Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sentimentalitet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700 Sentimentalitet — Servil.
*kjænnesam. Jfr. sv. kanslig, kanslo
full; »tilgjordtkanslofull« heter kånslosam.
Sentimentalitet, overdreven, sykelig*kjæn
sle, bløthet, bløthjærtighet, kælenskap.
Mk. og sårhet, varhet, gløg’het. Jfr.
Sentimental.
©epara&el, adskillelig, fraskillelig.
Separat, særskilt, særlig, fraskilt, adskilt,
enkelt, *enskilt (sv. enskild), *ejnstaka\
S. %itVt)l, særtryk. Jfr. 3fole«(t).
Separatalliance, sær-»forbund« (særsam
bund? særbund?). H. D., Allen. Jfr.
Forbund.
©e^oratfrcJ», særfred? særskilt fred (som
visse andre ej ær med i).
SeParatisN, ad- el. fra-skillelse ; skilnad
(«skilsmisse»); deling, skifte.
Separatisme (jfr. Partikulisme), *skilnads
lyst, -stræv?; særhets-lyst?, -ånd, *sær
stræv? søndrings-ånd el. -stræv ? ; sær-tro,
sær-kirkelighet («avsondring» fra fælles
kirken el. -troen); folke-søndring (-*sun
dring). Mk. skil, n., skilsmål, n., skilna’,
m., sundring, 1., o: sondring; særtykke,
særsin’. Jfr. 2lffonbring, ©ønbring.
Separatist, særling, særhoved (Molb.), ejn
støding, m., ejntrø(d)ing, in.; (i Troen),
avvikende, særtroende (H. D.), særstræver?
ut-træder, anderledes-tænkende ; frafallen.
Jfr. Dissenter, Sekterer.
Separatistisk, for sig selv, 3Zelsinnet, egen ;
særtroende ; særstrævende ? søndrings
lysten?; sær-kirkel.ig, av-vikende (i troen).
S. Kirkesamfund, sær-kirke. Fr. Ham.
S. Parti, sær-samfund. H. D.
SeParatVotUM, avvikende el. særskilt ut
talelse, sær-dom (H. D.), -mening. Jfr.
jßefertmtion, S)i§fent. Votum.
Seponere, lægge til side, henlægge ; lægge
av ; fra-, ut-, ad-, sær-skille.
September, fiske-måned.
Sbptemvir, syvmænning?, syver?
Septemvirat, syvman’skap ?, syvmans-råd
el. -lag. Jfr. 2)uumbir og =birat.
Septennal, syv-årig.
©eptetmtlim, syv-år, tid, frist av syv år.
Septifk, rejtande, *ætande, e (ueg., o: for
tcerenbe), *tærande. Rejte (-te) ær «gjøre
raadden, faa til at raadne". Jfr. LEdse
(t. iitzen).
©eptuafleftmo, 9de søndag før påske.
Septuaginta, eg. 70, o: de sytti utlæg
gere, de sytti, de LXX ; (de syttis) over
sættelse, ni. av det gl. testamente på
græsk.
SeptttM, skille-væg, *skil, n., spjæld, n.,
stængsel, n.
Seraf, ild-Zen^el, ild-and, over-ængel ; lys
ængel. Jfr. Kerub, som mærker omtrent
det samme.
©eraftff, som en en ild-ængel, over-ængle
lig, en over- el. ild-engels.
Serail, kongs-gård ; hærre-g.? (detsKvinde
afdeling), kone-hus (Lm.). Jfr. Harem. .
©erétt, lys, klar.
Serenade, aften-klang (H. P
. S.), -sang,
-unusik», aften-(tone)-stykke, nat-(tone)
stykke (i fri luft). Av ital. sera, fr.
soir, Aften.
Serenissima, lands-nZerre-innen.
Serenissimus, lands-nserren,
Sergeant (Sjcrrsant), under- «ofkcer.,
QSveds-man. n. ?. 8. foreslår »ve-mester
03 rode-l»rer. Kote — Afdeling i«N
Trop af Soldater" kunez 03 i *.
Seria, alvorlige ting.
Serie, rad, række, f»1^e»: tal-række; klasse;
række-felge (H. P. S.); jfr. sæt(e), n.
l,,det, som fætteS paa een Gang").
Serieux, °?s, alvorlig, højtidelig.
Serio, for alvor.
Series, se ©erieuj.
©ermottf tale, præken, opbyggelse (især
langdragen).
Serpentin (af ©er^eng, Slange", Orm),
orm(e)-sten? (o: talk-sten, spræklet, spæt
tet, — som en ormeham).
Serrattts, med sag-tænner. Nummi ger
rati, mynter med taggetel. tannet (*tånnot)
rand.
Serum (i Blod), blod-va(t)n, vasle, m. ; (i
Melk), myse, f. Sv. vasla, d. Valle, ær
ass myse.
Servante, pike, tjeneste-p. ; nat-bord ;
•stum tjener* ; »vaske«-(*va[t]s-)bord,
-stel, »v2Blle«.van3-3tol. H. P. S. sfr.
Vaske, Vaske-.
©erDator, frælser.
Servere (Mad, Retter), dække op med
(Asbj. ; jfr. sv. uppduka) ; *bor(d)e,
*bor(d)-sætje, *sætje fram, lægge for(e).
Service, Hene3te, »opvartnin^« ; villi^net ;
w) (*t^), 3Zet(e), n., det, som scrttes ftaa
een Gang", 3tel (dord-, te-) : opdNll(n)inss.
»lll<. dord-bunad, m., a : Kopper og Kar
til et Madbord". S. 5i3e3 at bli brulit
av I^ker for Bide el. avdeling (medicin3lc,
Ilirur^i3l<) av et 3vlleliu3. Titer H. ?. 8.
Serviet, trifse, f.? tufse, f.; talerken-duk
(Meyer), bord-håndklæde (Molb.), hand
duk (Meyer, Molb.); knæ-dug. Hos
Holberg. H. P
. S. : mun-duk el. hand
duk. Molb. har vel dette siste = hånd
klæde; men i inZerllel3e av Serviet ær
ordet nok ænnu aldeles nyt og så godt
som ukænt.
Servil, slavisk, krvpende, tllele-, tlZei-lvndt
(1.M.), -sinnet. De Servile, Bs>)tslik
kerne (H. ?. 3.), krvperne (Bom lar 3iF
z>a, truede under fster av de store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
