Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Saltskorpe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 Saltskorpe — Samling.
Saltskorpe, Balt-dliin, m., ’sllove, t.
Saltvand, s^», m., mot3. "°vatn, n., 2:
Ferstvand.
Saltvannsfisk, B^-iiBli, m., inotB. va3’-l. 03
elve-f.
Saltvcedste, BZelte, f.
Salubritet, «sundhet» ; helse-bot, gagnlig
het (for helsen). Jfr. Sundhed.
©tthtt, «hilsen», helsing, f. S.-Skud,
Nle(3)-311u6. H. H. S. Salutere blir
da Zere-Z^vte.
Salutation, helsing, f. Jfr. Hilsning.
Saluage, berge-løn, f., bergnings-løn, f.
Salvatsr, *frælsar.
Salve, *salve, m.; jfr. smi(t)sl, f. (av
smite, — 3ine)t, o: smFre), smørsl(y), f.
(gl. n. 3in^l3l), smurning, m., 8MOl^e(^),
f. S. af Afletrcrets Saft, a3ke-3ini(t)3i, f.
Salve, at, *salve. Dv. salving, o : Salvelse.
Salve! «hil»! *hejl i (gl. n. iie^il, o: lykke);
velkommen! Salvete! hil være eder!
En Salve, velkomst, helsing (ved av
fyring av flere børser el. grovskyt [«ge
værer* el. «kanoner»] på en gang), æres
»kud ; lag, glat lag.
Salvegarde, Sauvegarde, freds-vakt;
trygde- el. tryghets-v. («sikkerhets«-v.)? ;
fredlysing, trygde-brev, tilsagt vejfred
(frit «Leide»).
Salvere, *frælse, *bærge.
Salvet, jfr. Serviet.
Salvns, salva, salvis, uskad, ukrænket,
uten skade el. brud på, i ære, i hævd,
med «forbehold* av. Blllvv titulv,
(Deres) æres-navn, værdighets-n. (o : over
skriften) uskad, ukrænket, i ære, o : ttteb
Forbehold af Tittelen". Salva antori
tate, myndigheten QZLv6et, ukrænket,
med «forbehold» av m. 8. reverentia,
uten at krænke den skyldige agtelse,
«ærbødighet» (*age). 8. Venia, med til
latelse («permission»). Salvis excep
tionil)US, «med forbehold» av in3l^eiBel,
uten at ha avskåret mig adgang til at
fremkomme med in3. SalvO errore et
Omissione (jfr. fr. sauf erreur et omis
sion), med forord (*føreord, o : Forbehold)
om mistak og utelatelse. SalvO (in 8.,
neml. vcere), tryg, uten fare; i ly, i læ,
i trygd, f.; *mejnlaus, menløs (H. D.);
på det tørre. H. P
. S. Jfr. Behold (i).
Samarbeide, hope-arbejd, n., samtræ’l,
n., sam-slæ’p, n.
Samarie (fr. simarre, chamarre), præste
kjole.
Sambo, se Mulat og Kontubernal.
Samdrlrgtig, *sam-drøg, -sam-stændige
(bare i fl.), *sam-hældig, *samstelte.
Tamdrcegtighed, sa’m, n., samna(d), m.
(jfr. *usam), sæmje, f.; også samhald, n.,
•iælde, n.
Sameie (fcelles Jord el. Mark), nope-e^r
f., sameie, f., -ejgn, f. (gl. n. såmenn
felag, n.; fælands-mark, f., -skog, in.
Sameier, ine6-ejer, Barn-e)er. IVloid.
Samfrcender ( i Arvesager: Parterne
fcelles Frcender el. Slcrgtninger", Molb.
jfr. *frændar, Slcegtninger i en ©ib*
linte, iscer SpflendebMn".
Samfuld (i Fl.), *samfælt (eg. bare «biord«"
samfæld. »*I 10 år samfælt».
Samfund, lag, n., samlag, n.; (HelligeD
communio), samnøjte, n. Lm, «*HJ
s.«, o: spise sammen.
Samfcrrdfel, jfr. sam-kvæm, n., færdskaj
m., færdsel, f. Se Fcerdsel. [
©ami) erffettbe, sam- gældende ? (lover
(Om Personer), sam-styrende ?
Samhold, *32lnnse16e, n., samhald, n. G
n. samheldi.
©amtet, se Samum; fanden.
Samklang, jfr. Harmoni. ,
Samkuld, 3ain-3S3tken, n. pl. (y, i) (*san
bror, -søster). Jfr. Helftdstende, Scerkul!.
Samkvcem, samkvæm, n., lag, n. «H"
lag med», o: ha Omgang med. (
Samlag, <&amlati (begge hos Molb. 4
Selstad, Fellesstab), samlag, n. T
Samle, *samne, *samle, *sanke; (dra^
sammen), *drage. »D. pengar, rentarT
»v. unda’ ej ku». Dy. dråt’, m., a\
dråt’, m., bu-dråt, m. . Også *kippl’
Maaste egentl. binde i Knipper (*kipp\j
n.)». S. (el. gribe) med Noeveru)
næve(e), ar (gl. n. hnefa, o: griße) ; jf-,
*gaupe, *gaupne. S. i en Hast (strål,’
sammen), hæmje(«ar«), hæmse(ar) (cjf
«Hæmse in højet, før regnet kjærn^
Dærtil hæmsing, f. S. 2Eg, 2>ttl)j
ræne (-te). Dy. ræning, f., Samling tfj
Mg. (Plukke, tåge op), *hæmte, J
(hænte ; By. hamta), sanke, le)te (-t^j
«Lejte bær». Hæmting, f., o: Plu^
ning. Jfr. Samle Mg. (©ammenf!ras,5;
f. Ex. Foder), fængte, ar (sv. * fångtte,
Dærtil fængting, f., Omflakken for «t
indsamle noget. Samle (H^, Korn, P ’
teter), *ta(Ke) KH osv. Samles (komn^^
sammen), samlast, sanke seg og sankaf
møte (-te). f^
Samleie ( Gjerningen at ligge Paa ’l
f«lles Leie" — Molb.), samlæge(e),
hjå-svæve, n. ; ( scerdeles og ester nye,’
Sprogbrug: Udpvelsen af Avledaad m^.
lem Mand og Kvinde"—^lolb.), hjålæge,
f. ? Av ordlaget *liggje hjå (*l. hos), \t
have legemlig Omgang med". ©.f?!’
udenfor LEgtefiab, *læggje seg væk. É>
Samlevnet, sam-levna’, m., sam-lag, rtg
sam-liv, n.
Samling (Sammenkomst), samning, i
sankning, f., samling, f., møte; ( tydel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
