Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- S
- Sengebetræk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sengebetræk — Sentimental. 699
*
Fodtrin (Skammel) paa ©ibett af en S.,
sæng-skår(o), f.
Sengebetroek, (dyne-, pute-)var, -vær, r*
Seng(e)bund, sæng-botn, IN., kvile-tele(i), n.
©ettgebeeffen (at varme ©. med; Glpder
el. Vand?), jfr. Bcetken.
Sengedyne, sæng, f. Mk. øver-s. (y),
*under-s., d: Over-, Under-Dyne.
Sengedcekken, kvetel(i), m., *tjæld, n.,
*bleje, f., *åklæde, n., *rye, f. («med
indvcevet Flos el. Nov"); (noget grovt
S.), brå-kvetel; (finere), mjuk-k. Mk.
*bas-dle)e, -klæde, -^vetei, o: Under
doetke (-tcrpfte).
Sengefod *sæng-fo’t.
Sengehalm, bås(o), n., sænge-b., kvile-b.
Seng(e)kant (Sidefjcel i en Seng), sæng
stok’, m. Sengestok hos Molb. er —
Sengestolpe, o : stolpe i hjørnet av en
sæng.
Sengeleie (at holde sig inde og ligge meget),
kår-lægje(o), n.
Sengeliggende, *sæng-fast, *-bunden (også
Molb.), *-liggjande ; Ical’l2e^en(o, e). Gl.
n. korlægr ; kor, o : Seng.
Sengested el. -Karm, sæng, f., flæt(e), m.;
(Fading i en Seng), sæng-karm, m. S.
opuuber Saget, husk, m.
BtUQttceppe, jfr. Xce^pe; se Sengedcekken.
Sengevarme, sæng-varme, m.
Sengkammer, sæng-kleve(e’), m.
Sengkammerat, nM-3vZeve, n., BVZeve-n^te,
n., livile-n.
Sengkammeratstab, hjå-svæve, n., sæng
lag, n., kvile-nøjte, n.
Sengklceder, sæng-klæde, n. (sængja-k.),
*kvile-k.
Sengstue (33cerelfe tneb Senge), *sæng-hus.
Senhed, *sejnlejk.
©cn^jettet (fen i Villie, Tilbpielighed,
Drift), *sejn, s.-råd’, -rådig, sejnleg,
3e^nnu^en; s.-før, s.-voren. Jfr. Senfcer
dig, Sendrcegtig.
Senil, æld-gammel ; åldings-, gammel
mans-; utsleten, utlevd. Mk. *ørgamal,
*utgamal.
Senior, eg. ældre ; (en) ældste, ålder-man.
Zel<i3te’inan ?
Seniorat, ældstes el. åldermans æmbed,
værdighet el. ret; ældste-råd.
Sen(n)ep, mustar, m. (eng-, mustard),
3enap, n.
Sens, foi3tan6, vet. LNQ 8«U8, vet,
mans-vet(i), n., inanne-vet (Mandevid),
kc»lke-v., Buncl rnXllneskekcirstan6.
Sensation, sanselig lornZeininelse ; intryk,
sti’r, in., *ans, n., *mærksæmd, e {o:
opmærksomhet) ; (©. Vcrkke), vække el.
valde uro, spænning, opstyr, røre, f.,
Jfr. Oftsigt, Nevcegelse. Mk. *give (folkje’)
ejn sti’ r, vække røre. Fr. Ham.
Sensibel, mærkelig, kænneleg; øm, *sår,
ømtålig (Molb.), utåleg(o), il’tåleg; bløt
hjærtet, kælen, mottagelig, ømskinnet;
(om Vcegtbalance), *gløg, *var. Jfr.
fDmfinbtlig, Følsom (tysk) ; Pirrelig.
©ettfttttl, med sanser, sansende ; sanselig.
Jfr. Sensibel.
Sensorium, sanse-redskap ; kænslens (afølel
sens«) sæte (hjærnen).
©ettfttal, =fltel, sanselig; vellystig.
Sensualisme, sanselighet (mest at la’ sig
lede av sanselige tilskyndelser); sanselig
hets-lære (at tingenes sanhet og virkelig
het alene viser sig i sanselige iagttagelser,
mots. Intellektualisme) ; 3ansnill^3-iXle.
Fr. H.
©ettfttOlift, sanselig person; tilhænger av
sanselighets-læren.
Senfus, sans, *sin, n. (»*ha’ sine 5 sin’*);
tænke-måte, hu’g, m. ; »fornæmmelse<r,
*kjænsle, f., o: »følelse« ; forstand;
mening, tyd(n)ing. S. COmmunis, folke
vet, sund menneskeforstand; alluen-an6.
Jfr. Sens.
Sent (Adv.), (langsomt), småt. «Det F^NNL
så s.» »Le^nt c»Fsi(cl)«, ’3e^nt og si(6)e».
Mk. si’kast, n. i: «på Bilcaste’«. o: paa
det ©ibfte; si’-gro, k. – si’-rone(u), m.,
om Korn, som er kommet oft ester det
pvrige. Alt for f., or.vZentes(o«): jfr.
orvonast, ikke vente leengre. For f.
komme til Spen og ikke have Baad,
*stan6e lan6’tlol’. Det er ikke for f.,
»d’er ingi tid forledi«(i). Det gaar f.
med ham, jfr. »han er inkje snar i
snuwZi«. Jfr. og »det gjæng som snige
len* el. som »snigle-gangen«, el. »det
gjæng med staven«. Sent 0g tidlig,
*kvæld og otte, *nat og ljose dag; jfr.
«både kvæld og komande morgen*. S.
og flcebende gaa, sabbe(ar). Sent paa
Hpsten, *sejn haustes. Gaa meget f.,
*sele. S. flerdig, *sejn-buen. Som
man faar s., *sejn-fængd. S. pall
Aaret huggen, sejn-håggen(o).
Senten(t)s, ord-tak, n., ordtøke, n., fynd
ord (i * = fyndige, betydningsfulde
Ord"), kæme-ord, kærne-»språk«, san
sagn (Molb.); mening, sætning. Jfr.
Fynd, Fyndig og Gnomer.
Sententiys, kærne-ful’, tanke-rik, ful’ av
kærne-sætninger, av fynd-ord, av *ord-
tøker.
Sentiment, *Ki2?n3le. f. (jfr. Følelse, For
nentmelfe); mening, tanke, omdømme.
Sentimental, bløt, bløthjærtet, øm, fin.
*sår, kælen, *var, *gløg; bløtfængd
(bløt»agtig«), søtlaten, forkælet, over-
omtale (O. V.) ; gaum (Lm.) ; 3wk»’ m. > spænt, overstadig? hugmjuk (Lm.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 23:40:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0741.html
