Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rigsforstander ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforstander — Ringe. 667
Rigsforstander, riks-værje? I likhet med
kyrkje-værje, f, land-værje. I * håves
dog forstandar og ferestandar(y), o : «For
stander, Bestyrer".
Rigstlenodier, jfr. 3iegalier.
Rigsort (24 Skill.), jfr. Mark.
Rigtig (Adj.), rettog, oftere *rektig (som
ær en fremmed Form"); (virkelig, sand,
ikke toenkt, drMt; jfr. Egentlig), skikke
leg, *ret’, *san’; (tilbørlig), *ret (»på
rette måten); (ikke forvexlet), *ret (mots.
*rang (»på rette sida«, »av rette slaget»);
(i sin rette Stand), *retteleg («kan lek
ejn stsjt, så han vart ikkje r. sidan*).
(Adv.), rettozt, skillene (skjele); *til
gagns, rettelege. »Han var skillene
sæ’U, o: rigtig glad. »Ho syntes skjele
godt om det«. »D’er ikkje rettelege
voret*, o: det gaar ikke rigtig til. Jfr.
Drbentligen. Paa r. Maade tilkomme»
( ret erhvervet"), *ret-komen. Som seer
r., *ret-synt. Som tomler el. dem
mer r., *san’-tænkt. Jfr. *san’-drøjmd,
-spad’.
Rigtighed, ret’, m., *rektighejt.
Rikambio, Rek— Hem-,veksel- (som kom
mer tilbake, kjem, igen med insi^eise),
Bka6e^Xi63’el. -dots-veksel. Jfr. Ret(v)ur
vexel og Skadeserstatning.
Rikochet (Prcellen, Prcelkast). jfr. *byksing,
*hopping, *sprætting, *skjejning, *skjej
ving. Å ricochet, ved »præl«-skud,
*bykse-skud? Jfr. Prcrlle, Streife.
Rikochetere (prcelle), jfr. *hoppe, *bykse,
*skjejne (-te), skjejve(ar), skive(ar).
Rikors-Vexel, Rikurs-V., Ritratta, Retur-
V., se Rekambio-(Vexel) og Retourvexel.
Rim (i Vers), rim, n. R. danne (klinge
ligt), rime sex. 2. Rim(froft), ri’m, n.,
keie, k. (!1. u. keia, Rim; krim.
Rime (scette i Vers), rime(ar). R. sig, rime
seg. Rimet Stykke (Digt), ri’m, n. 2.
(belcegges med Rim, fryse), rime(ar), hele
(ar), helast, *kvit-rime. Rimet,jsr. Rim
frossen.
Rimekunst, riming, f.
Rimelig, rimeleg, horveleg, rnksseiess(o),
kovieF, sanneleg, skapie^, fZeliele^(e),
*lik, likleg, vonleg, *vonande ; (antagelig),
Mie^(o). Jfr. Passelig, Sandsynlig. Mk.
*likt og ulikt, *likare. Langt likere
er det hjem at styre*. Fr. Bg. Var det
likt Østg. Det var likt til det. Var
det likt seg, det? R. (Person), skjonog
(sky-), skjønsam.
Rimeligen, liklege, *til mågelegheit, o
(maulehejt).
Rimelighed (Sandfynlighed), voIn, f., ri’m,
n. *D’er von til det*. »D’er mindre
v.« ,v’er ingi v.«, o: ingen Udslgt.
Rimeligvis, *fulla, nok’ (nog, nau). Jfr.
Nok, Vistnok.
Rimer, rimar, m.
Rimfrossen, rim-fråsen(o), hela’, helot,
hele-fråsen(o). »På hela’ mark«.
Rimpe, se Rie.
Rimsmed, rimar, m,
Rimstumper, korte, renne-stæv, n.
KMnantlius, se Skjalter.
Rinde (om Våndet, Elven osv.), renne
(—ran ); ikke : flyte (jfr. Flyde); (dryppe,
afetKar), renne (— ran), læke, e(— lak);
(om Karret, Baaden osv., ikke om Voed
sten), læke (— lak); (oftstaa, Solen),
*renne, sprætte (— sprat), bryne (-te),
*ovre (seg?); (af Rod), *renne, *brødde(y),
"°ale, spire (-de). Jfr. Spire. R. idelig,
*si-renne. R. sagte, sige (— sejg). Jfr.
Glide, Skride, Sive. R. med sagte
Lyd, jfr. Risle. R. smaat, *siUe, sildre,
iseke(e), *sikle, tilie(ar). Jfr. Dryppe.
R. op over Fjeldkanten, bryne (-te).
Av *brun, Kant. Det randt mig i
Tanker, *det svejv meg, det skaut i meg.
Tiden rinder, *t. skrid, *t. lid. Bringe
til at r., vækkje (-te). »V. blod« =
*blod-vækkje. Lade r., *renne (-de).
«Renne vatn på ej tunne». Rittdende
fagte (om Elv, Bcek), se’l(ee). Jfr. sel,
f., f^OVb^&ning. Sv. * sil, sel ogs.-vatn,
o : stille el. dhbt V.
Rinden (Strømning), renning, f.
Ring (Kreds), kring, m., kringel, m.,
krinsel, m. ; (saasom Finger-), ring, m.
R. paa Enden af Knivflaft, håik(o),
m. (gl. n. holkr, SV. kalk). Dærtil
Kalke(o), d: scette Holk paa. R. om
Sol el. Maane, ve’r-gar(d), m. (*veder-*).
R. paa Svin, knap’, IN., knæppe, n.,
rane, m. Ringe danne i Våndet, naar
noget kastes i det, gar(d)e, ar. tjøre
t JR. ttteb, ta’ magten fra, spille herre
over, *lejke med (ar). IR. lægge, f.
Ex. Tong, *ringle, *kringle, *ringe (i
hop, op). Mk. *ring-bøjgd, -lagd (o :
lagt i R.); ringe seg i hop (om dyr),
ihop-ringa’.
JRtngbrøSfel (Turdus torqvatus), ring-trost,
m., sy-svorta(oo), f.
Ringe (med Klokke), ringje (-de). Mk.
ringje saman, r. in ej høgtid. 2. R.
et Svin, knæppe (-te), knavre(ar), rane
(ar). Jfr. Svin. JR. (BjFrn), *ringe
(r. inne), *kyærve, *sætje kværv om,
gjære man-gar(d) om.
Ringe (libet vcerd, übetyd.), *ring (efter t.
ring, ringe el. gering), *u-gjæv, *ulikleg,
*skrapal (jfr. *skrap, Vraggods), *få-hæv,
*lå’k, *låg (1. pris, 1. tal, låge kort;
låg-båren, o, mots. høg-båren. 3: af
iav Byrd), *skral (jfr. skrælen), *små-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
