Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Ryggesløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ryggesløs — Rynket. 677
ord, o: ikke staa ved sine Ord. Jfr.
Ophcrve.
Ryggeslss (t. ruchlos, n. f. rMIFs).
üblu(g), *skamlaus, ærelaus, samvets-Løs,
gud-løs, ugudelig, *ryggje-laus(»?«). R.
Pers., ryggjeløjse, f. (»?«), utskud; jfr.
av-skum, skamlejse, f., *æreløjse? *gud
løjse? (i likhet med *ageløjse, *vetløjse,
*gagnløjse m. fl., alt om personer). Jfr.
Libertiner.
Ryggesl^shed, *skamløjse, *æreløjse. Mk.
og *ageløjse, styrløjse. Jfr. TKlesl^shed.
9tJjg!jaar, se gtygbørfter ; Manke.
Ryghvirvel ( Knogle i Rygraden"), tåle(o),
f., tåvle(o), f. (tavle), *ryg-t, ryg-kåtre,
f. (sv. rygg-kota). éptbfett paa ett di.,
ryg-tind, m., sprote, m.
Rygmarv, m«ne, f. (gl. n. mcena), ryg
mærg, m. «Mærg og møne*.
Signing, ryg, m., ry’l, m. Jfr. ForhM
ning, lang; lordryg, Bjergryg. R. paa
Hus, møne, n. Jfr. Minning.
JRtjgrab, ryg’, m., ryg-bejn, n.
Rygsmerter, *ryg-værk.
Rygftrimmel i Hud, ryg-å’l, m.
gfitjgfttjffe el. -side af en Klcedning, ryg1 , m.
Rygstfid, kar’, m., brugd, f., *grind, f.,
*rot, f., karm, m. Dy. rot-sle(d)e, stoi
kar’, slede-k., sål-brugd(e), slede-br.,
stols-br. Mk. karm-slede, o : ©Icebe med
Rygstpd, *grindstol, o : S. med fammen
sat Rygstjsd. *Rot — RygstFd kalles så
efter sroge el. Krumholter af Trcerpd
ber(^nær), font det har bæret gjort af".
R. Paa Stol, 23ccttf, styre, n. -
dlt)stb(lT, navn-kundig, -*gjeten, *vid-spurt,
-^eten. Jfr. BerpMt.
Rygte (t. Gerucht, af rted)en, o: r^ge,
lugte), *ord, *gjet-ord (gi-), snak’, n.,
folke-3. (Lm.), spurna(d), m., fretna(d)(ee),
m., lov, n. («godt, ilt l.«), skudsmål,
av-sagn (Molb. ; nu sjcelden"), ry, n.
(«tfcer ondt"), også rykte, n. Ry i dansk
nu oftest i god Betydning" (Molb.).
Mk. vanry (dansk) om ondt R. «Efter
som ordet gjæng». «Det stod slikt (stort)
ord av 6eM?. «Ordet fZer vidare Zen
mannen*. «Det gjæng inkje gjetord av
ingenting*, R., godt, lov-ord, n. ; (ufor
delagtigt), *last-ord, u-lov ( forceldet",
Molb.), *skam-ord, låkt ord. Som har
godt R., væl-gjeten. R.. lø% dunkelt,
kvetr(i), n. og in., røjk, m. R., stort,
med liden Grund, forvansket, over
drev., drysje, f., skrynje, f,, gjojse, f.,
gysje, f. Jfr. Upaalidelig; SkrMe. R.
efter Dstden, eftermæle, n. R. om Krig,
ufreds-tidend, f. Fortcrlle forvansiede
R., gysje, ar. Hyre R. om, frette (cc,
-e), spørje, y (-spurde). sEngstelig for
sit R., *ord-sår.
Rygtemorder, ære-morder?
Rygtes, frettast(ee) , spørjast(y), *spørstr
*verd spurt, *verd gjetet; ordes (Molb.,
H. D.). Orde i* ær bringe pall Tale,
*ordast ær samtale. «Det hadde spurst*,
o: var kommet i Folkemunde. -vet er
litet, som inkje skal flettast». Mk.: «eg
hæve fret’ det, men inkje set det«.
Ryk (Nav), nup’, in., nyk’, m.,kip’, in., skum
pan, n., ryk’, m.; (en Stund), ri(d), f., bejte,
f., tak’, n. R. el. StDld fra Siden,
vink, m.
Rykind, jfr. Indryk. Mk. *folke-kjømd,
*man-k. «Der er folkekj«m(d)t på den
garden*.
Rljkke, rykkje (-te), nuppe(ar), nappe(ar),
*nøppe(y), kippe (-te). Sy. noppa, noppra.
Jfr. Nappe, Snappe. R. bort el. tilfide,
vinse(ar), vinke, ar ( opfllttet som vind
ke»?*"). R. op (bryde op), flytje (-flutte),
*drage av; (forfremmes, jfr. avancere),
*stige; (bevcege fig), drage seg, *flytje;
(rive 10), hæmpe, e (ar); (trakke stoertt),
*slite i, på, slette(i), ar. Dy. sliting, f.,
slettinF(i), f., o: idelig Rykning. R.
smaat el. fagte, *nykkje (-te), *nukke,
(nokke). R. i Haaret (Hovedet), *lugge,
ta(ke) i luggen (sv. lugga) , røskje(y)
(-te), *nuve ; (hinanden), *luggast. Ryk
kes (jfr. Brydes) med hinanden, *kiP
past, *nappast, *rivast, rykkjast. Dy.
*nappe-ta’k.
Rykker (som krcever ind Gjceld), *rykkjar.
Rykkerbrev, krævjar-brev. I.IN.
Rykning, rykkjing, f. (til rykkje — rykke),
rvk’, in., nuppinA, f., nvkk^inF, f.; (i
Råaret), lug’, n. Mk. lug’, m., Haar
top, Hovedhaar.
Rynke (Ujoevnhed, Fure), ruvle, f. (dv.
ruvlot) ; (Fold), rukke, f. ; (opfyøiet Stribe,
f. ©. paa en Klippe), rukle, f; (R., som
i Panden), skrukke, f. (B. B.); (paa Hud
el. Klcrder, fremstaaende), påse(o), m.,
kyte, f., lyre, f., kyle, f. (»barke-k.,
dlo6-k« ; gl. u. KM, Byld). «Han er
så fejt, at det hæng påsarne (el. kytorne«).
Som med Rynker, rukke-saum, in.
Med ftnaa R., *små-rukka\ — I Ryn
ker trceffe sammen, snyrpe(-te, snurpe),
herpe, y (-te), snærpe (-te), e.
Rynke, at, rukke(ar), rykkje(-te), skrukke
(ar), snærpe(-te). Jfr. Sammensnoerpe;
Skrumpen. R. Panden, slå rukkor på
skallen. Rynkes, rukkast, skrukkast,
skrukke seg, skråne(ar), skrøkke (-skråk’,
o), snZerpe (-snarp), 3NNrke (-3nark).
Rynkebaand, rykkje-band, n.
Ryntefri, rukke-laus, jævn, *jamn.
Rynket (ujcevn, haard), skrakken(o), *lyrot
(om hud). R. blive, rukke seg, lukkast,
skrukkast. Jfr. Rynke. Dyr med r. el.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
