Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skryderi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728 Skryderi — Skrøbelig.
Slryderi (Skrhd), skrøjt, n., skry’t, n.,
skrøjting, f., skrone, f., skrønje(y), f.,
skræp’, n. (sy. skrapp), skro’p, n., røjte,
f., kyte, f. ( mest i Fl."), kyting, f.,
gjøjving, f., rø’l, n., røling, f., bolt(o’),
m., bolting, f., skral, n., rangling, f.;
(Overdrivelse), drysje, f., ov-lsete, n.,
gjøjse, f., skrønje(y). Stort S., ov-kyte,
f. Jfr. $raleri, Rodomontade.
©trcebber, *skræddar (skraddar).
Slrcek (t. ©freden), skræme, f., kvæk’,
m., støk, m., skvæt’, m. ; n^Zeiui, in.,
Kal^-Q., m., lial6’talilce(o), m.; lZelzn, f.,
kip’, in., nøg’, m., rædsle, f., ræd-hug,
m., r^6, f. (y), fæle, f., kjøl, m., gru
(»gruv«), f., kjælde, f., brjost-kjøl, in.
Jfr. Gysen, grijgt. S., stor, ov-nøg>, m.
S. pludselig, sit-op, IN. Sv. sittopp.
Ting, som foroarftiger S., skræmsl, n.
@tt S. for, jfr. ©fræmfel. Af S. fare
op, jfr. ©framt (blive). Dpfarenaf ©
skvætting, f. Faa en S. i Blodet,
få eM hjælm, m. (jfr. kald-h. s= kald
tåkke, o). Af S. rystes, 3kvNtte (>BliV2t),
støkke (-ståk’, o), IcvZellice (-Icvaic), Icvseppe
s-kvap). »Det 3kvat i hånom», o. Staa
S. as, stande stæg1 av. Lm. Slette
© i, sætje rædsle el. stek’ i ejn. Jfi.
Skrcrmme.
Skrcekle, se ©Jræmme. ©fræ?le§, kippe
seg, skærrast; jfr. Af ©. rystes.
©frceHeßittebe, se Skrcemsel.
Strcekkelig, skræmeleg, avskræmeleg, *fæl,
llelBlcle^, gruseleg, rZe<l6ele3 (ogs. H. D.,
Blicher ; sv. rådelig —H. D.), rædsom,
*kaldleg, *øgjeleg, *galen (storm); *tung
(»tænke tungt», d: ha’ strcekk. Tanker),
gru-opvækkende, hjærte-skjærende. Jfr.
Forfcerd., Arygtel.
Strcekregjering, jfr. Terrorisme.
Skrcekflagen, rædsel-slået (H. D.), »vet
skræmd, liv-s., otte-slægen(e), Lm. Mk.
*klomsa(u), fjetra’, *kvækt.
Skrcekfom, jfr. Skrcekkelig.
Skrcelle (afstalle), *skale, skule(ar), *skurve,
rænske (»rejnske«; dv. rænsking, f.);
(om Skjcel paa Fisk), *rejste.
Strcellen, *skaling? (til *skale ; jfr. Skrcrlle),
rejnsking; (af Strø, *rejsting.
©IræHittg (det Afflrcellede), ska’l, n., ro’s,
n. (u), flo’s(u), n. >Tobak-flo’s, hår-f.,
*potet-fl.c. S. ( En, som er svag i sin
Ovvcext"; en «Stallel, Usling"), skræ
ling, m. Jfr. *8l(la’1, *skrælen. Jfr. og
gl. n. Llcrselin^r.
Strcemme, skræme (-de), lZe6e (-de), rse66e,
ar (rædde ær også jydsk *, H. D.), støkkje
(-te ; stækkje), kvækkje (-te), kippe (-te) ;
z^Zerre, o: gj^te *skjær’, *3. etter; jfr.
