Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rynkning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
678 Rynkning — Række.
ftribet Skal, *skrukke-trol\ *skrup’-t.,
*skarp-t., skurk, m.
Rynklling, rykkjing, f., (til * rykke =
rynke), o: IndsnMng".
Rype, rjupe, f. (rype, nipe). Rypehan,l^upe
kal’, m.; rype-stæg, e (H. Ibs.). Mk. *fjæl’
r., eg. *skog-r. Et Slags R. ær *fjæl’
skarv. Übftgt til at finbe R., rjupe-vo’n.
Rysloeder, *rysk ler(?).
Ryste, 1. (6cebe), riste (—e) (i’t gl. n. nriBta,
Bv. rista), r. seg, *skake (-sko’k), *dille(ar),
*disse(ar), dege(i’), ar, *dirre, *rugge(ar),
*rugle, *huske(ar), skjælve (-skalv, h.
skålve’, o), tetre(i), ar (dv. tetring, f. ;
t. gittem); skrælle (-skral’). «Han skjød
og dundrede, saa Ruderne skrældte ud i
halve Byen«. Asbj. 2. (fcette i bcevende
Bevcegelse), riste(-e), skake (-skok, h.,
skjæke’) dille, ar («hunden dillar rumpa«),
*disse, *bikke, rugle(ar), rugge(ar), rigge
(ar), skumpe, skumple, sikke(ar), *sukke
(dv. Buk’, Rystelse), Mk. samme ord i
»intr. « og «transit.e mening. R. p<W
Lemmerne, riste på seg (på hovudet) ;
(svinge, vifte; ogsaa rense ved Rystelse),
syfte(-e); drøfte, v (korn); (rive i, om
kaste), ruske(u’). R. ned (Frugt), *skake
ned. R. sammen stcrttere), *sikke(ar),
*skake i hop. Dv. sikkad, o : sammen
rystet; *sikking. R. langsomt, *kinke.
Jfr. Rokke. »*K. med (el. på) hovudet*.
vv. kink, m. R. af Trang til at le
(bære forpint af Latter), tetre(i), ar.
Rystes, "rugle (intl.. jfr. Ryste); lgyse),
*l7ssg>3t (jfr. rog’ og r»g6, y, d: Gru);
(bevcrges), kløkke (-klåk, or klakke’, o).
(Y i ryste, o: riste, ær da likeså under
lig, som fryste = friste vilde være. I
* i, i gl. n. i og i sv. i!).
Rystelse, *ri3ting, *3ikking, *3kaking,
ska’k, n., lugging, *rugling, *dissing,
husk, n., *skumping; (St^d, pludselig
©fræ!), kip’, m., kvæk’, m., *støk’, m. ;
(R. i ©inbet, ©Ircel), kjælde (av kald),
f., ruve, IN., kjøl, m., zkjZelv, IN., kald
takke(o), m. Jfr. Gysen. R., idelig,
*skaking. R. fole lgyse, oftrMes, føle
Afsty), *askraft (iskr-) ; røsje(y) i holdet,
resne(i), grøsje(y). Gl. n. askran, o :
Rcedsel, øskra, gyse, eiskra, vcere oprM.
Jfr. Gyse, Skrcekkes; Kold. Mk. og
støkke (-ståk, o), skvætte (-skvat’), kvæppe
(-kvap), kippe seg, kvække (-kvak’).
R. paafere (strcemme), kvækkje (-te),
kippe (-te), støkkje (-te).
Rystende, skåken, *skakal, skakande,
ska’ksam, huskal; (uegentl.), ruveleg, jfr.
Gyselig, Frygtelig, Skrcekkelig. R. Be
voegelse, skumping, f., skaking, f., rug
ling. f. Jfr. Rystelse.
Rystestok paa en Kvcern, *skake-tejn
(skakke-t.), *ska’k-vånd(o), m., s.-vål(o),
m. , s.-mungel (jfr. mondul) , skakar.
Mk. sskjælve som ejn skaketejn*.
Rytmit, vellyds-lære (om tidsmål og vel
klang.)
Rytmisk, avmålt, velordnet.
RytMUs, avmålt rørelse, jævnt skifte (3:
«regelmcess. Afvexl."), jævnmål (Molb.),
like tidsmål. Jfr. Takt. H. P. S. :
klangmål, klangfylle. Dærtil har han
klangmålig, klangfyldig for Rytmisk og
klangmåls-lære for Rytmik.
Rytter (t. Reuter [og Rettes), «Malvin.):
(Soldat), "°ne3t’kar. For han er god
R." siges f. e. »han ri(6)er godt«, »h.
sitter godt til hest», ær fast i sa(d)len.
Molb. lærer og, at man i bokmålet hjæl
per sig på annen vis : Der kom to ri
dende forbi (ikke to »ryttere Vi mødte
et helt selskab til hest (ikke »af ryttere»).
Mk. og Berider, Forrider, Postrider,
Strandrider, ikke Berytter o. s. v. Jfr.
t. Ritter, som i dansk ær biet Ridder.
Gl. n. riddari og ridar,
Rytteri (t. Reiterei), "°nest’lolk.
9tø(e, *rape (rape, o), ar, . *garpe(ar),
*gurpe, ar, Sy. rapa.
Rceben, ra’p, n., gurp, IN.
Roed’ (fat i Skrcek), *ræd’ ; (som let bliver
6ange),*ræd’,*ræd’voren, rædsam, mørk(y)-,
folke-, båbbe-ræd, o ; (sky, Varsom), *va’k,
*var. Jfr. Frhgtsom. Mk. og »r. føre klæ
dom, pengom», el. «r. om klædi, om pen
garne«. R. gjøre, ræde(-de), rædde(ar).
Jfr. ©fræHe, gorftræfle. 9*. blive, *ræd
dast. R. Vlrre, ræddast, rædde seg.
Rcedsel, rædsl, m. og n., rædsle, f., ræd
hug, m., r^H, f. (v); iag’(o)> n., o:
Frygt, Ave, Respekt". Sy. raddhåg,
radsla. Gl. n. hræzla.
Rlrge, 1. (enKrebsart, Sqvilla), ræk(j)e, f.
Sv. raka. 2. jfr. Spyt’.
Rcekel (t. Rekel), eg. stor jagthund (jfr.
*rakkje, o : Hanhund; gl, n. rakki, o :
Hund): (lang Figur, Person), stekel(i),
m., rage, m., stri’k, m., strake, m. (3:
hD<i og rank Figur"); (lang Laban),
lurk, m. (eg. Kjcep, Knippel): hængsle,
f., 3: en lang Figur uden rigtig Hold
ning". (Jfr. *hængslot, o: uanselig,
som har baarftg Holdning"). Se Op
løben Person; Sammel. Stekel ær eg.
Pig, Torn (tind, IN., *brod’). Mk. og
stik(k)elsbær, Ribes grossularia.
Rcekke (Rad, Sinte, Mge; jfr. t. Reihe),
rekkje, f., rejg, m., rejk, f., rejt, f.,
rå’k, f., Btrau6, f. (Btra6, o), f., sæ’t(e),
n., *slag (»*slag i s.«), lag, n. (ås-,
bakke-, fjæl’-, ufse-, kviste-lag), line, f.
(«stande i ej l.«), rejd, f. (grind-r., 0:
Rcekler af Grinde ; se Fold, o : Flytte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
