Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skaansomhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712 Skaansomhed — Skibstømmer.
livsam, Bl:on3amless. Jfr. Lempelig, Lem
fceldig.
Skaansomhed, livd, f. Jfr. Skaansom.
Skaar (Indsnit), skåre(o), f., skur, m.,
ska’r, n.; (Rift), flærre, f., gjepe (gi-), f.;
jfr. sv. mun-gipa, o : *munvik. Jfr.
Skramme. (Skure, Brcek, f. Ex. i Mg
gen paa en Kniv, ha’k, n. (sv. ha’k) ;
(Brudstykke), bråt(o); n. ; ( Lag af meiet
Iqø, som det ligger ester Leen"), skår
(skåre), m., råke(o), f. Skår ær i * også
= ljå-drag, n^ d : bet bueformige ©nit,
som man gjM med Leen i Grasset".
Fuld af S. el. Indsnit, *skårot.
Ske (t. geschehen), hænde, gå for sig, *bære
til, *kome til, times (H. D.), vorde,
*verte (— vart). »D’er uvist, når det
vert*. «Vorde din vilje* osv.
Ske, skej (skjej, skji), f., spon, m. Give
med S. (made), møjk(j)e (»av *mauk,
o:o 33cebffe"). Skab at fætte S. i, skjej
skåp, n.
Skeblad, *skjej(e)-bla(d).
Slede, skjej, f. (n. s. Scheede), slire (gl. n.
slidr), f.. slir, f. (B. B.). *Kniv-s. S.
med to Rum, *tvi-slire.
Skedevand (t. Scheidewasser), skille-va(t)n
(o: 32ipetel’8vre). H. P
. 8.
Skefnld, 3lliej, f. ,N^ s. mjølk», «mjølke
skjej*.
Skeie, skjejve (o: gaa fijcevt), *skjejke.
Dv. *skjejving, o : fijcev Gang, Udskeielse ;
*skjejk, m. S. ud (fra den rette Sinte),
*svive ut, skjejve ut (Lm.), vid-ræse. Lm,
Jfr. Slingre.
Skejern (Hulkniv), skjær-saks, f., skavl, m.,
skjævle, f., skjøve, f.
©fete, skjægle(ar), se skævt, *blinkse,
skimle(ar); (bistre Blik kaste), *glejne;
(vrcrnge Øinene), *gløjre ; (se med lurende
a3lif),fg)iyne(-te). jfr. Skotte. Stelende
Blik kaste, øjgle, ar.
Stelen, Nøling, f.
©felet, rangl, n., bejn-r., ben-rad (en),
(sv. ben-ragel el. -rangel, n.); deM-^rin6,
f., skryte, n. S. til ett Bygning, (jfr.)
bindings-værk, stav-v. ? (stav-, næmlig som
i 3tav-lcviHe), grind, f. (som i *lø’e-g.).
©felettetre, ta’ køtet av benene.
Slelfliet, *blinksot, *skimlot, *skjægl (for
zll^Zel^), B.’^^<l, (v)ran^-». (I^in.). Mk.
skjejv-øjgd, vind-ø. S. Pers., shZegle,
f., blinks, m.
Sfemo, mønster, forbilled ; tavle (H. D.),
oversyns-t. (H. D.), blind-t.? (i likhet
med blind-dør, -vindue; jfr. og blind
skytte, m., o: 1. En, som styder uden j
at figte, og 2. Skroemme for Dyr: Trce
el. Straamand); tom-t.?, grind, f. (?),
tavle-^rin6? (a: Tabel-Skelet), grind
tavle (o : tavle, som med tomme rum <
imellem strekeme ligner en grind), form
nset’ (H. P
. S.), næt el. ramme? net
værk (H. D.). Jfr. Rubrikvcerk, Ramme,
Skelet. Skema ligner jo et »skelet«, o:
linjer, stænger, som er ætlet til at fylles.
Bindings-værket, stav-værket til et hus
heter da og *grind : *Hus-, lø(d)e-grind.
Jfr. *dejn^., o: Skelet.
Skemad, skjej-mat, m.
Skematisere, føre over i mønster-form,
omgøre til tavle-værk, sætte i tavle-form ;
grind-forme? tavle? tavle-forme ? ; sanselig
gøre, levende-gøre (»an«skuelig-gøre).
Skematifk, form-NVetli^ el. nZetkormeliz (H.
P. S.), tavle-formig, tavle-, *grind-,
mønster- (mønsterlig?), forbilledlig, ©f*
Ordning, ordn. i tavle-form, opstilling
i tavle-skikkelse, — som tavle, som tavle-
VXllc.
Skematisme, ævne el. lyst til tavle-ord
nin^ (»tabel-form«), lorlcZerli^net for tav
ler, mønster, *grinder, hyller (jfr. Nubrik),
tavlende el. t.-formende lyst, ævne?,
(form)næt-stel ? tavle-forming ; sanselig
gørelse; tørhet, stivhet, ensformighet,,
ensformigt arbejds-stel (el. »forretnings«
gang).
©fetttotø^øt, se Pantomme.
©feol, dødning-riket, under-værden.
Skepsis, tvil, f. (m.), tvile-syke, -sot?
SkepticisMe, tviler-ånd ; *tvils-lære («skep
tisk Filosofi»), tvilesyge (Fr. H.).
Skeptiker, *tviler, tvilende ånd.
©fej)ttjf, *tvilande; tvile-syk, -sottig?,
tvilesyg (Fr. H.) : «Den tvivlesyge («skep
tiske») filosofi*.
Ski ( Snesto"), ski, n., ski’e, f., ånder(o),
f. (fl. åndrar), andør (andøre), f. Ånder
og andør brukes især om eit kortere
Ski, at bruge ved Oftstigning", på den
ene fot næmlig ; mots. renne-skie, f., på
den andre fot. ©libe paa © stå el.
renne (-de) på skiom, skride — skrejd),
ake — o’k), Is^pe (-te). Mk. Isipe
bakke, m., -føre, n., renne-f^re, n.r
ski-føre.
©fi6, skip(i’), n. 3fott»ottb for Skibe,
skips-lej’, f. Liggefted for store Stibe,
skips-lægje, n. (gl. n. skipalægi).
Ski-baand, ski-band, n., ånder(o)-ole, f.
Skibbrnd, skip-brå’t(o), n.
SkibreVe, skip-rejde, f. Gl. n. skipreida.
Skibsvaal», -jolle, skiP-bå’t, n. (skibbåt).
SMsfart, skips-færd, k.
Stibskaptein, jfr. Skipper.
©fib§lttbtting, skips-farm, m., «oftere»
-ladning, f.
Skibsleie, skips-lejge, f. Jfr. Fragt.
Stibsreder, *skips-rejdar.
Stibst»mmer, skibs-timber, n., -vyrke, n.y
-værke, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
