Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skibsværft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibsværft — Skilderhus. 713
Stibsvcerft, skips-værv, n. (m.).
@fib(b)en, skiten(i’), *lortot, «ufysen, *svart.
Jfr. ©mubfig, ©ølet. S.: giennettt=
stiden, LIQ-skiten, o: ligesom tilgroet
med Smuds". S.Plads, skit(i’)-hål(o),
n. S. Tingest (Dyr, M.fle), svin, n.
S. Vand, skit-vatn, n. S. blive, *skitne,
oftere *skitnast, *skjæmme seg ut. ©.
gjgre, skitne, sicjNmme. Som let bliver
ff,, skit-væld.
©fibbenfccrbig, skitsam(i’), uvør(d)en(y),
vør(d)-laus, *lort-vælt. Jfr. Urenlig. ©.
Menneste, su, f., skit-su; gri’s, NI.,
svin, n.
Stiddenfcerdighed, u-vørdne(y), f., u-vørd
skap, m., svine-fær(d), 1., grise-f.
Skiddenhed, jfr. Smuds.
©ftbne (gjøre fEibben), *skitne, lorte(ar),
Bulke(ar), lclejne(ai ?). Jfr. ©mubfe,
©øre til.
Skidt, skit(i’) (skjet), n. Jfr. Skarn, ©nau§,
Smuds.
Skienser (Skienenser), skid-byg. I.m.
Skifer (t. Schiefer), S.«Sten, jfr. hælle, f.
(også H. D.), *h.-stejn, flise-grjot, n.,
flis-bærg, n., tavle-skive (O. V.), sten-s.
Mk. og skive-stejn, m. og æsje, f., o :
en Stenart, som let laver sig klFve i
Skiver", vv. *NB^eder^, -mark. Gulv
af S., hælle-golv, n., -tele(i’), n.
Stiferagtigt Bjerg, Slifer-8., skive-berg
(O. V.), *hælle-b., *3ka’l.d.
Skiferart, *hælle-slag.
Skiferbrnd, hælle-brå’t(o), n., skive-b?
Skiferladning, *hælle-farm, m.
Sliferlcegge(?), liZelle-l^Ljs (d: belcegge
med Skifer).
Stiferftabel, hælle-la(d). n.
Skifertag, hælle-tak, n., skive-tak? Mk.
og hælle-væ’g(e), o : fjortog.
Skifertakt el. -belagt, hælle-lagd.
Skifte, jfr. Omskiftelse, Ombytning ; (Deling,
iscrr af Arv), skifte, n. Mk. skifte-brev,
n., -greje, f., -møte, n. Mk. og *frå
byte, n.. o: Udstiftning af en Del af et
Bo til Bplrn el. Arvinger. Jfr. lia-dvt’,
o: frastiftet.
Stifte (Ket), skipe, ar. Have Leilighed
til at stifte om (have et nyt Forraad
f. E. af staber), ha(ve) ombyte, n.
Skiftes til, skiftast til. Jfr. Vexle.
Stiften, skifting, f.
Skiftested, slcifte.3tad, m., skifte, n., skys’
skifte; (Veistykke fra S. til S.), skifte, n.
Stifting, byting, IN., tomsing, m. (jfr.
Fjante, Tosse); var-døvle(y), n.; jfr.
Stakket, Pusling, Dvcerg.
Skil (jfr. Orden og rigtigt, passende For
hold), skik’, m., lag, n., laging, f., lag
ninA f., læte, f., ska’p, n., slapna,’, m.,
lågna’, m., same, m.; v^l, m. (jfr. Art,
Egenstab); lydske, f. (o: Orden, Folke
siik). Dærtil lydske-laus, -lejse, f.,
uordentlig, U.-hed, Uorden. »D’er ikkje
nåko læte på de’«. «*Få skik på, *få.
anna lag». (Brug), skik’, m., sed, m.;
(Orden, übmærfet), ovlag, n., *over-lag;
(overordentlig Stads), ov^kik’, m. (jfr.
Pragy; (god), god-bragd, f.; (tilvant),.
sedvane, m. Forandring i tilvant <&.,
sed-skifte, n., seda(r)-brigd, f. (Maner),,
gjærd, f., ska’p, n.; (daarlig), übragd,
f.; u-vøl, m.; (Vane, daarlig), ulag, n.
Der er ingen S. Paa det, jfr. »d’er
korkje råt’ el sådet«(o). <&(ttte S. paa,
svepe(i’) til.
Skikke (ordne), skikke, ar. S. til Stede,
sesse(ar), s. seg. Jfr. Bestikke. S. sig.
(oftfMe sig), skikke seg, stelle seg, skå
seg (-66e), *te s. («lian skår seg, som.
han vil«, »te s. som ejn man»), *fare
fram; *lage seg (»d’ei Be^nt lært å lage
s. i verdi»); (passe fig), søme seg;,
Me sig), *bære til. S. sig efter Moden,
*fare etter ny-måten. S. (Jffteb, *vise
(dv. *visar-barn, -gjente, -gut); gjære
av; g. frå seg (jfr. Expedere). S. hjem
igjen (vrage, ikke ville have), ræke(e)
atter, *rækkje hejm-atter.
Skikkelig (anstcendig), sømeleg, *lik (»de*
var likare, om du — (retstaffen), skikke
leg, *ret-tænkt, skila(i’); *lik: »han er
den likaste av deM». »Ejn skila (skjela)
man».
©fiffelfe, ska’p, n., skapelse, n., skikkelse,
n., skapna’, in.; jfr. Skabning; maksel,
m., gjærd, f.; (Udseende), ha’m, m.,
skapna’, skaplon, f. (»skaplund«). »ve)
er like ejns på ska’p«. ,H) var da
Odysseus’ Skap det, vi undredes mest
på». Fr.Bg. S., hceslig, *3t73t 3ilap ;
(hcesl. el. unaturl.), uskap, n. (jfr. Figur,
Pers.); (utcekkelig), skapløjse, f. Give
Ny S., *skape(ar el. -te) om; (give en
Vis S.), *skape til.
Slikket, *laga, *måta’, måteleg; *skapt
(til, god til), *li’lc (til); »nsendt, "op-lazd
(»lat det stande høgst, som best er
hændt»); *buen (Lm.); tya(d) (av ty, n.,
o: Stof; jfr. Sindelag, Anlceg ; Bessaffen,
Oplagt); (dannet, formet), skikka’. S.
til mangt, *mang-før. S. ilde, uskap
leg; (bel), 3kapleA.jlr. Bekvem.
Skitt (t. Schicht), lag, n., flo, f. (fl. floer
og flør). Mk. flo-læggje =s floe(ar), 2 :
lcegge i 3ag. I dansk brukes og skifte.
H. D. Skifter af Kridt og Flint".
Deling i Skilter, lag-deling. H. D.
Delt i visse S., *flo-ot.
Skittet, laget. Id. Kj.
Skilderhus (wet i danst meningsW, lige
frem af det Stybffe ©d)ilber^auS ojjtaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
