Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Potentilla ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Potentilla — Praktikabel.
618
ysotentiU* (jfr. Sormentille) ; (angina),
*mure, *mure-gras, *sølv-gras(y).
Pote«(t)s, eg. magt, kraft; avlekraft; (i
Psykol.), åndskraft; (i Mekanik.), mag
terne (d. e. vægtstangen, trissen, vinden,
skråplanet, kilen, skruen); (i Matem.),
selv-fåld (o: at et tal falder, flerfålder
[multipl.] sig, med sig selv). Så i nyere
danske skrifter, A. D. Jørgens., H. D.
I lfte, 2bCtt osv. P
., i Iste osv. selv
lal6.
Poten(t)sere, gi magt, fulmagt; give rang,
værdighet ; ophøje (et tal til højere værdi,
højere »potents«), selvfålde (H. D.);
jfr. Potents.
Pvtestas, magt, vælde, myndighet.
Potet (Solanum tuberosum), æple(e), jord
æple, potete, f. (pote, tåte, potate),
[kantoffel. Hallingdal og Val6er3. Jfr.
Kartoffel,
Potior: a parte potiori (fit denominatio),
efter hoveddelen, efter flertallet (retter sig
el. sættes navnet).
Potpourri (av pourrir, råtne, 1. putrire),
lukte-krukke ; allehånde, blanding, rips
raps, lit av hvert, bland-korn. Jfr. Mist
mast; Rustomsnust.
Potte, potte, f. Holl. pot. Fr. pot.
Pottemagerarveide, *kms-ty, stejn-ty, n.
Jfr. Stentpi.
Pottestaar, kru’s-brå’t(o), n., skil(s)-bråt
(H. L.). Mk. *skålbrot, «en liden gom:
Slaal".
Pouille, potte (Molb.), sæt’, insæt’ (o : Sats,
Indsats)? Jfr. Indsats.
s)SøUéfcrC (1. pulsåre), støte, drive; skyte
(*skjote), skuve(ar el. — skauv); hjælpe
el. 6ra(^e) srZem, ta sig av. P
. sig,
komme sig, svinge sig op, *ta(ke) seg
fram (o : gjpre Fremfiridt).
Pouvoir, magt, VXlde, kraft.
Pragmatik, sak-kyndighet, verdens-klokskap.
Pragmatiker, se Pragmatist.
Pragwlltist (Pers.), eg. forretnings-kyndig :
sak-kyndig, verdens-klok ; (Ting), lære
rik, oplysende, almen-nvttig. Alt efter
H. P. S. P
. Historie, vitenskapelig el.
tænkende hist. (i motsætn. til årboks- el.
dagboks- el. lign. rå el. løse meddelelser).
P
. Negler, klokskapsr. (lærdommer, bud).
P
. Sanktion, eg. bare — almennvttig
avtale; almennvttig ordning, vedtag(el3e),
tilstelling.
Pragmatisme, tænkende saga-dyrkelse el.
-skrivning (som næmlig filosoferer, tæn
ker, over historien, undersøker årsaker og
virkninger).
Pragt (t. Pracht), hærlighet, skart, n., ov
svep(i), m., ov-buna’, in., dramb, n.
(drams, n.) (gl. n. dramb, Overmod),
fjøgl, n., drust(u’), f., gildskap (Lm.),
IN., 3ta3, IN. ( nyt Ord"; SV. stat, 8V
* 3t258): mk. og 3krnd, n.; (pragtfuli
Dragt), N^tidB-3krud (N. v.). VaarenZ
hele P
.. v3l.^ru6(et), H. v., Islagd,
’lnor. P
., uflrdvllnlig, ov-vi’s, l. (-vise,
f.). )kr. Luxus, Stads. »ror m^ke<
Lkart ei Bk2in». Uden P
., 3sineleg, tar
velig. 7tr. Simpel, Tarvelig ; Anstendig.
Pragtbygning, nNrre-gard. dorg, nZerre
dorg?, QXlre-Quz. Palads.
Pragtfuld, *3>16, *ov-g., *grum, *skarten,,
gresk (Asbj.), drusteleg, *staut, drambs
leg, *prud, *briken, *glup, *brisen,
*gru’s, (grusk), hærre- (ejn h.-ret), pryde
leg, ov-svepleg(i).
Pragtklceder, 6ruste-l!iN6er (Lin.), N^tid3
-s!clu6 (N. v.), ov-duna’, in. Stads
klceder.
Pragtvcrrelse, høg-loft, n. (høgeloftet).
Jfr. Stadsstue.
Pragtvcrrk, pryde-værk. Lm.
Praie, rope ( til forbiseilende Skib for at
give el. modtage Efterretn."); brå (-dde).
«Han brådde ved åt meg«. Også *brå
i el. uti.
Praie-Hold, tilråps-avstand.
Prairi, eng; stor slette (i Nordamerika).
Prakke ( er&,olbe ved idelig Beden, Trhg
len og Overhceng"), jfr. *prakke, o: 1.
strabe famtnen, udvresse, 2. bjftocere,
plage, uleilige". P
. paa En, narre
(Noget) på ejn. Jfr. narre ... frå ejn.
Prakker (forarmet og uvederhcrftig Pers.,
n. s. Pracher), fant, m., *iille-f., -ra^’,
m., -rad’, m. Prakkar i* ær Puger,
Styverfcrnger ; nogle Steder ogsaa Bisse
frcemmer". Prakkere, fante-folk. Jfr.
Stodder. Blive til P
., *dli fant, *bli
"°dusleten(i). Jfr. Ruineret, Bankerot.
«Han vært op^i fant«.
Prakkeragtig, *fante-, *fille-, *hærke-.
Prakkerfoged, fante-lut? Jfr. Stodderkonge.
Prakkerftads [(n. s. Pracherstaat), stakkar
stas? fante-stas? Jfr. Stodderstads ;
Stodderhovmod.
Prakkerftolt, stor-stakkar ? storstakkarslig ?
Praktit, gærning, utøvelse (av vitenskap el.
kunst), øvelse ; oplevelse ; fræmgangs-måte ,’
skik og bruk ; læren om ve(j)rlaget, vejr
spådom. Bondevraklik(a), ve(j)rlære på
d»n6e»viB, efter bonde-opfatning el. iagt
tagelse. Praktil(t)er (fl.), knep, kunster,
krok-vejer, *kroker, ræve-streker, fante-str..
Jfr. R«nler.
Praktika (efter Karantcenens UdIM, dei3e
el. »3undkets»-drev? (>atte3t, -»devis«);
krit samkvZem (med landet, om 3kip fra
iniBtNnkt Bted), sri sot el. fXr3el (liktorn
k»r Karantoenen).
Praltitabel, g»rlig, utksrlig, muelig, ivZerk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
