Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skjønne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjønne — Skolastikus, 721
©fjønljcb er at for Forstand,
»d’er beere (bætre) ve’t(i) æn venlejkc.
©fjømte (forståa), skjene (sky-); (bære er«
IjenbtUg), skjene på; (bestemme ved ©!jøn),
se Skjj^n.
Skjons, *skjens. Jfr. Skråa, Skal og
Skjerv.
StjpnflriVNiNg, pæn-, fin-skriv(n)ing ? vel-s. ?
Jfr. sv. valskrifning? Skjpn" ær tysk.
Se og kalligrafi.
©fjøn§mattb, skjøns- (sky-)-man. Af
gjøulfe ved S.s Dom, man-låge(o), f.
Jfr. Voldgift.
©fjøttføtttljeb, skjønsæmd, f. (sky-), *vet,
forstand.
©fjøltt, ænda, *ændå. Se llagtet.
©fjøf, *sky’r (sv. skor; jfr. ©£r#b), *m©jr
(jfr. møv, Oplpst, FrFnnet), målten(o),
*maren, *morken, *klækken, målmen(o),
støkk(j)en (stækkjen, jfr. Sprpd), brøjsk;
(forn klovner el. revner indvendig), *kjæl
den (dærtil *kjælde, f., o: Skj^rhed, og
kjæld-ved[i’], m.), *frau(d)en, *frøj(d)en,
frau(d)-, frøj- : frau’-ask (motsat bejn
ask), -gran, -tælle, frøj-bjørk ( øm faft=
rige, frodige Troeer med lps, Mr Ved").
©. Is, råv-is(o), skråv(o)-is (o = å?).
©fjørfcltg, skørbuk, skjør (sky—)-bjug, m.
Isl. skyrbjugr. Sy. skørbjugg; n. s.
©cl)ar holl. scheurbuik. Dette *skjør
synes ej at falle sammen med almuens
ord for skjør el. *skyr (med yy).
©fjør^eb, brøjsklejk, m. S. i gjgøgctt
(f. E. paa Le), maur-æg’, m.
Skjgrlevner, horebuk’, m.; mk. og. ukjure,
f., skamløjse, f.
6fj;ørlctjnct ( herflende Siberltg^eb"), laus
levnad(i’), m. (Lm.), *ulevna’, sedløjse, f.
Jfr. *skjajre, buse frem, handle uforsigtig ;
*skjøjren, fremfusende; skjøjring, f.,
sijpdeslps Fremfard. Mk. og gl. sv.
skor, o : letftnbtg, utugttg. Dv. sv. skor
lefnad.
Stjyrne, *skyrne, *møjrne, måltne, o (sv.
multna), morkne (gl. n. morkna), målne, o
(gl. n. molna), *marne, *brøjskne, mau
rast, *drsevne(al), rg,vne(o), klækkast,
st»l<’ne (stZellne), o: blive skjM.
•©ljørntng, møjrning, f., *morkning, råv
ning(o).
*©ljørøft, skjør-ost (sky-), av »skyr«, o:
sur Melk.
©fjørt (t. ©d&iirje, o: gorHæbe), *stak’
(B. 8., J. Moe, Østg.); (iscer et lørtere
til Hverdagsbrug), dås(o), f.; jfr. sv. dos,
halmdos, o: ©ta!, Halmstak. ©. med
fmaa Folder, rukke-stak; (t^nbt, Under
fli^rt), hurle, f. Bred Kant paa ©
sko-du’k, m.
ørte op, "°blNtte op, *brigde op, stytte
(o: gjøre ftut’, kort).
Ztjstte (have Omsorg for), syte føre(y),
skjøjte (-te). S. et Embede, skjøjte ejt
embætte, n. S. sig selv (passe fig selv),
syte seg sjøl (Lm.), hotre seg(u’); jfr.
«sigle sin ejZen sjø«. S. VM (llgte, tåge
Hensyn til), skjøjte om, *give om, kjære
seg om, bry seg om, Binne(ai): »d’er ikkje
værdt å sinne de’« ; *agte, *anse, vør(d)e
(y, -e), mæte (-te), fyse (-te), våtte(ar).
Han stjotter ikke om det, jfr. «lian slær
det bort i vind og ve’r«. S. WlOQttl.
Noget, dra omsorg for, ta’ vare på. Jfr.
Ligegyldig. Skjøttet (vel, ilde), vørd(y),
mots. van-vørd, -stelt. Vlrrd at f. «m,
våttande, v©r(d)ande(y).
Sko, sko, m., fl. sko. S. til bare «n
Fod, krok-sko, m., par-sko. £>t>tt- og
Kappelceder tilS., sko-trjosk, m. (-trøsk).
S. af laaddent Slind, hud-sko, m.
ÜbCtt S., skolaus. Dv. skoløjse. Mk.
sko-skant, i»., o: MMster, hvorefter
©folæber tilj!jcere§"; sko-lejst, m., sko
sle’t(i’), n>, sko-spænne, n., -svårte(o), f.
S., som hcenge l?ft ved, siges at lækte(ar).
Mk. og *lakre, *likre, *lukre. Se og
Slåtte, Skjokke, TMe.
Sko, at, sko (-dde). ©. en Heft Paa alle
fåøbbtVf *ring-sko. Mk. og ring-truge
(ar), scette Snesaaler (*trugor) paa alle
Hestens Fpdder.
Skodde (for Vindue, D^r), se ©faabe.
Skodde, at, se ©laabbe.
©foet paa alle gtø&ter (om Hest), *kring
skod’, *ring-s.
©føfliffctri, sko-bot, f.
Skoggerlatter, skrat’, n. (Fr. Bg.), skrælle
låt’, m., skoje-låt’, *knæggjing. Jfr. og
Skoggerle.
Skoggerle, *skratte (Fr. Bg.), *skratle,
skrælle (-te) ; også *stor-le (-log), *stor
hauke (B. B.), knæggje(ar), eg. Vrmfie;
skoje(ar). Fremmed Form". Sv. skratta.
Skohammer, pme-hammar. (Tilhørende
Syl), *pinne-syl.
Skok, 3 snes (*Bne^s, f.). Skok’ i* ær
Skok, Flok, stor Hob". Jfr. sv. skock,
»stor hop, stor mangd ; antal af sextio*.
Skolar, lærling.
Skolark, slloie-stvrei ; skole-forstander, skole
hærre.
©følorfot, skole-hærskap.
Skolaftik, eg. skole-lære; skole-visdom
(mid-alderens, 11—15 hundr.-år, ful’
av hårkløving, av Sftidsfindighed").
Skolastiker, skole-lærd, skole-vis, -visman ;
(i Middel"alderen), en kristelig tænker
(en «teologisk filosof», som ved hjælp
av Aristotels lære vilde støtte den kriste-
lige) ; stue lærd. Jfr. Pedant.
Skolaftikus, skoleman, skole-styrer («rek
tor»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
