Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Selskabelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selskabelig — Seminarist. 697
komme i BerFrelse med), kvæfse-bol(oo),
n. (S. danne til en Reise el. til Fiskeri),
skjepe seg (ski-). (Slutte sig sammen
til et ©.), slå lag (med), slå seg til,
læggje lag (med). (Trcede ud as Sel
flabet), brjote laget. (Icrvngod med de
Andre iet ©.), *lag-før. (Krcrsen med
§enf. til S.), *lag-vand. (Passende for
godt S.), folkeleg. (Til Skam for et
S.), folke-skjæmme, f. Mk. lag-folk;
værskaps-man, -vise, f., o: Selstabsfolk,
-mand, -sang.
Selffa&eltg (glad i S., som gjerne vil
have Selstad), *lag-før, -*kjær, folke
kjær; (om Dyr), *iuil6 ; *bu-m., manne
m., *bu-kjær.
Selsom (t. seltsam), rar, egen, underlig,
usædvanlig. „$ crldre Skrifter fieldsyn,
-synt. Nu forceldet". Molb. I * håves
*^1e1657nt, o: som man sjelden fer",
og *sjældfængd, o: rar, sjelden at faa".
Selv, sjøl (sjølv, B^2V, sjæl, e’), fl. *3^»lve.
Mk. »han, ho sj©l«, o : Husbonden, For«
manden; Husmoderen. »vei 8^Ie«, o:
Mand og Kone i Huset, — sjelve-folket,
mots. barn og tjenestefolk. Af sig selv,
sjøl, sjøl-. »Det jamnar seg s.«. »Sjøl
daud«. Mk. og s.-beden ; -mint , 2:
uden Oftfordr., af egen Drift; s.-ånnig
(o), o: flittig af fig selv. Selve, sjølve.
»S. gar’en«. »I s. byen*, 2 : den egent
lige By. »I 8. huset« (også: i sjøl
vare h.).
Selvagtelfe, sjøl’-vørdna(d)(y), m.
Selvdannet (naturlig), *sjøl-skapad; *sjøl-
tamd (*tamd = øvet, tæmmet).
Selvdgd, 3^l’6au(6), -dåen. Mk. sjøl
døje el. dau(d)e, 2: d^ af sig selv, ikke
bli drcebt, stagtet.
Selveier, Bisl-e^ar, m.
Selverhvervet, s^l(v)>6lNZen(e). »Sjøl
drægne pengar er dryge«.
Selvforncegtelse, sjøl-nøjding, f., selv
overvinnelse.
Selvforvoldt, sjøl-valden, «oftere» sjøl
valda’. S. Forlegenhed, sjøl-bejte, n.
Selvffilge, sjøl-fylgje, f., sjøl-givna’, m.
Jfr. Konsekvens.
Selvgjort, *sjøl-gjord.
Selvgod, *sjøl-god, *god-mæten, *sjøl
byrg. S. vcere, god-mæte seg (-te).
@elDgøbljebf sjøl-vørdna’(y), m. , god
mæte, f.
Selvhenfyn (sjøl’-omsyn, f.?). Jfr. Ego
isme.
Selvhersker, selv-styrer, -styrende, ene
styrer. Jfr. Autokrat.
Selvhjulpen, *sjøl-hjælpen,-*byrg, -*bærga’,
-«platta’; selvb(j)ærget (H. D.).
Selvkaldet, *sjøl-kalla’.
Selvtjcrr, *sjøl-kjær, egen-kærlig.
Selvtlog, *sjel-klo’k, -vi’s, *ejn-vi’s (sy.
envis); (noget), *ser-klok(ee). P
. Syv:
envi3 og selvvis er uvis. H. D.
Selvmord, s^i-6rap, n.
Sel&raabtg, sjol-rådog, sjøl-styren, age
laus. S. Person, ageløjse, f., ejn-trø
(6)inF, m., o: som gaar, trør (trcrder)
fin egen Vei, ikke bryr sig om Andres
Raad.
Selvraadighed, sjøl-ræde, f., van-age, m.,
ageløjse, f.
Selvros, sjøl-ros, f.
Selvsagt, *sjøl-sagd, -sAeten, -*^even.
Selvsamme, *3ame.
Selvssud, gildre, f.
Selvstcendig (t. selbftstandig), *sjøl-rådeti,
*rådande, s.-styrd; *fri, *fri-rådig, *ful’
rådig, übunden, selv-vældig (H. D.),
selv-rådende (ikke = selvrådig) — H. D.,
frirådig (Molb.), sjølv-standande (Lm.),
selv-stående ? jfr. velstående.
©elbftoeit&igljel», jfr. selvstyre, s.-styrelse,
selvråde (G. A. K., H. D.), sjøl(v)
standing (1..1N.), selv-stand?"(jfr. velstand),
3^l(v)’3w6e (1.1U.) (sts6e, n. ær «Stil
ling"), selwælde (H. D.), sjøl-vild, f.,
sjøl(v)-ræde , f. (gl. n. sjålfræåi, n.).
(Stats-), lands-frelse, n. (Lin.).
Selvtilfreds, jfr. Selvgod, Indbildsk, Hov
modig, Stolt.
Selvtcegt, sjøl-tækt, k.
Selvvillig, *sjøl-beden, -*mint, frivillig.
Semafor, eg. tegn-bærer; lyn-skrift el.
skriver. Jfr. Telegraf.
Semeiograsi, 1 snar-skrift? Jfr. Stenografi
Semeiotik, iog Taky(-chy)grafi.
Semester, -mestre, Kaiv-Kr. S. æstivnm,
sommer-halvår; S.hibernuni, vinter-halvår.
Semi- halv-. Jfr. Hemi- (og Demi-), o:
naiv-.
Semibarbarist, halv-vil’.
Semicirkulcer, halv-måne, h.-rund (halv
»cirkel«formig, halv»kreds«dannet).
Semideus, halv-gud.
Semidor (Semilor), halv-gul’ (blanding av
4 deler kobber og 1 sink, 2: prins-metal) ;
ny-gul’ (i likhet med nysølv). H. P
. S.
Semihomo, halv-menneske.
SeMllolsN, mid-tegn (Dr. Jessen), tillægs
tegn? (som knytter d. følgende til d.
foregående).
Semilargent, nalv-s»lv (en metal-blan-
ding).
Semilunar, halv-måne, h.-dannet.
Semittal, sæd-, f. e. kar.
Seminarist, præst-lærling ; lærer-1., skule
halds-1. (Lm.) (ikke lærerskole-lærl.) ; og
så om dem, som har været i Iserer-skole,
de udlærte. Jfr. student i f. e. gårdbru
ker og student N. N. S.-Examen, læ
rer-prøve ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
