Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Praktikant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Praktikant — Prate. 619
ZZetteliF; tjenlig; (Vei), fræmkommelig
(gående, kørende, ridende), farende.
lraktikant, eg. ut-øvende; (Kvaksalver),
don6e-6olctel ; fri-læke (nyere, mere pyn
tel. navn for $baff.); frivillig (i en ret
el. en skriverstue [kontor] for at sætte
sig in i arbejdet, i »forretningerne«).
!raktik(e)mager, fuling, m. (fulas), ræv,
*kro’k. Jfr. Rabulist (Lovtrcrkker), Rcrnke-
meb.
>raktiker, ut-^ven6e læke (sakfører, skole
man); øvet, dygtig, klok, verdens-k.,
grej, rådsnar, skønsom (man); kunst-for
standig, -kænner.
»raktitum, (ni. Kollegium), fore-læsning
med tillæmpning (o: med «anvendelse»,
øvelse i at iværksætte det lærte), lærdom
med øvelse, lære og liv el. levnet. P
.
(ttl. Examen), dygtighets-, ferdighets- el.
gærnings -prøve (mots. kunskaps-prøve) .
»raktikns, se Praktiker.
>raktisere, ut-føre, sætte i værk, gøre, ut
øve (kunst el. vitenskap, især om læker
og sakførere), drive forretninger», virke,
være til (almenhetens) tjeneste. P
. sig,
stjæle sig, snike, liste sig (in, bort).
Praktiserende, ut-øvende (læke, sakfører,
uten riks-utnævnelse, offentlig" Ans<rtt
elfe").
>r aktiss, ut-øvende; utførlig, gørlig, gen
neinlsrliT, tillæmpelig (jfr. Anvendbar,
Srugbar), tjenlig, bruks-tjenlig (H. Sch.),
*brukfør (Lm.), *brukande, formåls-tjen
lig; klo’k, *næm, *letvin(t); mat-nyttig,
til nytte («Telefonen praktisk anvendt»),
i livet virksom el. ingripende ; gærnings-,
i gærning (k. e. pr. Dygtlghed). — Jfr.
Bekvem, Hensigtsmcrssig. — P
. Brug,
dagligt bruk, hverdags-b. ; (Vr. Erfarin
ger), ytre, utvortes (Morgenbl. 77) rejns
ler; (br. Foranstaltning) åt-gjærd, f.;
(det pr. Liv), det daglige liv; (Fornuft),
den (for viljen) lovgivende »forn.«; (Fi
losofi), sæde- og retslæren, o : den vilje
styrende visdoms-lære ; (pr. Gjerning),
hånd-gærning ; (pr. Hensyn), hensyn til
livet, virkeligheten , el. h. til nytten ;
(pr. Kristendom), kr. i gærning ; utøvende,
utøvet kr. ; (pr. Mand), gærningens (o :
Handlingens") man (mots. ordets, tan
kens m.), også næve-nyttig, hændig; fore
taksom; mk. og *råd-vi’s, -snar, -klok’,
-*rik, snar-rådig, skønsom, *grej, *g.-tøk,
-*før (inan) ; (br. Sands), skøn på, sans
for utførelsen, tillæmpingen ; (ftr. Vansie-
Ug^eb), v. i utførelsen, i tillæmpingen.
P
. Nyttig, utvortes nyttig.
tral, brask (i * braske, 3: prale), *stas,
skryt, n., vind, bolting, f., skrøjt, n.,
glimmer, glimre-lyst. Jfr. Praleri.
rale (t. bra|len),kyte(-te), røjte(te), gøre sig
til av, briske seg, brækje(-te), gøre vind,
skrøjte av (-te), skryte (sv. skryta), børte(y)
. 3eg, bolte(ar), baute(ar), skræppe av (-te),
ofse(ar), *skruvle, *skravle (sv. skråfla)
(også — Vrpvle). skrale(ar) (dv. skra’l,
n., Skryderi, Selvros), *skrope, *skrone,
Sv. * skroppa. Jfr. Bryste (sig) ; Prange,
Prunke (med), Glimre, Bramme, (H)o
-vere. Braute, Overdrive.
Praten, se gralen.
Pralende (som gjerne prater), Btol-«rt
(-»ørd«), *storordig, kjøjseleg, *kyten,
vindig, skrøjten, skrøjtsam, skræp’sam,
Bkravl<’32m, >KZ?r; (stolt), brækjen, drambs
leg. *Også fræ’k(e). Ncrrmer fig til
det t. frech (üblu), hvortil sv. Mek og
d. frcet ogsaa stKter sig". Jfr. Stor
talende.
Prater, *rejtar, røjte-kop’, -stamp, m.,
røjte, f., skropar, m., skrøjtar, m., bål
tar(o), m. , kytar, m., dramb-drysjar,
stor-skryter (Molb.).
Praleri, røjte, f., skrøjting, f., skrøjt, n.,
skræp’, nM kyting, f., dramb, n., bål
ting(o), f., ofsing, f., kyte, f., ov-læte,
n., skro’p, n. ; skraut, n. (»?«). Jfr.
*skrøjte og gl. n. skraut, Pragt. Se
Skryderi, Overdrivelse, Ordghderi.
Pralerist, *mun’-drjug, mun-stærk, stor
talende, skrytende. Jfr. Pralende.
Pralhans, se prater.
Pram (holl. praam, t. Prahm), jfr. prå’m,
m., lørje, f., færje, f. Også *førsle
skute. Sv. pram. Gl. n. pråmr. Dv.
pråm-stå (-»stod«), f. P
., tiden ( el.
Fcerge, sammensat af nogle faa Planker"),
ejkje, f. (ejke).
Prang, Pragt, Stads, Prunk.
Prange («drive Handel, ifcer med %øbeba-
rer og Kreaturer, som man stykkevis op
fj^fber paa Landet og udscrlger i Kjpb
stcederne"), jfr. *prange (0: «fEaÉre,
handle med ©maating"); *handle. 2.
(t. brangen, vise sig i ©tanbS, Pragt),
frygde seg (ar), brikje(-te), brikje seg,
brækje(-te). Se Prale, Prunke, Bramme,
Glimre. 3. (om FartFi forcere ©eilab»
sen"), spræng-sejle el. sejle på spræng?
Jfr. Forcere.
Prangende, jfr. Prunkende, Pragtfuld.
Prauger, handels-kar, *handlar. Jfr. Nisse
kroemmer. Hestepranger, *heste-handlar.
Prat (n. s. Praat), 3plKt, n., drøs, n.,
ma’s, n., løs tale, *tøv, n., *va’s, n.
Jfr. Snak; SSaaå. (Prat i* ær snak,
samtale og prate ær: snakke om et og
annet, bægge uten nedsættende mening.
Likeså med *pratar og *praling).
Prate, *tøve, *vase, vavle, sprlte(ar) *skrave
(gl. n. skrafa), *skravle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
