Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skolastik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolastik — Skotte.
722
Skolastisk, skole-lærd, stuelærd, skolevis,
skole-ret, -rigtig ; ord-, hår-kløvende. S.
Filosofi, se Skolastik.
Skolde, 3kal6e(ar). 131. skålda. vv. skål
ding, f.
Skole, skule, m. Mk. skule-bam, n., -gang,
ra., -greje (o : -væsen), -låg(o), f., -ly(d),
m., 2: ©antling af Skolebprn", -len,
1., -mejster, -ståve(o), f. S. holde,
*halde skule, skule(ar). Skolen—Livet,
jfr. ejn fær skape skoen etter foten og
inkje foten etter skoen*.
©folebtfctylttt, jfr. Disciftlin.
Skolefag, lære-grejn (Lm.), lære-æmne.
Mk. sv. amnes-lasning, -larare, o : Fag
lcesn., -loer.
Skoleholder, skule-!ne^Bter, m., skule, m.
Skolekammerat, skole-fælle (H. D.), s.
-broder. I^loid. Jfr. Embeds- og Vaa
benbrober.
Skolekreds, skole-lag. ? Jfr. ting-lag, *be’
lag. Se og Kreds.
©følefmtbffao: øDlcere En i S., *skule.
Skolekursus jfr. Kursus.
©folelærertnbe, skole-mor. H^rtes endnu
i Vegynd. af det 19 Aarh.". Molb. Mk.
Else Skolemor" i P
. Paars.
Skoliaft, utlægger.
©føltøtt, =Ite, Fl. lier, kort ord-tydning,
oplysning, »anmærkning«, vedtegning (til
bøkers ordlyd el. tekst).
Bloloptnbev, jfr. Skolorm.
Skolorm (3kolopender, Insekt), skål(o)
-orm, m., *skån-orm, tusen-ben. Molb.
Slolceft, sko-lejst, m.
Skomager, bliv — Saft, »*skomaker, sit
med din læst«.
Skomangel, skoløjse, f.
Skonnert, skåner, m.
Skonrog (Skaanrol), rug-kavring.
©fottto, -text, jfr. Diskonto, Montere.
©foittro, avregning, opgør; jfr. Likvidation.
Jfr- Reskontro.
Stopind, plug’, m. (sy. plugg), sko-pinne,
m., -plug. Mk. pinne-hamar, -sy’l, m.,
plug-syl. S. af Jern, nud’, m. (nud’).
Sv. nubb. Dært. *nubbe, o : beslaa med
nub’, Jfr. Pinde.
Stoptiker, *ape-fant, -*kat, *gik (d: gjæk),
*narre-stikke, f., spe-kråke, f., *ærtar,
*ærtestikke, -*kæp\ -*krok , spotter,
spotte-fugl, *spotte-gauk.
Skoptisere, *spotte, *nejse (-te), Filene
(-de), nækkje (-te), *næksle, *brigsle,
stikle, gi fant-ord. Jfr. Spotte, Drille.
©løpttff, nærgående, spydig,*bitande, *apen,
*apesam, *ærten, *ærtande, spiten, *narre
fus, spotsk, *nejsande, *snejande, *ang
ordig, *angleg.
Skorbut, se SkjMbug.
Skorlmtisk, skerbuk-lignende ; (person) med
skørbuk ; skørbuks- ? (Antistorbutist), mot
skørbuk.
Skorem, tvæng, IN., sko-rejm, f. , sko
tvæng. Lm.
Skorpe, skorpe, f., ska’l, n., skorn(u), f.
(skorm, u) ; (paa Såar), rur, m., skurve,
f. Jfr. Skal, §tnbe, Hylster. Skove.
Gl. n. skorpa; hrudr. Jfr. Roe. S.,
frossen Paa Jorden, klake, m., spZe’ic,
IN. Jfr. spækje (-te), fr^fe, banne Is
skorpe; om Jorden. S., haard, skl’n, f.
(gl. n. skån) ; (tynd), n^lche, f., 3NXlIie,
m. (snærk). S. llf et Spdyr paa Klip
perne, rur, m. *berg-r. , mingle, f.
Dærtil rur-berg, 0 : Klippe Med *rar paa ;
*rurot, 0: dcekket med rur; rurfjøre, f.,
Lime i Stranden, hvor rur scetter sig.
S. af forturrct Sæbfifc el. Slim, -gun(d),
m. I Sammens.: *301-^un’. Gl. d.
gund, o: Dienstim"; a. s. gund, o:
Voer, Edder". S. af tørret Bcrdfle
paa Groesfet, *jord-mugge (*jal-m.).
Med S. belcegges el. storpes, skorpast,
skorpe-læggje, *rure, r. seg, rurast.
Storpeagtig, *skorpen, *skråen. Jfr. *snarp,
*harkjen, Mudden.
Skorpion (Giftkrebs), N66ei-kr2bde, o:
ejter-krabbe? bråd’-krabbe ?
Skorften (t. Schorstein, Schornst.), Ildste
bet), åre, m., pejs, in., gruve, 1., stejn,
m., dZe6, f., årstad, m., arnZeUe, f., omn
(ovn), m., mur, m., (*skorstejn). Jfr.
Arnested. Paa dansk menes med Sk.
ikke gærne ildstedet, men oftest pipen.
i * siges skorstein sjceldnere om Ild
stedet", men meft almind." om pipen.
2. (Skorstenspibe), i * skorstejn, pejspipe
(H. L.), I^k-pipe (H. D.). Av det sel
dre bruk av skorsten om ildstedet, amen,
finnes altså ænnu spor både i Danmark
og i*. Nederdelen af Skorftenspiben
over Ildstedet, kåpa, f. Storsteuspi
bens Volumen, rekfang(et). H. D.
Skorstenspibe, se Storsten 2.
Skose En, Llßtte (-e): »nan (^lZette til
meg« ; snej’e (-de), snejse, ar sy. snasa),
nejse (-te), nækkje (-te), *næksle, *næsle,
*næfse, *snæfse, *snikke, *brigsle. Jfr.
Stikle, Tirre, Drille, @rte, 2@rgre
Skose, -ser, Bnei(6)e, f. (3ne)’or, f. pl.),
snej-ord, n., *spit-ord, *slængord, *skarv
ord, *fantord ; snej’ing, f., nejsing, f. ;
glættor, f. pl., glæt’-ord, n. pl. Jfr.
snej-vise, f., -vers, n., -stæv(e). Skose i
* ær Fortcrll., Historie". Jfr. Hentyd
ning.
©foftttjjrelfe, se SmMelse.
SkothVVl (LanghM), skåt(o) -høvel, m.
Skotte (jfr. gl. n. Bkosa, BV. skada, 2:
stue), jfr. gløtte, y (-e), kage(ar), "kike
(ar og -he)k), *^Fle, »skaHe(o), *slane,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
