Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Ragout ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kagout — Rand. 641
Kornstråa); *rakster-dej(gj)e el. -kulle,
o: Kvindsolk, leiet til at rage; *rakster
folk.
’diakoni, karve-køt (i likhet med karvekål,
o : småskåret ket med krydret «saus») ;
blanding, alle-hånde, blandgods. Jfr.
Kvodlibet.
Ragoutant, inbydende, lokkende, lystelig;
intagende, yndig, *lækker. Jfr. Appetitlig.
yiaiflcxtf skæmte (med, over), gøre nar av,
gøre sig lystig over, ha til beste, slå sig
til ridder på, gække, spotte over, *narres
med (en), *bry (en, o : drille"), *ape,
ærte (-e), tirre(ar).
Railleri, skæmt, spøk, løjer osv. Jfr.
Raillere. R. å part, spek til-side, alvor
lig talt.
Railleur, spøkefugl; *ærte-krok, -"stikke,
*spe-kråke, *apefant ; *hærme - kråke,
.*kuFl, *’323t. Jfr. Spotter.
Ma’ll§, jærnvej-»skinner», -spænger (spång,
fl. ZpZen^er). Jfr. Skinne, Besiag.
Raison, se Rceson.
3laia, Zette-6rot? («stamme-fyrste»), konge.
Jfr. Stamme; Fyrste.
Razas, eg buskap ; under»såt« ; i fl. van
tro (o: ikke-mahomedanere).
Raket (ital.la3ssetto),dran6-pil, -rør; (i Fjcer
boldspil), bold-fanger (H. D. ; *bal’-) ;
(Rednings-), 3ku6-ka3ter. H. P
. S.
Jfr. og Kaste-Raket.
Rakitis (3tac&.=), skævhet (i ryggen) ; en
gelsk syke.
Rakke. I *ær rakk(j)e, m., en hund, især
han-h., mots. *tik el. bikkje; også han
ræv. Gl. n. rakki. Jfr. Hund, Rcev.
2. (til 6lifcB), jfr. *rakkje, m., o : Ring
paa Midten af Raaen". Mk. rakkje
tovle(o’) og r.-tra33e. Gl. n. rakki.
Rakke til (som Klcrder), skvætte (-e), sprætte
(-e) øver, utøver(y) ; (nebfætte), fare ille
med, *rej(d)e av el. til, BkZ3lle ut, *hejdre
(på spe), le^e av?, sværte. Jfr. ©øle;
Infamere, Bagvaste, Irettescette.
Rakker (Natmand), rakkar, m. Efter, n. s.
Racker, af racken, o : feie Skarn". (I
Kortspil), rakkar. (Som Skjcrldsord),
*rakkar-knigt, -mær’,.
Rakkeragtig, som en rakker, rakker-.
Rakkerknle, *rakkar-ko’k, -*grop, -*kupe,
-*håle.
Rakkerfluffe. rakkar-slådde(o) ? Jfr. Sluffe.
Rakle (Blomster- el. Frpknop, Amentum),
komar(u’), m., krom(u’), in., knup’ m.,
prjone, f., brom(u), n., palme, f. (palm),
o. Rakler, iscer om Blomsterne paa
Seljetreet og andre Pilearter".
Raklebcerende Troe, Komar-tre, n.
Rakle, *hurkle, *kurle, *rukle, *snurkle,
*ore, *harke; (om Brystet): (brøstet)
*gjæng på hånom. Dy. *brjostgang,
Brystets Vevcegelse af tungt 2lanbebræt,
faasom i Udmattelse el. Sygdom". Mk.
og kjeve, *kovne og *kvavne.
Rallen (el. Snorken), hurkl, n., hurkling,
f., rukl, n., hark, m. kjøve, f.
Ralliement, gen-samling (som manskaps,
»troppers«).
Ram, 1. (skarp, bitter), *ram; 2. (^o§
Molb.), *ful’, *fulkommen : »for ramme
alvor*. »Tale ram jydsk«, *kav j. *Ejn
ram tjuv.
Ram, høve, u., råm, n., kans, m. Gaa
R. fvrbi, *gå fri, stå el. gå skå’t-fri.
Se sit R., *sjå sin Kan3.
9Jambu! (t. Rambock), (dansk) pæle-buk.
Molb. Jfr. Ramme.
Rambus (rettere RaftWuse, et Slags Kort
spil), eg. ran, rov.
Ramisikation, utgrening, »for<rgrening.
Ramle (om Haren: rjære parrelysten; t.
rammeln), fysast; (buldre), *ramle. Jfr.
Buldre, Larme.
Ramler (Han-Hare, t. Ramler), hare, m.,
jase, m. Mots. *hare-gjejt, *jase-g., sæte,
f., ( ostere") sætte, f.
Ramme <Indfatning, t. Stammen), råme
(råme), f., grind, f., kvann (karm, kar’),
gaupe, f. (dur-, ljore-g.), tram, m., om
gjærd, f. Jfr. Karm, Indfatmng. R.
of Fjcrle el. Vidier paa Siden af et
Lces, hække, f. (sy. håck), slede-grind,
f., var-skie, f. Jfr. Indfatning.
Ramme, at, høve (-de), råke, ar (Fr. Bg.),
råme(ar). «Han høvde alt, han skaut
på*. R. Ens Tarv, *råme, høve nåkons
tarv(o). (Gaa ud over), *rine på. Gl.
n. hrina å. (Pcele ned, t, og n. s. ram
men), *staure (stolper, staver), kvæte (-te).
R(h)amnns frangnla, se Troldhoeg.
Ramponere, slå, bryte sønder el. istykker,
*dræpe (t. d. dr. rokken), *skamføre, øde
lægge, skæmme ut. Jfr. Fordcerve.
Ramse (lang Opregnelse), rægle(e), f.,
ræmse(e), f.;* rune, l. (jfr. Formular);
(let og lystig Fortcelling), rispe, f., rægle,
f.; jfr. rådde(o), f.; (Ordstrpm), rynje, f.
Jfr. Historie, Anekdot, Fortoelling.
’Jitttttfc Vp, *rægle, mølske(y), ar, *ravle,
*rune, ræmse(ar) ; *javle. Mk. skravle,
*ragle, *ralle. Se Pludre, Vaase.
Ramsen, ravling, f. Jfr. Ramse op.
diatt, ra’n, n. (gl. n. rån, sy. rån). Dært.
*rans-man, *rans-værk. Jfr. Røveri.
Ran^on (Ranzion, Rangion), utfriere (av
fangenskap), løskøpelse ; løse-pænger,
løsesum. Av nordisk »ran« og »sone« *}«
Meyer. Jfr. Portion.
JRcngonttCrc, kræve løsepenger; ut-løse,
-fri.
Rand (Stride, Linie), ran6, f. (ran6, r«n6,
a. rNncler); (Kant,Bred),-kant,in.,tlain,in.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
