Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skjellig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjellig — Skjælden. 717
Skjellig («fornuftig, rimelig, grunbet, tyde
lig", Molb.), jfr. *visleg, skilleg, o :
tydelig, klar, let at iljelne"; («billig,
retmcegfig, rigtig", Molb.), skilleg. Jfr.
Fornuftig, Billig.
Skjelne, gjære siiil(i’) på, skilje — skilde),
skjele (ski-), ar.
©fjelttemærlc, skil-mærke, n.
Skjelne», skiljing, f., skilning, f., skil(i’), n.
»Gjære s. på*.
Skjeppe, skjæppe (gl. n. skeppa). En
£res>ie&el © , nåtting(o, -ung, åttung),
m., sættung el. -ing, m., d: le fjærding.
Skjold, skjold, m. (n.).
©fjelfoittø, skjold-møj («skjældmøjc). Gl.
n. skjaldmær.
Skjorte, ( mest alminb.") sjorte, f. (skjorte,
sky-, skjurte, u’). Gl. n. skyrta. Ut
tales sjorta endog i Bergens Stift, hvor
man ellers ikke har fj. for rø." Også
særk, m. Mk. sjorte-ærm, f., -knap’,
m., -ty, n. S. af grovere 2cetttt>,
stri(gj)e, m. (n.), strie-s(k)jorte.
Skjul (lident Skur el. aabent Hus), skjo’l,
n. (gli^i, skjul; gl. n. skjol), skyle, n.,
zl:at(o), n., Bllu’t, in., skåle, m., skygne,
n., skjæle, n., sku’r, n. S. ved sprett
i Lader og Fcehufe, skåle, m.; (Skjule
sted), gjøjmsle, f., skyle, n., lejne, n.
(gl. n. le^ni), skygne, n., hå’l(o), n.,
bøle, n. (jfr. ©mut^ul); (Bedcekning),
skjo’l, n., live, n., livd, f., skyling, f.
(o: Doekkelse); (FordMgelse), du’l(u’), n.,
duld(u’), f., dulhejm, in., gj^jming, f.
I Skjul (i en overdcekket Stilling), jfr.
*ne(d)re : «brejde ne’re«, a : tildoekke med
Hlceber. Mk. »*kaste,læggje, sætje ne’rec.
H 6ule el. i 6ul6i, o: fijult, i Stilhed.
En, fom holder sig ffjult, i Skjul,
småkle(o)-kolle, f., myting, m. Som
holder sig skjult, *myten; (som gjerne
holder sig i Skjul), *muten. I S. bringe,
smætte (-e), Linvte (-te) (in, iZ^enom, ut
or), smite (bort, un6a’, væk). I S.
holde, snejpe (-te), myte (-te). IS.
el. afsides holde sig, 3lnaKle, o (3inuKle),
Eiotre(u’). S. lege, leke gæmsel, lejke
gjejming; også*ta’ bom. Jfr. Blindebuk.
S. føge (unbbrage fig en vis Fare),
mute, ar. Jfr. springe at’-om nåvi(o) :
»Han sprang at’om nåvi, når det
nøjdde på«.
Skjule, skyle (skjule) (-te), hølje, y (— hølde,
v), mute(ar), IHne (-de), gæmme, gjejme
(-de), <svhe (— dulde), fæle, e (— fal),
»dække«, *gjære av, ut-av; læggje at’
«ver. Jfr. Gjemme. «Han ve^t ikkje,
kvar han skal gjære utav seg*. «Finne
og fæle er så godt som stæle(e)«. S. flg
og sijult vcere, *lejne seg, *lajnast.
Skjult, *nul6.
Skjulested, se Skjul.
Skjcebne, 3kZepne, f. (e), lågna1, m. (jfr.
Tilstitkelse), *lage, m., forlåge(o), f. («det
kan ingen lra si forlåge fly«) ; jælbnere"
brukes skipna(i’), m., 0: Ordning;
(Skjcrbne og iscer om en Befi^nberlig
Lykke"), mynje, f. F«<rst i den nyere
Tid har Flt. ©fjce&ner fcegfynbt at lomme
i Brug", Molb. Efter t. Schicksale?
Mk. og *skal, *skulde: «Og så skulde
det ende på den måten U «Altid skal
det no gange uliNppet!» S<, gttttftig,
eM god lågna’ (mots. *ejn tung 1.). Af
S. bestikket, *laga’, *lagen, (auden),
audet (aue). Gl. n. audit. Mk.: *om
han er liv laget (lagje*), o: 0M bet er
ham bestikket at leve, »*om han er nåkot
godt laget». *Æ’ de’ aue, så bli’ de’«.
Jfr. gl. n. skjepja og skapa, beskikke. Gl.
n. laginn.
©fjæfinefulb, =rig, -svanger (ester t. ver
fyctngniflfcoÉ?), skjæbne-diger (L. K. D.),
lagna(d)s-rik. Lm. Mk. sv. odesdiger.
Jfr. Svanger.
©fjæfte (til ©einer), stok’, m., berse-s.
*Skjæfte, n. ær Skaft, føaanbfang".
Skiceg, *skjæg’, n.; (paa Ax), *skjæg\
a^n(o, fl. agner), f., LNNrpe, f. (snarp’, -e ;
«v. snarp). S. ofroge, *skjæggje(ar),
*rake. Mk. *skjæg-bræst, m., o: Skjceg
vcextens fyrste Begyndelse — *skjæg
sprætting; skjæggje-fin’, m.,0: S—vorte;
skjæg-rot; skjæggje-skjære, f., o: Sa^;
-våkster(o), m., o: S.s Vcext.
Skjcrgget, skjæggot. S. blive, skjæggje,
»oftere« skjæggjast.
Skjceglos (ikke bogen), *rysk.
©Ijæl (Paa Fisk), rejst, n. (også *risp,
*ra’s, n., fla’s, flo’s, u); ( ©maabelc af
Huden, iscer i Hovedet"), flo’s(u), n.;
(Muslingflay, skjæl, f. S. jlrafic of,
afstjcelle, *re^3te, *rase. Gl. n. *hreistr ;
skei.
©fjætßrtJltje, rejst-brynje? (Skjælbrynje
vilde vel i * forstås som brynje av el.
med muslingskal?). I *skjælje-botn,
*skjæl-sand ær skjæl d. s. s. musling-.
©fjeelbe ( bruge grove Ord", buldre, larme),
skile(i’), ar, skjælle (te), kalle(ar), låte
— le’t), *gi’ el. gjære kjæft, *gjære
seg til, gjøj (-dde), *skrumle; stægle, ar
(mest i banne og 3.«), tænne (-te),
tandre(ar, tantre), av tln’, f., 0: Tand,
ikke av tænne («terne»), Spsvale. Dygtig
til at s., *hard-kjæfta’. Mk. og bite
— bejt), 0-. gibe grove og bidende Drb,
omtr. som hækse (-te).
Skjcelden (og Smcelden), *skjælling, *glæf
sing, *kalling, gjøjing? (efter gjøj 2, o:
fljcelbe), *tænning. Mk. tænne-bikkje, f.,
I-. Mende Hund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
