Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Radet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640 Rådet — Ragning.
rate-sjuke, f-, fille-s., den vonde sjuka,
av *rata, *raten, 2: slem.
Rådet, f. E. om Ax, %trindot. *Fir-,
seks-str. (strinda1).
IRttbtal, strålet. R.-Krone, stråle-k.
SiobtottOtt, stråling, stråle-kasting ; ut-stry
king (av et sæt, en »post«, i regnskap).
Radicere, slå røter; sætte i (penger i en
gård osv.); dra ut roten. 9iabiceret i,
rot-fsestet; stående i, sat i (en ejen6om,
i jordegods).
Radices, se Radix.
Radikal, yterlig, y.-gående. *ofsen, rød,
*ram ; rotfestet, in-grod, dyp ; ophavlig,
fra grunnen av, grun-. Radikale, ro’t
huggere, storm-løpere, rede ; rv6nin^3
inXn. Mk. og ven3tren, venBtre-m2en
nene ; de l»6e. Jfr. Konservativ. Radi
kal-Begreb, Llun-.b.. (jfr. Negreb). R.
Kur, grundig k., helbredelse fra grunnen
av, til gagns, fulkommen ; også c= kraft
»middel* (H. D.), -råd? Det r. Onde
(i Mennesket), grun-ondet, arvesynden,
det medfødde, arvei. o. R. Oplpsning,
opi. (av et legem) i grun-æmnerne, »ele
menterne». R.-Ord, rot-orci; (-Tegn),
rot-tegn (i matem.). R. PersvN, også
ofse, m., ovrikje, n., styrløjse, f., løjse,
f., stormløper. Se og Radikale. Radi
kalt, fra roden av.
Radikalisme, yterlighet, ofsing, f., ofse,
m., rot-hågging(o), f. (1.M.); storm-løp.
Jfr. Radikal og Overdrivelse.
Radiometer, grad-bue (til at måle pol
k^6en). Meyer.
Radius, stråle, m., ssjejsle, m.; (Ege i
Hjul), ejke, f. (ejkert, m.), njul-Bpi’lc, f.;
(Halvdiameter), nalvt tvsermal (naiv
tvZermal), stråle? N. ?. 3.: nalv-maler.
tvZermaler (om Diameter). Klk.
Btr3le-6vr.
Radix. rot; opnav; rot-tal «potens»);
rot-or6. ?I. Radices.
Radifls, strålende.
siadotage, -doteri, tøv, n., tøving, f.;
væv, *vas, vasing ; skravl, n. Jfr. Vaas.
Radstere, tøve (-de), *prime, skravle.
Jfr. Vaase.
Nadoteur, tøv, m.; tøvar, *tøvekop, -kolle,
f., -bøtte, skravl.
Raffinade, renset sukker, fin-sukker?
«affinaderi (Raffineri), kokehus (Meyer).
Snkter-R», sukkel-nus (Meyer), s.-værk.
O. V.
Raffinadpr (Sukker-), 3uliker-(kn)koker,
sukkeiBv6er. klever.
Raffinage (-neri), rens(n)ing, *rænsking
(»rejnsk.«).
Raffinement, Kun3tlin^ (d: at kunstle);
grunding (på noget); finhet, sløgd, f.,
sløghet (til *sløg), listighet, *infulhet (til
*infu’l). Jfr. List, ©lu&.eb.
9ittffitte?C, rense, *rænske (»rejnska«), fin
gere; nnkoke (H. P. S.); grunne (på
noget). R—t, fin, Tennem-kn ; listig,
*slag, snedig, *infu’l ; kn-kokt. H. P
. S.
Raffraichere, friske (op); køle, svale, kvikke,
kose(ar), *nøre (-de).
Raffraichissemeut, opfriskelse, opkvikking ;
godgorelse, *n©ring, nørsle, f., *kosing;
svaling, av-k»ling.
9tajlc, kaste tærninger.
Raft (Scegtf, Sparre), jfr. raft, m., spærre, f.
Rag’ (Gjede-), rag’, n. Sy. ragg.
Rag, *ra’k, *strak. Jfr. Oftret. Dy. rækkje
og 3trZelc^e. Ragt Håar, *Btri6t har.
Rage (r)3fre) i, *rake, *kare (sy. kara);
([ammen), *kare i hop; (barbere), *rake;
(vedkomme), råke (sv. råka); (Hp), rake.
3v. raka (d. rive). Tildcekke ved at
rage sammen, *rake (»*r. glødeme», »r.
værmen», ljose’), o: dorkke Gl. vaa Ild
stedet med Kul og Aste". R. frem (raekke
ud el. fremover), lute (-te), skute (-te).
Dv. sku’t, m. (skute, gl. n. skiiti), o :
fremragende Klivfte, iscer Bjergvcrg, som
hcrlder ud over en Hule. »Ind mod en
skutenes Pynt». Fr. L^. »I^u6en<le
rjZel6«. Wilster. (Stroekke sig ud), Skage
(ar), om Odde el. Landtunge, Dy. Skage,
m., d: Odde, Ncrs. Gl. n. skagi. R.
frem of (strcekke ftg o\>ab), *stande op:
»det 3t2en^ op or vatne’». Jfr. »det
BtZen6 undan», o: det stikker, roeller
Icrnger srem". R. (hj^it) sp ( stige i
Veiret"), rise (— rejs; dv. rising, f., Oft-,
Fremragen), brikje (-te), *nil6re, *3116re,
3!iruve(ai "°3kluvle, 3lcalle(o, -te). Bv.
* skulla. »Husi risa svært*. Jfr. Skrolle;
Kneise; Volumen, Omfang. R. Ilden
men paa Arneftedet, ’"skare, *kare.
Sv. * skara. R. i Klammeri. *råke i
KjZeKlinL. Nagende: noget Frem- el.
Opragende, rane, m. Mk. rakar, m.,
o: En, som rager Hs; 2., jfr. Narber.
Rage (at rage meb), rake, f. (som i : *3!o
-rake).
Rage (udtales: Rasje), svær vrede; galen
skap, avsindighet. En rage vcere, i
raseri være, tygge skum, fråde(o), ar,
fwj(<i)e (d: skumme af Raseri). Mk.
tyggje *frau(d) el. mo, om at tygge skum
i egentl. forstand. Jfr. Raseri.
Ragekniv, rakekniv.
fagert, rask, n. (3V. rask), skrap, n.,
ra’t, n., ravl, n. Jfr. Skrab. *Rate ær
— vrage, kaste bort.
Ragle (vakle, rave), *rage, *raLle, *r2nzle.
Sy. ragla.
Ragning (af Hp), rakster, m. (rakst). Mk.
rakster, m., 2: Assald paa Ågeren (lpse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
