; Kirke-,
k.-ledelse, -ztyrelze; Perfon-P
. (motsat
den, som går bare efter hensyn til saken),
person- el. personl. styrelse, personlig
lighets-hensyn (ni. av legeringa el. stor
tingsmedlem). — Ffilge en fredelig P
.,
føre et fredens liv (som rike), et tredel.
riks- el. samfundsliv.
Politiker, stats-man, stats-klok man, riks
stellar (Lm.), riks-stræver ? (jfr. mat- el.
målstræver) ; stats- (o : riks-) kyndig, -fe
rer, -styrer (H. P. S.), -leder.
Politikns, stats-flikker (H. P
. S.), kanne
støper (H. P
. S.), jfr. Politiker; sluging,
m., fuling, m., ræv, m. Jfr. Listig.
Politiperfonale, trygde-folk? ordens-vakt?
fred-manskap ? Jfr. Politiembedsm. (fred
man).
Politisere, tale om »politik« (se ovenfor);
(ringeagtenbe), kanne-støpe. P—ude,
riks-stellende (Lm.).
Politiseren, -ring, riks-stelling. i.in. En
fvldig P
., kanne-støp»eri« (-ping).
Politist, »stats*-(riks-)klok, -lærd, -kyndig;
borgerlig (f. e. forfatning), samfunds-,
riks- (riks-borgerlig). H. P
. S. : stats
retlig, -vitenskapelig, -klok ; stats-borger
lig; statlig? (jfr. efter formen: helstatlig,
natlig, retlig, undersåtlig, forsætlig); stats
gyldig, stats-tjenstlig, -tjenlig. Også: klok,
listig, snedig, *fu’l, *sløg. — P
. Agita
tion, riks-æggelse? (jfr. Agitation; (An
liggende), riks-sak; (Fanatisme), riks
utålsomhet, utåls. i riks-stræv ? (jfr. Fana
tisme); (Frihed), selvstyre(lse).
Politur, glathet, glans; filing, skuring, av
pusning (H. L.) ; høflighet, »slepenhet«,
dannet a6fZer6, finhet, *finlejk, pyntelig
het (i adfærd , i «vassen») , *snilskap,
*ærighet. Jfr. Artighed.
Polst Rigsdag, kråke-ting, n.
Polftdans. *pols-dans (*påls-d.).
Poltron, hare, rX^nare, stakkar, Klej3t,
m., krabbe, m., kry’p, m., blauting; m.,
sæling, m.
Poly-, i * ikke: flejr, men mang-. *Mang
bølt, o: belt i flere Bosteder; mang-før,
dygtig i flere Hens.
Polyandri, flermans-gifte ? (en kone m. flere
mæn), mang-. Jfr. Poly-.
Polyeder, mange-nZtning (H. P. S.), 3:
legem med mange flater.
Polyfag, sluk-hals, ov-nøjte, f., stor-æter.
Jfr. ©roabig fåorftugen) ; Fraadser.
Polyfagi, slukenhet, grådighet.
Polygala vnlgaris, blå-fjødr, kros’-urt,
gauke-blom, gauk-tunge.
Polygami, mang-gifte, fler-g. (bedre æn
flerkon»eri«) ; jfr. sy. mång-gifte. Mots.
engifte, Monogami, Jfr. Polyandri og
Polhghni.
Polygamifk, mang-gift, fler-g.; i, om
manggiite.
Polyglotte. mang- el. flermåls-bok, -skrift
(i flere bokmål, brukte jævnsides, f. e.
med lat., fr. og eng. ordlyd, Text).
Polyglottifk, flermåls (i flere mål samtidig).
PolygUN, mange-kant.
Polygonometri, mangekant-måling.
Polygonum, skede-knæ. (Sørens.). P. »vi
cnlare, tungras, væ’g(e)-gras, fugle-g.
Sørens. : Vej-skedeknæ. P
. CODVOlVtt
lus, åker-vindel »?« Sørens. : vindel-skede
knæ. P
. persicaria, hønse-gras, pile-g.
Sørens. : ll«n3eglLeB’ske(leknN. P
. vivi
parum ( en Urt med mange bl/)de rund
agtige FrF"), kugle-frZe, n., karalrs, ha
rarug, titing-frø, titing-rug, m., kråke
mat, (i alt 16 navn, se I. Xa3en3 avn. 8.
13). Sørens. : Fuglefrø-skedeknæ.
Polygraf, (Person), mangskriver (som skri
ver meget og mangt); (Ting), mang
skriver (redskap til samtidig at ta flere
avskrifter el. avtryk).
Polygrsfl, mangskriveri (-skrivning).
PolygyNi, flerkone-gifte (om man med flere
koner). Flerkon»eric er mindre norsk.
Jfr. Polyandri.
Polyhiftvr, mang-kyndig, -lærd (man),
mang-kænner? spræng-lærd.
Polyhiftori, mangkyndighet (bedre -*kun
nigskap), -lærdom, -læsning, mangesidig
kunskap, utstrakt el. utbred lærdom. Sv,
mångkunnighet.
Polylrati, regereri el. -re-syke (for megen
inblanding fra styrelsens side), mang-styre ?
ov-styre (*ov = altfor).
Polykromatisk, mange-farget.
tyotymat, se Polyhistor.
Polynesien, sydhavs-øerne, -landene.
Polyp(us) (eg. mange-fot, mangføtting,
V2ek3tdvl [^Jlonteb^r] med mange føter
el. armer), trådarm el. trådarm-dyr (H.
P
. S.), vakste»dvr (O. V.), nalv-d^r (O.
V.); (P
. i f. E. Ncrsen), tråd-arm el.
trævle-vækst (trævlet utvækst på menne
skekrop). Også blæk-sprut, otte-fot ær
kalt Polyft.
lol^p»6wm Vr?vptvriB, KjZelg (KjZeg, o:
telg) . Dr. Sch. —P
. Ptegpteris, saulå’k(o),
fugle-låk(Dr. Sch.), *fugle-burtn, *-blom,
•små-blom. Gunn. : næbbe-blom, hænge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