Sky (frygtsom). Sv. * Bh2rra. Mk. og
truge(ar), hote (hete, hytte), ar, hejte(ar).
lHolde i Ave), *kj»rre(ar). S. bort, av
styggje (-de), husse(ar?), hotre(u), ogne
(oo). Gl. n. ogna. S. fra, styggje
(-de). Jfr. «fjfretffe. Skrckmt blive,
kippe seg (gl. n. kippast), *kvæppe,
stekke, *kvække, *skvætte. Btvættt
mende, kvZekHeleF, *3t^’, styggeleg.
Jfr. Frygtelig. Skrcrmmende Tiltale,
skræme, f., skræmord, n., skræme-slåt’,
m. Let at ffræmmc, kvæksam, «oftere*
kvækkjen, *stokken, *styg’, *kippen,
*skyg, *styggjen, *kvæppen, *blunkesky.
Jfr. Sky. Som let skrwmmes, *skjær’,
*skyr’.
Skroemme, Skrcemfel (Skrcekkebillede),
skræme, f., skræmsl, n., skrømt, n., duve,
båkke(o), m., båbbe(o), m., kuse, ni., trol’,
n. (se Uhyre), rus’, m. Jfr. Vusemand. En
Skrcrmme for Dyr (Udyr), blind-skytte,
NI.; (Mandsfigur), kvi-kal, IN. (kvækal).
Skrcrmmestud, skræme-skå’t(o), n.,*skræl-s.
Skrcemfel (noget, som sircrkker el. vcekker
Gysen), kvækkje, n., skjørne, f., *2V
skræme, rse6e, f., boting, f., B^Zerrin^.
Se og Skralde, en.
Skrcent (steil Brink el. brat Hcelding^,
bratte, f., brat-lænde, n., hal’, n., drikke,
f., na’s, f., brå’t(o), n., klejv, f. Mk.
og hamar, m., ufs, f. S. el. Kant af
en Sierflrtrø, ås-bråt, n.. *hej’e-b. Ne
denfra set kaldes den *brun (ås-), f.
Skrceppe, 1. (forn ©jceS, Jgnber, .grj*et) ?
Ravnen siges i * at klunke. Jfr. Sna
bre. 2. se Vroute, Prale, Skryde.
SkrceVVe (Rumex crispus), syre, f., *svin
syre, *hæste-s., *gampe-s., *hund-s, *bik
kje-s., højmole, f., *hunde-rispe.
Skrcev ( Laarvinkel"), skræv(e), n.; kluft,
f. (d : kløft), klåv(o), n., *sule, f. ; (Sklidt
el. saa langt, som En kan strcrve, stige),
skræv, n., steg(i), n. Jfr. Skridt. Gl.
n. skref.
Skrceve, skræve(ar). GI. n. skrefa. Sy.
skråfva. S. for ftcerkt, forskræve seg.
Skrcevs, til skrævs(e), *om-skrævs. Mk.
BiilNv.3a’l, m., o: Mandssadel.
Skrsbelig, *skrypleg, skrøpeleg ( maafie
en Form af 3krvple3«), *3t2liar3ie3 ;
kle(j)n, klenfingen (klejn, om en båt,
Welh.), skral (H. Ibs.); *skarval, (-ven,
-vleg, -rvot, -vvoren) ; *vå’k,,*vejk, *væk’,
e (sv. * våk, vaker ; d. * vaag) ; *låk,
låkleg, -voren; *vejl (»d’er mange vejle,
som kunde være hejle», o : friste), *svak’,
*lasen, aumleg (omleg, omli ; gl. n. aum
le^r, 2: elendig), dåleg; *faren (stava er
fari i navoin, o.); *tuslen, *ring, *vesal,
ussel ( en mere fremmed Form"), *nu
skeleg, tråsleg(o), *tråsål el. trasal, av
trase, o: bryte (jfr. Svag og Sygelig);
harken, harkeleg, *3lllLelen, *krank,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
