Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Ringeagt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668 Ringeagt — Rive.
(»s.-vinning») ; (Indtcegt), *mager ; (Jord),
*skrin’, *skarp, *mager. Jfr. Daarlig,
Slet. Holde sig for r. til noget, for
små seg (-dde). «Han forsmådde seg
inkje», o : han afholdt sig ikke, traadte nok
saa dristig frem. Ringere blive, *ringast.
Ringeagt, ned-sjåing, f., ned-syn, f. (1.M.).
R. vise, sætje op naserne, van-vør(d)e(y).
J. Lic.
9flittøeagte, *ned-sjå, se ned på, van-mæte
(-te), for-små (-dde), vanvørde(y). R—t,
*ned-sed’, vanv^rda’ (Lm.).
Ringet (som har ringformige Strider el.
Indsnit, f. Ex. om Horn), *ringot.
Ringfinger, se Guldbrand.
Ringformig, *ringa’ ; (fammenMet),
*kringlot.
Ringle (siramle), *rangle, *ringle, *single,
*skrangle, *skramle.
RiNgorm, gard-orm, m. (gar’ — Ring,
Kreds), *ring-orm.
Ringrenden, ring-laup, n.
Rings-om (t. rings-um), rundt om, *i
kring, *i kring om, *kring-om.
JRingfJjgc (et Slags gaaref^gb., Tumle
syge), dubbe, f., tulle-sot, f., tulle, f.,
svive, f., s.-sot, tunne-sykje, f., ville-s.,
dubbe-s., ville, f.
Ringvoxen, *ring-vaksen (o : udvoxet i
en Kreds"): (knudet), *rir-v.
Ringvceg (Ring, som danner Siderne i et
Kar, en Wske, et Sold, Tine, Blikspand,
Sko), trjosk(oo), m. (trosk, trjøsk, trøsk,
trusk), baug, m. Gl. n. baugr, Ring.
Ringfliet (som har hvid Ring i pinene),
ring-øjgd (hest).
Rinoceros <RH—), næs(e)-horn.
Rinoplast (Rh—), næse-danner. Meyer.
Rinoplastik, næse-dannelse (kunsten at
give ny levende — «organisk» — næse.
Rippe op, mej(d)e op-atter (-de). Gl.n.
meisa, flabe.
Ripsraps, skrap, n., hark, n., harke, m.
(dv. *harke-hus, o : Pulterkammer), rask,
n. Jfr. Sammensurium, Skrabsammen.
Ris (Bust, Krat), runne, m., snar (snær,
snære), n., ri’s, n., kjær’, f., kjo’s, in.,
rust, f., kjærre, m., lyng, n. (blåbær-,
blokkebær-, tytebær-, mjølbær-1.), pa’s,
n. ; (Kviste af Trceer), ris, n. (lauv-r.,
sopling-r. ; gl. n. hrfs), sve’g(i), n.,
svege(i), f., snar, n. (skog-s., bjerke-s.).
Sy. snar. R. famle, rise, ar. Gjcerde
af R. (Buste el. Smaatrceer), pa’s-gard,
ris-gar(d), in., -gjærde, n. Ved, forn
fieftaar af R.: Risved, -Brcende, *snår
ved(i), m., resle-(i’)-ved. Jfr. trå’s(o)-ved.
Mk. snårved-las, — om noget, som ruver
stærkt, med ringe inhåld. Jfr. Skrolle.
2. Ris at siaa med (Pidst), ris, n.,
rødde(y), f., spejs, f. (mk. spejs-rot, f.,
Spidsrod, efter t. Spietzruthe); (Tug
telse), ris, n. di, fatt, tale med bjørke
næs-futen. Med R. flåa, svege(i)(ar),
rise(ar). 3. (Korn), ri’s, n., ris-korn, n.
Risengryn, riL-^r^n, n.; oftest med en
fremmed Form: r^en-ervn?.
Risiko, -kabel, se Res.
Riskontro, J>veksel«-»betaling« (Meyer).
Jfr. Resk. v
Riskvast (stor Feiekost), resle(i), f.
Risle (t. riefeln), sikle(ar), *sille, *sildre,
*purle, *bulle.
Rislen, sikling, f., sildring, f.
Risp, be’k-tråd. skomaker-t.
Rispe (gjøre Ridser i, splitte), reste(i’)(—e),
respe(i), ar. R. ær ellers = ribbe (som
løy av kvist).
SRiåqjtere, se Resikere.
Rist (Jern-), rist, f.
Riste (fljcere op, f*, i Stytter), resPe(i’),
reste(i’) (— e). 2. (stege over Glader
. paa Rist), *riste? *Rist, f. ay en Rist,
gitterformig Skive".
Ristornere (Kjßm.), om-sætte el. -«postere»,
av- og til-skrive, om-«drage» el. -flytte
en urigtigpost ; (i Assur.-Vcesen), tilbake
betale «premien» (el. en del av. den).
Ristorno. Storno, Ritorno, eg. gen-komst;
av- og til-skriv(n)ing (av en «post», et
sæt, ikøpmans hoved-bok),om;»postering<?,
omsæt(ning) ? ; tilbake-betaling av «assu
rance«-præmie (av trygde-pænge).
Rit, Ritbinder (t. Rieth, -binder), se
Vcever-Kam, m. m.
Rite (lat.), efter skik og bruk, lovlig, for
melig, højtidelig,
ØtttfC, se Ridse.
Ritual, llirlce-dolc (Meyer), alter-bok. Molb.
H. P
. S.: kirkebruks-bok. Sy. kyrko
handbok, mess-bok. Jfr. Agende. Ritlta
lier, kirke-skikker.
KitMci, brukelig, efter skikken.
Ritus, bruk, skik, kirke-s.
Rival (as lat. rivus, en Sæl), med-bejler,
*skej’-bror; med -søkende. Jfr. Kon
kurrent.
Rivalisere med, kappes med, bejle til
samme, søke om samme (æmbed, tje
neste), *tævle, kappast, kjæppast. Jfr.
Konkurrere.
Rivalitet, -lisering, -fation, med-bejling
(H. D.), vædde-strid, kappe-s.; kappe
lyst; åte, f. (o) (gl. n. etja, cegge), kap’,
n., I<ap-Btlßv. Jfr. Konkurrence.
Rive (slide), rive (— re^v); (kradse, klore),
rive, skrudde, *sliure, ’^zlllape, *klore;
(gjstre smaat, fint, som Farve, jfr.
Knuse), *raspe, gneke(i’), male(?); (rive
Hp), *rake ; (gnide), gnide (-de og— gnejd),
stauke (»s. [l]jåen»); (splitte, oprive),
*spjærre (spjære). Rive = gnide finnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
