Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Seminaristisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698 Seminaristisk — Seng.
©erøtttOrtfttff, skulehalds-lærd. Lm.
Saminar(ium), eg. »plante«-skole, træ-s.;
præste-sk.; (skole-)lærer-s., skulehalds
- lære (Lm.). Andre : forskole el. dan
nelses-skole. Pcedagogist S., Illere
lærer-skole (for lærere ved latinskoler).
Semipedal, halv-fots(-, o: en halv fot
lang).
Semivokal, halv-selvlyd.
Bempervivlllu tectomm, *tak-lauk, in.,
-lauv, n., årsens grøde. Dr. Sch.
(SettlpHtttt, uendelig, »uophørlig«, evig.
Semslcrder, sæmska’-skin’, n., mænta’-s.
S. garve (fcbibgarbe), sæmske(ar), mænte
(ar). Sy. samska, menta. Mk. *mæntar,
lnsentinss, f., mZente-uro’lc, f., o: Buxer
af beredet Skind.
©en, (langsom, senfcerdig), *sejn; (lang
varig), seM; (sildig), sejn (»*i sejnaste
lage«). S. ær eg. — som krcrver megen
Tid": J>sejnt arbejd* = sejn-gjort a.
(sejn-gjord, o : som man fent bliver feer*
dig meb). S. i SeDægelfc, sejn-røjven ;
(s. med Hcrnderne, o: som arbeiber fent),
s.-hændt ; (s. til at bestemme fig), s.-rådig,
-råd’; (s. til at gaa), s.-føt’, *s-gjængd,
-gåd’; (f. til at tomme), sejn-komen-; (s.
til at lære), tl2u(6)i^ (jfr. Tungnem);
<s. at flåa, om Cng), s.-sløg; (s. til at
tale); •s.-mselt, -talande; (s. til at tænfe),
*s.-tænkt, mots. *snar-t.; (s. til at ud
vikles, f. E. om 2J1..f1e), *s.-komen; (s. til
at bor.e), *s.-vaksen. (Noget f. el. lang
forn), sejnleg. Senere blive (f. E om
et Ur), sejnke (sænke), ar. S. gjere,
seMke. Jfr. Forsinke, Hindre.
Senat, åldingsråd (Molb., H. D.), ældste
råd el. gamlings-råd ? (gamling, m. , o :
gl. Mand"); (3lifl8»)r riks-råd; (By-),
by-råd. Brukes dog nu snarere om et
hejere stillet råd, mots. et lægre. Altså
vel = over- el. nH-lK<i. H. P
. S.
Senat — Kongres, jfr. landsting —
folketing, overhus — underhus, første
kammer — andre k., herrehus — de
»deputeredes« kammer.
Senator, råds-herre, råd-man, m., (en)
riks-råd. L. K. D.
©enotøfønfnlt, råds- vedtagelse?, -*av
gjærd, f. ?
Sende, sende (-e), gjære (— gjorde), styre
(-de). »ve^ gjorde meg hit«. «Gjære
folk ne^m». «Gjær av drengen etter
det!« Hektor til Staden nu styrer af
fteb ttbraabere ttoenbe". Fr. Bg. S.
affted, *gjære av; (s. fra fig), *gjære
frå seg; (s. üb), *gjære ut. Sendt,
*gjord. »Av-, ut-, hejma(n)-gjord«.
Sendegaver (til Gjcestebud), rejdinger, s. pl.,
bejningar, føring, f., sending, f., forn,
f. (ao).
Sendelse, sending, f. jfr. Deftutat. og
Mission.
Sendeman!», sending, m., utsending, IN.
Jfr. Deputeret.
Sendrcegtig, *sejn-drøg, *s.-før, *lang
6r^, *drygjen, IcK^en(o), s^n-vc>ren,
drøjmen, *såmot, trå (H. L.). S. Og
flptJ Pers., såming, m., så’l, n. (såle,
sole). Jfr. Person, <Stalhl S. vcere,
drøjme (-de), brunte, *drøse (-te), drøle
(-te), kåke(o), ar, soke, ar (-te), såme(ar).
Jfr. Nøle.
Sendrcegtighed, kå’k(o), n. Jfr. Sen
fcerdig.
Sene, se’n(i’), f., træge(e), m. Jfr. Trwvl.
Senecio Jacobæa, *svinc-blom, *svine-soleje,
land-øjde (-øja), eng-svineblom. Sørens.
8. Vlli^Hri», svinedlom, også *kors-urt.
©enebrog, se Senetr«kning.
Senere hen, *Be^nare, 3ejnare-mejr, mots.
før’(y), før-mejr. S. blive (gaa mere
langsomt; Ur), *sejnke, sejnkast; (komme
f., f. E. om Solen), sejnke, sejnkast.
Senefchal, Senechal, eg. ældste tjener;
(rikets) hof-mester; hof-marskalk, over
hofmarskalsk; (senere), lands-høvding,
land-foged.
Senest, BeM2Bte (^3ejnBt, *3ejst).
Senetrcekning (et Slags Krampe), sene(i)
dråt’, m.
Senfcrrdig, *sejn, s.-før, s.-voren; (fom
begvceger sig langsomt), 3^n-le6al(i’),
5.-lV)ven; *sejmen, *såmen, *sæmot,
*såmot ; tung-før, *taug, *t.-før ; klejmen,
klejmsam, tøvsam (jfr. Tidssvilde), lang
tøjgjen, langugen (-hugen?); u-svem(i’);
(fen til at komme), *trau(d)ig; (som ar
beider fent), små-fårog(o), *s.-fær(d)ig;
lang-rejden (o : som forbereder fig lcenge).
S. til at gjøre ftn $Hgt, *sejg. S.,
lidt, *krullen. Jfr. Sendrcegtig, Nplende.
S. Arbeider, illeMe, f. Jfr. Kludre og
Arbeide. S. (doven) Person, sug’, m.,
sugge, f., små-færding, m., (ejn) drøjm,
sab’, m., drøgje, n., såming, m.; *sej
(eg. fisken sej, som ser slik ut). S. Vlkkt,
loke, ar (jfr. N^le), *drage sime, o : gaa
langsomt som en Rebslager (*sime, m.,
o: Toug, iscer af tzaar"); *3Ussse.
( Andre Steder 3i^e, Ba^e«). Jfr.
Nsle, ©øle.
Senfcrrdighed, sejn-huge, m.
©eng, *sæng, f., kvile, f., læge(e), f. S.,
som lan fkydes sammen, *drag-sæng,
*skuve-sæng. Sseføge En, for han er
oppe S., *ta(ke) ejn (nåkon) på sængi.
Gaa i S., *gange i s. el. *til 5WNss, g.
til sængs, sængie(ar). Til Sengs ligge,
*halde sængi, liggje nedføre(y), 1. kår
lægjes(o). S. rede, *rejde op, gjsere op,
brejde op. ©pge S. med, sængsøkje (-te).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
