Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skin — Skindstrømper 715
»
skine —skjejn). Når dærimot samme
»skin« i dansic-norsk også brukes om det
übt>orte§ Syn af en Ting, bet, som
falber i Pinene" og s«rdeles forsaavidt
som bet Udvortes . . . det Tilsynela
benbe, er forfljell. fra el. modsat Tingen
i sig selv, dens rette Voesen", da ær vel
dette bruk tysk, da Schein" nyttes i den
mening, særlig i en mængde sammensæt
ninger. Tysken siger: Der Schein trugt" ’,
øbtn Schein gegen sich haben"; Schein
beweis, Scheingut, Scheinchrist. Nfter
ham har igen vi : Skinnet bedrager, have
S. imod fig, Skinbevis o. s. v. ; Skin
dyd, -dpd, -frihed, -grund, -hellig, -liv’
-lykke, -ret, -vcrsen. Det av tvskketen
upavirke6e bruk derimot, hos os som
ellers i norden, hjælper sig hær ved an
dre ord. Således svn, skygge (skugge),
læte, f., læst, m. , blind-, skam («for
skams skyld»). Gjore Noget for et
Syns Skyld, jfr. t. etwas nur zum
Schein thun. At synes (ikke skinne)
motsættes at være. Skingrund (jfr. Fore
givende, Forevending, Paastud, Skrpmt)
heter i * læst, m. og læte f., f. e. *»det
var bærre læsten hans* ; *»det var gjort
på læst», o: paa SkrMt, for et Syns
Skyld". *»Det var bærre læta hans«.
**Det skal nå være den læta», 0 : tttan
stal nu endelig have bet saa for Skin
nets Skyld". (Læst og læte horer til
roten i lade, *låte. Altså: »det skulde
lade, som om« o, s. v.). Syn og Skygge
vil vel lettest kunne avlese Skin hær,
også i sammensætninger, særlig da Syn
som enstav(else)sord ær likeså næmt hær
som Skin-. *Læst og *læte ær dærimot
for tiden for frZeinine6e for de fleste.
Molbech har allerede f. e. det udvortes
Syn". Synet bedrager". Give No
get Syn af den strengeste Lovlighet»".
De Ting, der til Syne ere herlige".
Likeså «Synstilvcerelfe", 0 : en £ilbcer.,
som tun rr ©fin"; synstilvcerende"
(dZess^e efter H. C. j3rzte6). Skygge No.
4 forklarer Molb. om Nogkt, som ei er
virkeligt". «Tilfceldet er ligesom Skyg
gen af bet Fornuftige". Mre er dog
intet anbet end Dydens Skygge". Denne
Stiftelse ... har kun en Skygge af fin
fordums Glands". Skyggekonge ær jo
og bare ©finfonge, og ©ftyggelib forkla
res av Molb. som et Skin af Xilbærelfe",
altså — et Skinliv, Blind-. rau33e-fenstre
tydes med blindt Vindue el. Blind-Vin
due, Fausse-porte med blind DFr el.
Blind-D^r, Fausse-attaque med blindt
Angreb el. Vlind-Angreb, o : Skinangreb.
Jfr. Angreb (pågang, utlal, overtal m.
m.) Mk. og Blindramme, at fæste et
maleri på, til det blir Bat in i den virke
lige ramme. Likeså: Vlindstytte, 0:
Skinsiytte, strå- el. tIX-!N2n til at BkrZeinme
fugl med. Mk. og Blindemanden i kort
spil. Jlr. Skema. Også ordet tom gir
iblant samme tanke: tomme Trusler, t.
Safter, t. Glcrder. Og som Skin hær
lar sig avlese med et tillægsord, således
tildels med et udsagnsord. Give fig
Skin af" kan hete: late som (om), i *
latast (låst, læst). Sy. låtsa. «Han læst
være framand», «læst være drukken»,
«læst ikkje vite det*. Jfr. Anstille sig.
SltNbarlig (holl. LclHndaer), *3kinan6e,
håndgripelig, påtagelig, åpenbar, *åpen
ds3l’(o), ejen-synlig.
©ItnficUiS, -dyd, *bø\>, se Skin.
©ftitb, skin’, n. ; (Hinde el. Skorpe, som
ligner S.), skinne, f. Jfr. skjå, m. S.
afFoden paa et Dyr, b^llinF, m., fZet
ling(e), m. Klcedning af S., *skin’
klæde(r), skin-hyre, n. (J. Lic). Senge
tceppe af S., skin.fNi6. m. (-*niie, f.,
.*lileje, f., -*ru33e, f.). Redskab at
strabe el. tilrede S. med, *skin-^rn.
Holde sig i sit S., *gi tål. S. fcrtte
paa, skinne. S. tilberede ved at af
sirabe alt vedhcengende Kjed, *ni3ke
(ne^3ke). Vaad til Skindet, jfr. skin’
bløjte (som forutsætter *skin-blaut ?). Med
S. og Ben (Krop), med skin’ og skjækel,m,
Skindbcelg, dZeIF, m. (som ær *dZel^-tla6’.
*av-snud, ikke or)3karen), rZensel, m. Mk.
hi’t, f., po’k, m. (som ær mindre sen hit).
Stindbuxer, skin’-bro’k, f. S., fom sngres
fammen med Remmer under Knoeet,
rvkte-drok, f.
Skinddoven, *går(o’)-doven, *går-lat. Dv.
*går-læting, m., en rigtig doven Krop".
Jfr. Overmackde, Overordentlig.
Skinde, *hud-take, skinne(ar), flå (-dde) ;
(uegentl.: presse efter Penge), *skinne,
flå, skave (— skov), klå (— klo, h. KIZe-
Let, e). Jfr. Udpresse. S. sammen,
*skave i hop.
Skinder, eg. flåer; (Udsuger), (flagar),
*skinnar, blodsugar, skavar, *hærjar.
Skindtappe, laadden, ru^e lZel6, m.
Stindkloedt, *skin’.klle6’.
Skindkofte, skin’-stak» ; (laadden), mod^u’),
m., o : Finnepels. Sv. * mudd.
Stindmager, *nav’-mager; ov-mager, *blå
tur, *bær’-(e)-senad, o: med dar-li^en6e
sener; dZer’-dona6(u’), o: med bare Ben,
køt-l^s, avpillet. (Bone, f., denpipe,
ben).
Stindmcer, *Bka’t-m?el, *krake (BV. krake),
*ra’k, *skark, m., krykke, f.
®fittb»øfe, hi*t, f. ps’k, m.
<Btiniftvømptv, skin-håse(o) ; ( oftere")
sn©-håse, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
