Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skindtæppe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skindtæppe — Skjel’.
716
Skindtceppe, laaddent, fæld, m. (j. Moe
B. B.), skin-f., skin-fille, f., skin-rugge, f
©fiwbtøt, se Skindmager.
Stinduarer, skin’-vare, f.
Skindyd, 6vale-6V6? dvale? Bv. 6063
dvala. H. D.
Slingre, gnælle (— gnål), kvine (— kvejn)
rine (— rejn), hauke (B. B.); jfr. Huje
Jfr. Hvine. Skingrende, *gnæl’, *gnæl
len, *kvæl’. Mk. og *gnællar, o : Skraal’
hals. S. Raab, hauking, f. B. B
Jfr. Hvinende.
Skingren, kvi’n, m., lining, f., gnsel’, m.,
MZellin^, f. Jfr. Hvin.
©ftnfe(Saatr/ grcejlefjcerbing el. -side), flykkje,
f. o(gl. n. flikki, Kjpdstykke), skinke, f.,
skånk(o) f. (skank), fl. skjænker. Sy. skank.
Stinne igjennem, skyggje (-de).
©ftn«e (som paa lernvei), Bv3nF(o>, f.
(fl. spænger), stång(o), f., skjene, f.
Nyere Ord". (Sy. skena; efter t.
Schiene). (Under Mederne paa en Sloede),
spång(o), odrag, n., skoning, f., andre, f.
Dærtil spånga’(o) el. spængd, o : beslaaet
med Skinner, av *spængje (-de), o: lcegge
Skinner; også *stængje, -de. «Spængje
eM slede«. vv. spængjing, m., Bp2NF>
8le(6)e, jarnzkonin^, m., om en slede el.
kælke. Jfr. ©Icebe. Med forflibtc S.,
spång-laus. Wben S«, drag-laus, spång
laus. (Mk. og »6rasse, o: lægge Skraa
-I\øl under Saab). Gaa af ©finnerne,
fare av hjulfaret. Lm.
Skinneben (Lceg), skåvlung(o), m. (eg. ska
vet kjæp, *skjævling) ; (det forreste S.,
fibula), læg’-spi’k, f., spjælk, m. (spjolk).
©—s nederste Del, jfr. ©malben.
Slinsyg, *åbryen, *åbruig, *mistryggjen,
*svartsjuk (sv. svartsjuk) ; nidsyg. Molb.,
H. D. I* ær nid, n. ikke – Mis
undelse el. Iversyge, men mærker noget
skammeligt el. harmeligt.
Skinsyge, adrve, n. (gl. n. åbry3i), åbry
skap, m., mistrygn, f., svart-sykje, f.
Jfr. Nid, Salouft. Med S. plage, åbrye
(-dde), mistryggje (-de). »Ho mistrygde
(åbrydde) mannen sin*.
Skipper, *skipar skips-førar. Lm.
Skispor, ski-låm , f., -dyrgje, f., -far, n.,
-ækkje, n.
Skisma (Sch—), kløft, kløvning (L. K. D.),
rift, revne; splittelse, frafal’, spræng, m.,
sprænging, f., søndring (ikke sondring),
sundring, f,, uenighet, *skilna(d), skils
mål, b., *3pli’t, f.; (i Kirken), kirke-splid
(H. D.), -*spli’t, -spræng, m. Spli’t, f.
i * ær Splid, Fiendflab". «Nyt Ord".
Skismatiker, -tikUs, frafallen ; kirke-spræn
ger? (som sprænger kirkens enhet og
danner en »sekt«, en sær-flok, s.-lag,
-3ainfun6).
Skismatifere, (skille, sprænge; vækki
kirkelig strid, valde frafal; søndre, *sundn
(men e) sondre).
SkisMlltifk, frafallen, av-vikende, sær
troende, anderledes - tænkende ; kirke
sprængende.
Skisse, -sere, se Skiz—.
Stive, skive, f., spile(i’), f., spjæld (gl. n.
spjald; jfr. Kafteflovl, Vand-s.), flindre,
f., fli, f., flingre, f., blad, n. (åre-, knivs-,
823-b.), t>’l, f., flækkje, f., o: llffloekket
Stykke. S., afstaaren (el. Sftaan),
skåte, f.; (lang, en ttynb fftcel), spildre, f.
(BV. Builll-a); (tynd, af klpvetTrce), Bpo’n
(00), m., spøne, f., spe’le(e’)> f. Jfr.
<&paat\, Splint, Spile, Stikte. S., tynd,
skjæne, f.; jfr. *skå’n, o. tyaarb Skorpe;
Skove. S., rund, liden, krinte, f.>
kværv, m., rennel, m.; (rund), tril’, m.,
kringle, f. S., afffaarett, snej(d), n.;
(liden, f. E. af Brpd, Ost, at tåge i
SRunben), tæming, m. (jfr. Stump). S.,
firkantet, kiste, f.; (sammenbpiet, som i
en Wste), bøjge, m., baug, m., bo’g(u).
© som kan fiaatå op el. ned, slag, n.
© rund, at firuøe som Hjul, rulle, f.
Stenart, som lettelig kloves i Stiver^
skive(i’)-stejn. Jfr. Skifer. I Skiver
klgve el. skjlere, *skive, s. op, s. sunder.
Stivehjul (helt, uden Eger), kvæ’l(e), n»
Gl. n. livel. Eng. xvkeel.
SliUestydning, Bicive(i’)-3^c>tin^.
Skizze, Skisse, Stitfe, reting(i’), f., ris>
(»ii6s«), avriz, ris’-tegning (H. P. S.),
omris (jfr. re’t, i, n., *av-ret, n.; se og
Omrids), grun-drag, liove6»6lil^ ; kort
skildring; utkast (H. D.), første, løst,
utkast. Men utkast ser vel bare en over-
sættelse av Entwurf og ær ikke selv
grod. Værre ænda ær dog, at det ikke
ær av sig selv forståeligt. Jfr. Konceftt.
©filere, tegne grun-linjerne, gøre «utkast»,
rite(ar), rete(i’), ar, «oftere» *risse.
Skjllld, skald, in. Gl. n. skald, n.
Stjaldedigt, skalde-kvad, kvad, kvæde.
Stjaldflab (Poesi), skaldskap, m.
Stjaller (Rhinanthus Christa Galli), skjælle
gras, *pæning-g., *skilling-g., lja-skjælle
(Dr. Sch.), skrap-taske, skråpå-pung,
pæng-p., engja-kal’, slåtte-k., -man.
Skjel (©rænbfe mea. ©aarbe), skil(i’), n.,
s.-gard, m., *Bkikte3>^.; byte, n., inZerke,
n., mærkes-gard, in., 6eM, f., 6e^le, n.,
*iz-6. Jfr. Grcendse. (Adstillelse), 3kil(i’),
n., millom-gjær(d), f. »Skil i vZeven».
»S.-gard«.
Skjel’, skil, f. (i2), like, f., »ret og skil»,.
*ret og like. »Gjære skil føre e^n tin^i.
"°,^Ue e^ skil», o: lige Ret for alle.
Ikr. Ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
