Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skjældsord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjældsord — Skjænke.
718
Skjceldsord, "kalling, ukvæms-ord. Jfr.
hå’ings-or(d), *spit-o. (i * ær ukvæm =
«flikket og ulcv33Ms (adv.) ers upassende).
Med S. overfuse, hund-låte, "-skam
skalle.
Stjcelle af(Fist), re)ste(ar), tw^e, y (-fluste),
rubbe(ar) : (afscette Skjcrl, om f. E. Ho
vedet), *flosast, u., iltast, y. Mk. rejst,
n., Fissestjcel, rejsting, f., o : Skjcellenes
Afstrabning". Skjoelles af (falde af,
om Skal, Hud), skålne(o).
Stjcellet, tlosot(u); (stjcelbevoxet), *skjæl
vaksen. S. blive, jfr. flosast(u), fløs
jast, y.
Stjcelm (efter t. Schelm; et cerelD Mste.,
enNidding, enS3ebrager — Molb.), skjælm,
m., o: Spidsbube", skarv, m.. fant, IN.;
jfr. ful’-igel, m., fuling, m. (fulas) ; (i
mildere Mening), skalk, m., sk^er, *prsette
makar, fant, m. Gl. n. har skelmir, 0:
Djcevel. Jfr. Niding, Slyngel, Skarn,
Skalk; ©bøgefugl. Det maatte ett S.
hllve gjort, jfr. »han var ikkje kviter,
som skulde gjære det« (2: det maatte
Fanden gjøre). »D’er fant, som fant skal
refse». »Vår herre slær den ejne skalken
med den andre*.
©fjæltttcri ( Bedrageri"), uærlighet, fals,
n. ; (Pudseri), gaman, n., spek, n. Jfr.
Spj)g, Lpier.
Skzoelmsk, *fantri-ful’, *fantrisam, *prætte
ful’, gamansam.
SkjcelMsmester, skalk, m., fant, m., *prætte
makar.
Skjcelmsftykke, -ftreg, kiNltring-strekft), n.,
*skalke-s., u-stykke, n., *fante-s., fante
el. farke-færd, f., mejn-strek, n., mejn
bragd, f. Jfr. Skalkestykke, -streg(er).
S. i mildere Mening, o : L^ier, Pudse
rier" — Molb.), skalke-stykke, prætte, f.,
spik, n., stre’k(i), n., sned(i), n. Jfr.
Puds, Skalkestreg.
Skjcelve, skjælve skalv, o [skalv], h.
skålvet) (skjelve, skjæve), bevre, i (jfr.
Vceve, Ryste), dedre, i (jfr. Ryste, Dirre),
riste seg, tetre (i, ar). T. zittern. Dy.
tetring, f. © Voldsomt, skeive som
ejn skake-tejn (el. som ejt åspelauv).
23egtfttbe at si., *få ejn skjælv. Be
gynde at f. af Frost, *ka BhZelte i seg.
Stjoelvende, *skjælvande; (af grbgt),
*skjælv-ræd. S. i Hlknderne, *skjælv
hændt (gl. n. skjalfhendr). S. i Stem
men, *skjælv-mælt. Mk. Ejn skjælv i
målet, o: en bcevende Lyd i Stemmen.
Han talte med st. Stemme, *det skalv
målet i hånom(o).
Skjcelven, skjælv, m., skalte, m., risting,
f., bevr(i), IN. : (indvortes Kulde, «forn
efter Nydelsen af kold Melk"), skjer
(sky-) -skjselte, m. (skjør, »skyr«, o:
©urmelf). S. of en hastig Forkjolelse,
ve’r-skjælte, m. (»veder«-). Mk. *skjælte
flage, o : Anfald af S. ; skjælte-læting(e),
m., o: en meget lad Pers.", En, som
jtjcel&er for Arbeide"; veide-skjælte, m.,
dyre-skjælv, in., o: feberagtig SpceN’
bing, som paakommer En ved at angribe
et Dyr.
Skjwlvefyge, se Bceven.
StjlXMt, zk^Zernt, n. (gl. n. skemtan, Tids
fordriv), spa’k, n., gaman, nM gams, n.,
gamsing, f., kantin^, f.; glant, n. (glan
ter, n.), lentor, f. pl. Jfr. ©^øg, Fjas.
Skjcemte (sPMe, fjase), skjæmte(ar), -tast,
spøkje (-te), game seg, gamast, *gamse,
gantast, garte(ar), fantast, glante (glænte,
glæntre; jfr. gl. n. glensa). Jfr. Fjase,
SftMe.
Skjcemtsom, *gamansam, *glantersam.
Skjlrnd, Stjcender, vond-ord, n., kyt-0.,
kyting, f., rjoting, f. Mk. skit-ord, n.,
3-. forncrrmel. Utring.
Skjcende (paa @n; t. fletten), skjælle (-te),
sk^Xmine på (-de), "°bluke munnen,
skjænne (-te; nyere Ord"); *gi’ kjæft,
*skrumle, *bite, kyte (-te; jfr. Mukke),
*kjæfte, kjote(u), ar, rjote (-raut), tænne
(-te), *tandre (tantre, tjantre), dejle (-te)
på ejn, *skjærre etter ; hejdre(ar), *avhej
dre. Jfr. Irettescette, Tugte; Skjcelde;
Hundse. S. En Huden fuld, hund-låte
(-le’t). Skjcendes, trætte(ar), *kjækle,
*dejle (gl. n. deila), skjællast, kjæftast,
kallast, skjæmmast.
Stjcrnde (t. fd^anben), skamfere (-te), *tyne,
«jde-læggje ; vanære, *van-vørde (y - e).
Jfr. Fordcerve.
Stjcenden (at sijcende), *skjænning, *skjæl
ling, *dejling, *dejlsmål, skjæmsle, f.,
tZennin^, f. Jfr. Irettesettelse.
Skjcendegjceft, *tlNtte-dror, bi’t, m. (9:
en, som biter), kjæft-auke, m., -ause, k.
Stjcenderi, *kjækling, trætte, f., *dejlsmål,
*kjæfting, be’t(i), n.
Skjcendig (t. schandlich), svivørdeleg(y),
skam(me)leg, vanvørdeleg(y), vanærleg,
usømeleg, *styg, *ring, *lå’k, *fæ’l. Jfr.
Infam. S. Pers., a?rel^3e, f.(?), skarnlVj3e,
f., ukjure, f., 3t7^e-tin3, n., trol, m.,
*fæl fant.
Skjoendighed, jfr. Skjcendsel Skjcendig.
Skzcendsel, skjæmsel (1.M.), skjæmsle, l.»
skam, f., nid, n., vanære, f., svivør(d)e
(y), f., *ulevna\ Jfr. Infami. S. for
Bygden, Gaarden o. s. v., *bv3<ie’,
*garde-skam.
Skjcendsord, skjælling, f. Jfr. Skjceldsord.
Skjcenk (t. Geschenk), gave, gåve, f.;
(SDrtf), skjænk, m. Jfr. Bevcertn., Be
sftisn.
Skjcrnke, 1. give (jfr. Forcere); (2. bevcerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
