Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Prolongation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prolongation — Proportional.
626
føre-mæling, f., o: Indledningsord";
ingangstaler, r> : framsideren av ingangen.
Prolongation, utsettelse, frist, opsættelse,
områd, f, omrøme n. Jfr. Frist; For-
Icertgelfe.
Prolongere (forlomge), utsNtte : tilstå frist;
*længje område, 1. omrømet, o: forleenge
Henstanden". P
. Vexel, *længje løpe
tiden, gi længre omrøme. Jfr. Forlcenge.
Proludere, opføre forspil ; gøre for-øvelser,
inlede.
Prolusion, forspil ; for-øvelse ; tilstelling,
indrl6z-3l<lift. Jfr. Forberedelse.
Promakvss forkæmper.
Promemoria, opsæt’ (»opsats«), utarbej
delse, forestilling, brev; inlæg, tilskrift,
henvendelse (til).
Promenade, »spa’ser«-plas, -gang, *dri
ving, *ræking(e), *rusling, *rugging,
ræk’(e), n., *rækk(j)ing, *rangl, n.
Promenere, gå (»han er ute og går«),
*drive, *rangle, *ræke(e), *rusle,*rækkje(e).
Jfr. Sftadsere.
Promesse, løfte, tilsagn ; gælds-brev, egen
veksel; »lotteri«-seddel, påkast-brev ? (ef
ter *påkast, o : Lykkespil, Lotterie"), lod
seddel.
kro miliv, ; 2V, for W3en (en, to 0. F. v.).
Promiskue, blandet om hinannen, i flæng,
*samfængt, -fænget(e).
Promontorinm, næs, utnæs(e), n.
Promotion, *framflutning (sv. frainilvtt
nin^), opn^else (f. e. til lærd vZer6i^net).
P—s-poft, overgangs-, gennemgangs-stil
lin^ (H,ftenp.). Jfr. Forfremmelse.
Promotor, fræmflytter, værdighets-giver el.
meddeler ; (festens) forman, ordfører ;
ophavsman,
PromotUs, den «forfræmmede», den nye,
unge (i spøk den nybakte) doktor (ma
gister o. s. v.).
PromoVendus, «kandidaten», lære-svennen
(som nu vil bli mester), doktor- {magi
ster-) -æmnet?
Promovere, fræmflytte, opflytte, ophøje
(til lærd værdighet) ; ophøjes (til lærd
værd.). Jfr. Forfremme.
s)Brøttt(p)t, færdig, rede, *buen, *svint,
*svim’, *fim, snar, *snærten, uophålde
lig, øjeblikkelig, *rask, punktlig. Have
in promtQ, ha’ færdig, h. på rede hånd.
Jfr. Neredskab.
Promulgation, *lysing, kungørelse.
Pronomen, sted-ord.
ProNVNeere, uttale, *næmne. «Han kan
ikke næmne er’ en». Prononceret, stærkt
ut»præget«, særmærkt. (Lm.). P
. f. ©.
Republikaner, en avgjort fristats-man.
Jfr. Prcrge.
Pronnnciation, uttale.
Pronunciamento, «offentl.» uttalelse; in
sigelse, nægtelse av lydighet (mot den
gældende lands-styrelse eller mot det rå
dende »parti«).
Sprøttltå, jord-vendt, nedad (mot jorden)
-skuende.
Prop (n. s. Propp, t. Propsen), kork, f.,
tap’(o), f. (jfr. tap’, m., o: Taft, Pind,
som tilstoftfter et Hul", og tappe, o, f.,
o: stor Taft, saasom til Bryggekar");^
spuns, n. (*spruns, jfr. sy. sprund). Mk.
*tNppe, o: tilstopfte, og Tap, Dobbelt
taft. P
. i Bunden af S3aab, nøgle(y),
f. Dv. nøglehål(o). Jfr. nøgle, o : scette
Prop, Bundtap i.
Propaganda, eg. utbredelse (særlig av en
vis gudstro el. rikslære, SpotittJ) ; tros-,
riks-, mål-stræv? Således tyskhets- el.
tyske-stræv som i Slesvig, i Posen ; pave-
stræv, 3: katolsk el. og ultramontan.
Proft.; stræverlag- el. skole , som arde)’
der for utbredelsen af en vis gudelig el.
verdslig lære, av visse grunsætninger i;
tro, riksstel o. s. v. Også (i Rom) en
skole for (vordende) trosbud el. Missio
nærer. Jfr. Agitation.
Propagandist, stræver (tros-, riks-, mål-s.).
Jfr. Proselytmager.
Propagandistisk, strævende (tyske-, pave-s.),
stræver- (f. e. virksomh.).
ysVOpaQatXOn, utbredelse, fræmhåld, øks
ling, f. Jfr. Forftlantelse.
Propagere, utbrede, flerfålde, mangfåldig
gøre. *øksle.
Propel, skrue, driver (H. P
. S.), på >damp«
skip (Omskip).
Propellere, drive fræm.
Propension, -pensitet, hælling, lyst, drift.
Jfr. Tilbpiel.
Proper, psen, næt, *snål, *pynteleg, *snyr
ten; renlig, ren-færdig.
Pro pergona, for hver (enkelt).
Propfuld, *stap’-ful’, *stappa’, *stappende
ful’.
Propinkvitet, nærhet; nær(t) skyldskap.
Proponent, forslags-stiller.
Proponere, foreslå, jfr. vække el. rejse
spørsmål om.
’£roportiøtt , jævnmål (Molb.), sam-svar?!
mon(u), m., måte, IN. ; (ligeligt Forhold),
ri’m, n. (samme ord som rim i vers).
»D’er ikkje rim i det», 3: bet passer
ikle til det pvrige. Jfr. Forhold. De«
rette P
. i et Perspektiv, ret dybde-mål.
H. D. »vvd6emalene i maleriet ere
gale». — Aritm. Prop., tal-høve? Jfr.
Forhold. Geom. P
., brøk-høve? — I
Prop. (i Forhold til), etter maten (1.M.),
etter høve. Lm.
Proportional, -nel, tilsvarende, 82M-BV2.
ren6e, QVveless, tal-ret. H. v. P
. Fsr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
