Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Proportionalitet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Proportionalitet — Prostituere. 627
hold (t et Perspektiv), 6vd6e.mKl(p). H.
D. Mellem-prop., mellem-.høve ? Jfr.
Forhold(sm«sstg).
>*!SVOpOVtXQnaUHt(?)f sam-svar? høvelighet.
Jfr. Prop.nal.
Wroportioneret: vel, ilde p., vel, ille vak
sen. Mk. ulænkeleg ; led-laus, o : plump,
stiv.
SfitOpOå, forslag; tilbud; forehavende, for
sæt. A propOS, tilpas, som kallet ; pas
sende, høveleg; det faller (mig) in, —
hvad (jeg) vilde sige (som overgang fra
æmne til annet) ; *d’er sant, — om noget,
som en hugser på. Også d. og sy.
Mal-a-pr., på urette sted, i utide.
!srøpøfittøtt, sætning. kr.o major, over
sætning; pr. minor, under-s. (i en slut
nings-kæde). ssropoftttøtt, forslag, til
bud; sætning. P
. in SUbsidinm, hjælpe
forslag, ændrings-f., næst-forslag ?
Propositum, se Propos.
Proppe, stappe(ar), *pakke; stuve(ar),
døtte(y, - e), fåge(o, - ar), fågle(o), iscrr
om at lave PMe"; (Flåste), korke. Jfr.
2;ilftoppC. P
. i sis, bælge i seg (ar),
læggje i seg, late (— let) i seg, gåre(o),
ar (av går, o, MaVevVlling^lr. går-sæk’,
o : stor Mave) ; (om Drik), nshe(v) i seg.
Proppet (fullpakket), *stap’-ful’, stappa’.
Propre-Handel, egen-handel (J. L.), mots.
Kommissions- el. Sfteditions-H.
Propre-Bexel, egen-veksel (J. L.), o: ut
sted av og på en selv.
Propria anctoritate, avegen magt-fulkom
menhet, egen-mægtig.
Propria mann, "med egen hånd, egen
hændig.
Proprietcer, go(d)s-ejgar, m., jord-ejgar,
m,, stor-bonde, herre-man. Mk. sofa
bonde, *kakse, *bikse, *bækse, *bause,
*bugge. Jfr. Mand, mcrgttg.
Pr© MNO, først, for det første.
Proprio Marte, på egen hånd, uten andres
hjælp.
krvprift motn, av egen drift. Mk. Ex
proprio, av egne midler, egen pung.
Proptrcekker, kork-skruv, m. Sy. korkskruf.
Propugnakulum, værn, formur, borg; =
Profylakt. Jfr. og Barrikade ; Skanse.
Propyloeer, forhal, forgård; søjle-gang,
-gård, -omgang. H. D.
Propcedentik, lc>r-3kc>le, lollluNBkap (til en
vitenskap), inledning? under-bygning,
un6er-la^. Jfr. Forberedelse.
Propcrdeutiss, for-øvende, «forberedende*.
P
. Anstalt, forskole, underklasser (for
højere skole).
Pro qvota (forholdsmcrssig), *etter måten
(Lm.), etter høve (Lm.), hver for sin
del, hver for sig.
Pro rata, se Pro qvota.
Pro re nata, efter sakens natur (*lag),
efter omstændigheterne.
Prorogatiou, opZMttelse, utsettelse, frist.
Prorogere (Parlam.), ud- sætte (dansk
tidsskr.), fræmflytte? Jfr. *framflutning
og sy. framflytta.
Prosa, übunden målføring? (el. stil), ud.
skrift (G. A. K.), *læsna(d), *læster, n.
(mk. *læsnadbok, mots. *sång-bok), rejn
lNBna6 (O. V.).
Prosaist, i übunden skrift; vers-fri? (i lik
het m. rimfri, 0 : uden Rim) ; uten sving
(O. V.), hverdags, hverdagslig, åndløs,
saltlaus (Lm.). Mots. fæstlig, o : poetlst,
højtidelig. Jfr. og Flau.
Prosaist, Profaiker, forfatter i übunden
skrift ; læsna’-man ? Jfr. Prosa ; Forfatter.
Profcenium, for-grun (dær talen ær om
skueplas).
Pro B«enn6a, for det andre.
Prosektor (eg. Forstjcerer), lik-åpner, -skil
ler (H. P. S.), sønder-lemmer.
Pro3elht, ny-omvendt, nykommer (Da^bl.,
n.), overganger el. omvending (H. P. S.);
overløper, frafallen. 9ic=^J.f gen-frafallen,
-omvendt. P
.ter gjøre, vinne tilhængere.
Proselytmager, omvender; mænneske-fan
ger? (efter et bibelsted), sjælefanger.
H. P. S.
Proselytmageri,omven6e-Bvke, omvendings
stræv, sjæle-fangst?
Prosit, vel bekomme! Hjælpe Gud!
Proskribere, *landlyse, banlyse, gøre fred
løs, gøre utlæg, utstøde (av et samfund).
Mk. sætte på det sorte bræt.
Proflription, landlysing, f., 1.-lysning
(Molb.), banlys(n)ing, utstøtelse. Jfr.
Forvisning ; Landflygtighed.
Prosodi, klang, k.-»præg« ; stavelse-inalinF,
tone(n), tone-vZe^ten ; lydmåls-lære (H.
P
. S.). Navnet ær da sat efter hoved
saken, læren om ordenes korthet el. længde.
Dærunder ingår og læren om tonen, d.
e. om tonede og tonløse stavelser.
Prosodi!, stavelse-måls- og tone-vægts-1ære,
skalde-lydlære, værsemåls-lære (en del av
vXlslseren).
Prosopop^i, personlig-gørelse (fræmstilling
av ikke-person som person).
Prospekt, SVN, utsyn; skue, fjærn-skue,
by-, lands-s. ? ; avri(d)s, tegning, avre’t(i’),
n., o: Aftegning.
Profpektus, «plan*, ordning, utsyn (over
et bokværk, en inretning); fbrhånds
(»foreløpig*) oplysning, oversyn.
Profperitet, lykke, velgående, velstand,
velferd. Jfr. Held.
i*n>fternatu)tt, knæ-fal’, fot-fal.
Prostituere, van-ære, skæmme ut; gøre
latterlig, sætte i gapestokken, gøre til
skamme, skamstille (H. P
. S.); jfr. sn^e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
