Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rumex ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rumex Runde
674
røme, n. R., fmalt, mell. to Huse,
se ©tybe. R., stort at ficoccgc sig i,
vid’, f., rømd, f. R., tomt, hå’l(o), n.
Indre R., *in-rom. R. udenfor Hnfet,
ut-røme, n. JR. i ett Baad (Soede med
et Par Aarer), ror, m., røde, n. Jfr.
nr-, seks-roring, m.; ejn-, tvi-, tri-røding,
m. JR., mellemste, i Storbaad, sigle, f.
(Rorbcenk i *sigla, sigle-bete[i’], m.).
R., otngittet med ett Fjcelevceg, kjette
(ki-), m., bl. a. = stor Kornkasse, o:
-*bing. Sv. * katte, o: afstcengt Rum.
R., fcerffilt (i ©lab el. Skuffe), bur, n..
ro’m, n. R. under Saget i et Hus,
ro’t, n. *»0p i rotet», o: op under
Saget, Forfyning med ft^rre JR., ut
røming, f. Mangel paa JR., roni-ls^e,
f. Ombytning af JR,, rom-3kiite, n.
Noget, som optager meget R. (ser stort
Üb), stor-skrøjve, n. Bestaffen med
Hensyn til JR., *lHm6. »Båten er heve
lege r.* Som behstver meget R., *rom
fræ’k(e), -frøk(j)en, *rom-stor, *ruven,
ruvsam. For JR. forlegen, *rom-laus.
I flere R. delt, mang-lotad(u). I JR.
dele, dalkelo), ar. JR.: langsomt give
R. for noget andet, sige un6a(n). R.
Vptage, *rome: »det romar til«, o: bet
kommer til at übfijlbe dummet. Mk.
»d’er ikkje stort ruv på det«, o: bet ser
ikke stort ud. Jfr. Volumen. JR., stort,
optage, rise (— re^3), ruve, ar (rue, rvve,
r^ve, rave, o), skruve, *3kr^ve, *Bkolle
(-te). Sv. * 3kulla. Jfr. Skrolle.
Rumex, jfr. Skrappe og Syre.
Rnmfang («kubifl Indhold"), jfr. Volumen.
JRutttfor^olb, se Forhold.
JRuminatiott, jort, f., jorting, f. Se Drpv,
JRumtnerc, se Dr^v.
Rumle (t. rummeln), *skrynje(— skrunde),
*ramle, *skrumle, *rumle, *rungle, *surre,
råte(o), *dure, *hurre, *glame(ar) ; (om du
rende’Lyd i Indvolde paa Heste), *gylte.
Denne humlen heter ramn, m.: »r. i
hesten«. Se Buldre, Skralde, Larme.
Rumlen, ruml, n., rumling, f.; ramn, m.
Jfr. Rumle.
Rumme (give Rum til), *røme (ryme),
ta(ke) : »ejn kjetel, som tæ’k ej tunne* ;
(om Hus), loe (lee, la) (-dde). .Huse’
lor ikkje mejr«. >Der var så mange,
som lyOrkja(v) lodde».
Rum(melig), *ro’m, ro’mleg, romsam,
rømeleg, *vid, bred; (noget r.), *rom
voren. »*Rom sjø, vind, romt ta’l».
Mots. *trång, *nauv^ *knap’, *krap’.
Mk. og *rom-bygd, -belt, -fjælla, -hændl
(ill. Gavmild), -sjea, -tænt. Vel r., *i
romaBte lag. Mere r. blive, rømast,
*romne; (r. gjøre, slappe), *reme (-de).
I r. staber flæbt, rom-klæd’ ; jfr.
trång-kl. JR. opstillet, romsæt’(e). R.
By, rumlændt by. Fr. Lg. JR. Land’
stab, rom-lænde, n.
Rummelighed, romlejk, m., rømd, f. (rymd),
vid’, f.
Rumor, larm, *stå’k, brå’t(o), n. Jfr.
Larm, ©tøt.
Rumpe (Hale), rumpe, f., rove, f., hale,
m. (lang), spæl’ (kort), m. ; (paa Fist),
spo’r(d), m. (gl. n. sporar, sv. * spor);
(paa Fugl), vele, n., stært, m., stuv, m.,
styv, IN., sty’l, m.; (Bagdel), rump, m.,
sæte, NI. Jfr. Podex.
Rumpedusk, rumpe-skuv, m.
Rumpetudfe, Rumpetrold, *rove-trol’,
rumpe-t., ro-padde, f.
Rumfpilde, rom-spille, n.
Rumstere, rute(ar), *strumle, *rote(ar).
Rumstering, roting, f., *omroting.
Rund (cirkel-, cylmder-, kugle-), *™nd (flat
rund, lang- el. stok-r. og kugle-r.; hærtil
kommer avlang»r.: seg-r., o: oval, og
avlang’tlat-run6, o: elliptisk). JR. of
Ansigt, *mnd-lejt, *kring-l. Jfr. Fyldig.
JR. Plan, runding, m., rundel, m. JR.
Skive (Plade), kringle, f., tril’, m. Mk.
*kringle-bord, o : tunbt Bord. JR. blive,
rundast. R. gjøre, runde, ar. I r.
Tov flette (opfyoU), kuve, ar (kyve).
Rund skal være nyere ord både i tysk
og de nordiske mål. I gl. n. ær det
ikke. Ældre dansk: trind. Mk. Tund-
fisk, o: TMfist, som kun er opskaaren i
Bugen og ikke stcrkket; lun6-I<aBt, n., jfr.
Luftspring; *rund-klippe (Haaret neden
til); r.-sko, o: S. med bred og rund
Taaspids; r.-timder (o: ikke fiadhugget
paa Siderne); r.-trøje, f. Mk. gl. n.
sfvalr, gl. d. siwal, 0: rund; gl. sy.
siival, sihvalf. Jfr. Fritzners gl. n. ordbok.
Rundagtig, *rullen, *rulten, rundlaten.
R. Klynge (som Toppen paa enkelte
Vcexter), kol’, m., kolse, m. JR. ©tett,
*kop’, koppul, m., koppe»3teM, kuv, m.
JR. Stot, lurk, ni., vål(o), ni. Jfr. KM,
Valse, Dv. våle(o), ar, med *vål be
handle, banke el. bearbeide. JR. Top,
kuv (ku), m. (isl. kiafr), kol’, m. R. i
Toppen, Kuvot, kollot. JR. fordybet,
*kuPen. JR. el. afftumpet verre (f. E.
om en Kurv med indbpiet Kant), kuve,
ar (kyve).
JRttttb&ætg, se Anihyllis.
Nunddel (n. s. Rundeel, fr. rondel), rund
»skanse« el. bulværk, rundt tårn ; runding,
m., krins,m. , krinsel, m. (bygning, træer osv.
i ring). Vel av fransk rondel, o : runding,
som ær oplattet hos os som rond, »rund«
og adel*. Jfr. Kreds.
Runde (afr.), *runde.
Runde, Rundere, se Ronde, Rondere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
